Concito: "Man kan godt forstå, at klimaaktivisters tålmodighed er ved at slippe op"

Af Tobias Johan Sørensen
Klimaanalytiker ved Concito

Der skal handling bag ordene, hvis vi skal have de 380 milliarder offentlige kroner til at arbejde for klimaet.

12 millioner tons CO2 er, hvad regeringen har vurderet det samlede klimaftryk fra det offentlige forbrug til at være.

To tredjedele af udledningerne sker uden for Danmarks grænser. Lægger man indkøb fra de offentligt ejede selskaber oveni, vil tallet dog være en del højere.

Concito har tidligere estimeret den samlede påvirkning fra det offentlige forbrug til at være i omegnen af 20 millioner tons.

Manglende data må ikke blive en sovepude
Med strategien vil regeringen sætte et reduktionsmål for klimaaftrykket fra det samlede offentlige forbrug. Det vil sige alt fra biler i hjemmeplejen, maden i kantinerne og byggematerialer til nye skoler.

Mange indkøbere i kommuner og regioner arbejder på højtryk for at sætte klimaet i førersædet. Men indsatsen er spredt og fragmenteret, og det er uklart, hvordan det sikres, at alle kommer med.

Tobias Johan Sørensen
Klimaanalytiker ved Concito

Dette er et kæmpe nybrud og kan blive en vigtig motor for at sikre grønne offentlige indkøb.

Concito har tidligere foreslået, at et mål burde sigte efter en halvering af klimaaftrykket over de næste ti år, da dette vil pege i retning af 1,5 graders målsætningen og følge den nødvendige reduktionssti globalt.

Regeringen har lagt op til at forhandle reduktionsmålet for offentlige indkøb næste år, da de venter på et bedre datagrundlag.

Det er som sådan en fornuftig model, da det nuværende datagrundlag er begrænset, og det gælder også vores viden om effekterne af forskellige klimatiltag. Men det må ikke blive en sovepude for at komme i gang allerede nu.

Planer, analyser og strategier
Man kan godt forstå, at klimaaktivisters tålmodighed er ved at slippe op, når de gang på gang hører om strategier, der foreslår at lave planer, som anbefaler at udarbejde analyser, som igen foreslår nye strategier.

Men der er ingen undskyldning for ikke at asfaltere, mens vi kører. Der er nemlig rigeligt at tage fat på, og mere klimaansvarlige indkøbskriterier vil helt åbenlyst have en positiv klimaeffekt.

Vi ved, at store indkøbsområder som bygge, anlæg, transport og fødevarer spiller en central rolle i omstillingen.

Ligeledes køber det offentlige stort ind af enkeltprodukter med stort klimaaftryk for eksempel elektronik og arbejdsbeklædning.

Det er områder, hvor der også sagtens kan sættes ind nu og her.

Klimakrav bør allerede indfases nu
I strategien er der ikke mange tiltag, der har nogle klimaeffekter lige nu og her, og dem, der er, gælder kun for staten, som står for en mindre del af det samlede indkøb.

Mange indkøbere i kommuner og regioner arbejder også på højtryk for at sætte klimaet i førersædet. Men indsatsen er spredt og fragmenteret, og det er uklart, hvordan det sikres, at alle kommer med.

En række klimakrav bør derfor indfases allerede nu for de områder, hvor vi ved, det batter. Desuden bør de strammes løbende, efterhånden som markedet og priserne udvikler sig.

Det ville være på sin plads, hvis både kommuner, regioner og staten forpligtede sig på en række ensartede klimakrav og mål for de enkelte områder.

Det drejer sig for eksempel om elektrificering af den offentlige bilflåde, krav om grøn transport hos leverandører af serviceydelser, reduktion i klimaaftrykket fra de 800.000 offentlige måltider om dagen og øget energieffektivitet i særligt de kommunale bygninger.

Dertil kan der stilles klimakrav til elektronik og tekstiler, hvor for eksempel længere levetid, cirkulære krav til materialer og genbrug kan reducere klimaaftrykket.

Da der endnu ikke er perfekte data og værktøjer til at måle klimaeffekten på alle tiltag, kan man i mellemtiden arbejde med en række indikatorer, som gør det mere håndgribeligt at se, om vi er på rette vej.

For fødevarer kan det for eksempel være andelen af plantebaserede måltider.

Ingen undskyldninger
Der er selvfølgelig behov for udvikling og modning af markedet for at nå hele vejen. Herunder vil det være nyttigt for indkøbere at kunne vurdere klimaaftrykket fra deres indkøb og anskueliggøre, hvor de kan sætte ind med størst effekt og til hvilken pris.

På samme måde som der på nationale klimatiltag regnes på effekter og omkostninger, kan der udvikles et virkemiddelkatalog for grønne indkøb.

På den måde vil det blive nemmere at blive enige om krav, der gælder alle - også for kommuner og regioner.

Det vil synliggøre, om der er behov for kompensation til de årlige økonomiforhandlinger, eller om kravene betaler sig hjem over for eksempel investeringens levetid.

Der venter en stor og spændende opgave for både indkøbere og leverandører til det offentlige, men der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang allerede nu.