Concito: Tre bud på klimamærknings­ordninger, der faktisk kan blive til noget

DEBAT: Meget høje ambitioner på detaljeringsgraden på klimamærket er en sikker vej til, at mærket ikke bliver til noget. I stedet bør man starte med at give klimainformation gennem en forenklet mærkningsordning, skriver Torben Chrintz, Concito.

Af Torben Chrintz
Videnskabelig rådgiver, Concito

Regeringen har i sit klima- og luftudspil foreslået, at der på fødevarer i Danmark indføres et frivilligt klimamærke, så forbrugerne i hverdagen lettere kan træffe de rette klimavalg, når de køber ind.

Indkøb fylder rigtig meget i danskernes personlige klimabelastning, og i lyset af blandt andet IPCC's seneste rapport er det i stigende grad relevant, at oplysninger om varernes klimabelastning formidles bedre til forbrugerne.

Jo mere præcist og detaljeret et sådant mærke er, jo bedre. Men erfaringen fra andre lande som England og Frankrig er, at meget høje ambitioner på detaljeringsgraden og præcisionen for et mærke er en sikker vej til, at mærket ikke bliver til noget.

Det skyldes, at et præcist og detaljeret mærke kræver omfattende registrering og bearbejdning af data på et ensartet grundlag. Før det kan blive til noget, kræver det nok, at vi mestrer big data, kunstig intelligens og machine learning, også på dette område.

Tre mulige forenklede mærkningsordninger
Men vi kan alligevel godt starte med at give en relevant information med nogle langt simplere metoder. Eksempelvis gennem en forenklet mærkningsordning, hvor de forskellige varekategorier klimarangordnes med rød, gul og grøn.

Det er nemlig teknisk langt nemmere at regne på varekategorier i stedet for specifikke enkeltvarer, og dette vil umiddelbart være en rimelig overkommelig opgave. Rangordningen kunne ske ud fra en af følgende tre metoder.

1. Rangordning på tværs af produktkategorier
I sin helt simple version kunne et sådant mærke gå på tværs af produktkategorier, og så ville kød og mejeriprodukter være røde, kornprodukter og rodfrugter grønne, og grøntsager ville strække sig fra rød til grøn, med afgrøder fra opvarmede drivhuse som de røde.

2. Rangordning inden for hver produktkategori
Er ovenstående version for simpel, så kan man vælge at bruge rangordningen inden for hver produktkategori, eksempelvis på kød, fisk og skaldyr, kolonial og grønt.

Her vil oksekødet og lammekødet være rødt, svinekødet gult og kyllingen grøn, og i grøntsagsafdelingen vil drivhustomaten og vildmosekartoflen være røde, og de sydeuropæiske grøntsager grønne.

Der kan således ligge et erhvervsmæssigt dilemma i et sådant mærke, for man kan ikke tage for givet, at det vil være de danske eller de lokale produkter, der kommer bedst ud. Men skal klimamærket give mening, er det i bund og grund ikke et relevant hensyn. Transporten betyder nemlig meget mindre for klimabelastningen, end man umiddelbart skulle tro.

3. Rangordning baseret på arealforbrug
Der er en stærk sammenhæng mellem arealforbruget og en given fødevares klimabelastning, og denne sammenhæng er blevet endnu tydeligere med IPCC's seneste rapport, hvor behovet for globalt at frigøre så meget landbrugsareal som muligt til skov understreges som afgørende.

Jo mere areal det kræver at producere en given fødevare, jo mindre skov vil der i sidste ende være plads til, og jo større er klimabelastningen.

Det betyder, at jo mindre udbytte per hektar (suppleret med blandt andet energiforbrug i drivhuse, metan fra husdyr og CO2 fra organiske jorde), jo større vil klimabelastningen samlet set være. Den sammenhæng ses også for den animalske produktion, hvor foder til kyllinger fylder lidt, mens foder til kvæg fylder meget.

Derfor kunne klimamærket også tage udgangspunkt i arealforbruget til produktionen, suppleret med de øvrige klimaparametre. Disse data er nemmere at fremskaffe, og vil gøre mærket mere relevant i forhold til den enorme opgave, verden står over for med at frigøre areal til skov, og som ubetinget er en helt afgørende forudsætning for at holde den globale temperatur nede.

Tre bud, der ville kunne give reel klimainformation  
Der er brug for at se nærmere på fordele og ulemper ved de enkelte ordninger, men ovenstående er tre bud på mærkningsordninger, der vil kunne give en reel klimainformation for forbrugeren og dermed bidrage til den nødvendige reduktion i danskernes klimaaftryk på vores valg af fødevarer.

Forrige artikel Fødevareideolog: Vi skal fjerne klimabelastende varer fra hylderne Fødevareideolog: Vi skal fjerne klimabelastende varer fra hylderne Næste artikel Dansk Erhverv: Vi støtter ikke en klimamærkning Dansk Erhverv: Vi støtter ikke en klimamærkning
  • Anmeld

    Jeppe Juul · Energi- og transportmedarbejder i Det Økologiske Råd

    Transportform

    Det er fint med muligheder, men det er jo meningen, at der faktisk skal laves et konkret mærke, der møder forbrugerne. På jeres opfordring. På mange produkter betyde transporten ikke særligt meget. Men nogen gør. Skal babymajs, der flyves friske ind fra fx Sydafrika, eller kiwifrugter, der flyves ind fra New Zealand fx mærkes klima-grønne?

Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

INTERVIEW: Selv om Danmark vil gå langt for at undgå et Brexit uden en aftale, er der grænser for, hvor fleksible EU skal være. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod, som også giver sit bud på, hvordan Polen skal overbevises til at tilslutte sig EU’s 2050-klimamål.