Concito: Se på Elbilkommissionens rapport med klimaøjne

DEBAT: I de forestående klimaforhandlinger bør regeringen tage fat i elbilkommissionens værktøjskasse og supplere analyserne med mere klimabevidste modeller og vurderinger, skriver seniorkonsulenter i Concito.

Af Henrik Gudmundsson og Susanne Krawack 
Seniorkonsulenter i Concito

Eldrup-kommissionen har skabt et solidt grundlag for en længe tiltrængt diskussion om hvordan, og hvor meget der skal satses på elbiler i den danske bilpark. 

Kommissionen anbefaler en langsigtet afgiftsreform, så forbrugerne ved, hvad der kommer, og det er en helt afgørende pointe for den kommende omstilling af bilparken.

Fokus på det vigtige 
Kommissionen har imidlertid arbejdet ud fra et kommissorium, der er blevet til før et bredt flertal i Folketinget vedtaget en klimalov, der fastlægger, at CO2-udledningen fra Danmark skal reduceres med 70 procent mellem 1990 og 2030. 

Det mål forholder kommissionen sig desværre ikke meget til.

Det er dog helt nødvendigt at arbejde videre med indsatsen på bilområdet i lyset af den store klimaudfordring, vi står overfor. Vi vil her og nu pege på tre forhold: 
 
Den samlede CO2 udledning fra personbilparken 
Den danske personbilpark vokser og udleder i dag omkring 1,8 millioner tons mere CO2 om året end i 1990, og uden nye tiltag vil væksten fortsætte. Flere og flere familier anskaffer sig en bil nummer to.

Reduktion af CO2-udledningen fra elbiler begynder først for alvor, når hele stigningen og en stor del af udskiftningen i bilparken sker med elbiler.  

Kommissionen præsenterer flere modeller for udformning af afgiftssystemet. Der er stor forskel på, hvordan modellerne påvirker bilsalget, men man kan ikke umiddelbart se, hvad modellerne gør ved den fossile bilbestand og - kørsel.

Derimod fremgår, at effekten på reduktion af CO2 er begrænset i alle modellerne; ingen at dem får bugt med bare stigningen i CO2 siden 1990.

Der burde derfor opstilles flere modelforløb med fokus på reduktion i fossil bilbestand, kørsel og udledning.

For eksempel kunne man passende regne på et forløb, hvor de lempelser i registreringsafgiften, der er indført i de senere år rulles tilbage, og hvor brændstofafgifterne kompenserer for den lave udvikling i brændstofpriserne. 
 
Bilistomkostninger 
Kommissionens forslag vurderes blandt andet ud fra, hvad de betyder for bilisternes og samfundets omkostninger. Man viger på den baggrund blandt andet tilbage fra at anbefale afgiftsmodel 4, der giver mest CO2-reduktion, men ser dyrest ud. 

Det er dog værd at stille spørgsmål til disse vurderinger. Hvad angår bilisterne, vil model 4 gennemsnitligt øge afgiftstrykket med omkring 6.000 kroner årligt i 2030.

I vores øjne ser det behersket ud - for at sige det mildt. Over de seneste 10 år er det blevet markant billigere at være bilejer.

Ifølge SparNord koster en ny bil i gennemsnit cirka 100.000 kroner mindre i dag i forhold til 2009.

Ifølge FDM er de årlige udgifter ved at være bilejer faldet med op mod 4.500 kroner bare over det sidste år. 

I mellemtiden er CO2-udledningen bare vokset. Der burde derfor også regnes på løsninger som lægger større tryk end 6.000 kroner om året i 2030.

Man kan jo blandt andet modvirke stigningen ved at skifte til el eller køre mindre. 

Samfundsomkostninger 
Samfundsomkostningerne er en anden anstødssten. I rapporten er det valgt slet ikke at indregne en værdi for den CO2 der kan spares i de foreslåede afgiftsmodeller. 

Det finder vi ret besynderligt. CO2-værdien er opgjort i et bilag, men den indgår kun i kommissionens bud på hvordan de årlige afgifter skal se ud. Kommissionen har brugt Finansministeriets regnemodel. 

Herigennem får man et indtryk af den lettere klima-blinde økonomi, der tænkes i. For det første er CO2-værdien meget lav sammenlignet med for eksempel Klimarådets mere opdaterede vurdering.

For det andet fremgår af tallene (kommissionens tabel 5.2), at bilernes trængsel skulle være et omkring seks gange større samfundsmæssigt problem end CO2 udledningen. 

Hvis det var retvisende, ville der næppe nogensinde blive samfundsøkonomi i at beskytte klimaet. 

Vi må opfordre til, at selve afgiftsmodellernes effekter regnes igennem i med værdier for CO2, der også rummer mere tidssvarende vurderinger af den virkelighed, vi står overfor. 

Yderligere analyser  
Kommissionens bilafgiftsmodeller leverer altså kun mindre bidrag til reduktion transportens CO2-udledninger. Der vil angiveligt komme flere elementer i Kommissionens næste rapport ved årsskiftet. 

Det er der grund til at glæde sig til. Til de forestående klimaforhandlinger bør regeringen dog allerede nu tage fat i Eldrup-kommissionens værktøjskasse, og herunder supplere analyserne med mere klimabevidste modeller og vurderinger. 

Forrige artikel 69 grønne iværksættere til Mette Frederiksen: Vi kan ikke leve op til klimamål uden højere afgifter 69 grønne iværksættere til Mette Frederiksen: Vi kan ikke leve op til klimamål uden højere afgifter Næste artikel Partner om finanslovsudspil: Mere grøn forskning fører ikke automatisk til grøn omstilling Partner om finanslovsudspil: Mere grøn forskning fører ikke automatisk til grøn omstilling