Concito: Det bliver dyrt for landbruget at være klimapassiv
INTERVIEW: Det nytter ikke noget at lulle sig frem til de relativt overkommelige klimamål for 2030, da langt mere drastiske mål venter landbruget i 2050, siger Christian Ibsen, direktør i Concito.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørKlimarådets anbefalinger til at reducere drivhusgasudledninger frem mod 2030 er netop landet på politikernes bord.
Anbefalingerne går på, hvordan Danmark når de klimamål for 2030, som EU har sat op for den såkaldte ikke-kvotesektor, populært kaldet "biler, bønder og boliger".
Og her kan landbruget glæde sig over, at det er rimeligt skånsomme anbefalinger, der er landet for landbrugets vedkommende.
Klimarådet foreslår, at omstillingen i landbruget i første omgang bør have fokus på at begrænse udledningen af metan og lattergas fra husdyrgødning, for eksempel via forsuring, hvor man tilsætter svovlsyre til gyllen. Derudover peger rådet på, at man kan dyrke energipil i stedet for korn, hvilket kan reducere både CO2-udledning og udvaskningen af næringsstoffer fra jorden.
- EU har et reduktionsmål for de ikke-kvoteomfattede sektorer på 30 procent i 2030 i forhold til 2005. For at gennemføre dette har EU-Kommissionen i sommeren 2016 fremsat et forslag til, hvordan reduktionsindsatsen skal fordeles mellem medlemslandene.
- EU-Kommissionen har i sit forslag tildelt hvert EU-land et nationalt reduktionsmål for 2030 på mellem 0 og 40 procent. Ifølge Kommissionens udspil foreslås et dansk reduktionsmål på 39 procent. Danmark får dog mulighed for at benytte forskellige former for fleksibilitet i målopfyldelsen. Forslaget forhandles aktuelt i EU.
- Ifølge Energistyrelsens nye opgørelse vil der være et reduktionsbehov på mellem 21 og 38 millioner ton CO2 (centralt skøn ca. 28 mio. ton) i hele perioden 2021-2030. Klimarådet anslår det svarer til 13,4 millioner ton, hvis Danmark bruger de forskellige former for fleksibilitet i målopfyldelsen (ex. når muligheden for at fratrække LULUCF-tiltag medregnes).
Hvis vi bare lige humper os frem til 2030, så viser Klimarådets rapport meget klart, at vi skal reducere meget mere drastisk efter 2030 frem mod 2050, og det kan ikke være i hverken Danmarks, transportens eller landbrugets interesse.
Christian Ibsen
Direktør, Concito
Landbruget bør dog tænke videre end anbefalingerne for 2030, mener den grønne tænketank Concito.
“Som det også fremgår af rapporten, så vil det være relativt overkommeligt at nå hen til 2030, men 2030-pakken bør ikke være et mål i sig selv, da det er en trædesten frem mod 2050,” siger direktør for tænketanken Christian Ibsen.
Det vil være meget dyrt ikke allerede nu at tage fat i de virkemidler, der skal bringe os til 2050.
Christian Ibsen
Direktør, Concito
Vi må tænke langsigtet
I 2050 er målsætningen, at Danmark skal være et såkaldt lavemissionssamfund. Christian Ibsen mener, at hvis Danmark skal indfri sin del af Paris-aftalen, bør vi i 2050 ikke have nettoudledninger. Det betyder, at de udledninger, vi måtte have, enten skal opvejes af optag i skove eller jorde eller andre kompenserende tiltag.
"Hvis vi bare lige humper os frem til 2030, så viser Klimarådets rapport meget klart, at vi skal reducere meget mere drastisk efter 2030 frem mod 2050, og det kan ikke være i hverken Danmarks, transportens eller landbrugets interesse,” siger Christian Ibsen.
Han henviser til, at det også kommer til at koste på landbrugets egen pengepung, hvis man ikke nu begynder at gå langt mere strukturelt til værks.
Tre veje til omstilling af landbruget
Klimarådet påpeger i sin rapport, at der som udgangspunkt er de følgende tre forskellige veje til at reducere udledningerne fra landbruget:
- Man kan implementere nye teknologier, der reducerer drivhusgasudledningen. Det kan på kort sigt for eksempel være behandling af husdyrgødningen ved forsuring eller bioforgasning og på længere sigt være helt nye måder at producere fødevarer på.
- Man kan producere andre varer end i dag. Det er for eksempel forbundet med en væsentlig mindre drivhusgasudledning at producere kyllinger end køer og grise, og dyrkning af korn på marken kan erstattes af dyrkning af for eksempel bælgfrugter.
- Man kan øge kulstofbindingen i jord og planter. Med det menes udtagning af arealer som lavbundsjorde til for eksempel skovrejsning eller vedvarende græsarealer.
Kilde: Klimarådets rapport "Omstilling frem mod 2030"
