Debat

Concito: EU’s taksonomi kan få et alvorligt troværdighedsproblem

Der skal stilles større krav til atomkraft og naturgas, hvis det skal inkluderes i EU's taksonomi. Ellers risikerer taksonomien at få et troværdighedsproblem, skriver Jens Mattias Clausen og Asger Garnak. 

Formålet med EU’s taksonomi er at give en autoritativ definition af, hvilke grønne løsninger der skal sætte verden på rette kurs mod klimaneutralitet, skriver Jens Mattias Clausen og Asger Garnak. 
Formålet med EU’s taksonomi er at give en autoritativ definition af, hvilke grønne løsninger der skal sætte verden på rette kurs mod klimaneutralitet, skriver Jens Mattias Clausen og Asger Garnak.  Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Asger Garnak
Jens Mattias Clausen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På årets sidste dag lancerede EU-Kommissionen sit længe ventede bud på en grøn farveguide til paletten af energiteknologier. Den mundrette taksonomiforordning, der skal definere hvilke aktiviteter, der er bæredygtige, blev suppleret af en såkaldt delegeret retsakt. Det lyder måske ikke voldsomt sexet, men som det ofte er tilfældet i EU-sfæren, dækker de tørre betegnelser over særdeles vigtig politik.

Denne retsakt definerer nemlig både fossil gas og atomkraft som grønne teknologier, og hvis forslaget vedtages, som det står nu, kan taksonomien få et alvorligt troværdighedsproblem. Det vil samtidig underminere EU’s lederskab inden for grøn finansiering.

Ny temadebat: EU's grønne taksonomi

Skal vi ændre EU's målestok for grønne investeringer?

EU's "grønne taksonomi" - målestokken for, hvilke investeringer der må kalde sig grønne – er i denne måned blevet taget op til debat i EU-Kommissionen.

Og spørgsmålet deler vandene. Er atomkraft eksempelvis grønt? Hvad med naturgas?

I en ny temadebat spørger Altinget derfor, hvad der skal til for, at en investering må kaldes grøn? Hvad skal med og hvad skal for alt i verden ikke med? Hvorfor er det vigtigt? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten om den grønne taksonomi? Indlæg kan sendes til elmdal@altinget.dk.

Men hvad handler denne taksonomi egentlig om, og hvori ligger problemet?

Taksonomien skal udrydde greenwashing

Lad os lige sætte scenen først. Ifølge FN’s klimapanel IPCC skal verden reducere udledningen af drivhusgasser med 45 procent i 2030 i forhold til 2010-niveauet, hvis vi skal begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader. Vi har altså travlt.

Irena – det Internationale Agentur for Vedvarende Energi – vurderede i 2021, at det ville kræve investeringer i en størrelsesorden af 131 billioner dollars frem mod 2050 bare i omstillingen fra sort til grøn energi. Formålet med EU’s taksonomi er derfor at give en autoritativ definition af, hvilke grønne løsninger der skal sætte verden på rette kurs mod klimaneutralitet og dermed hjælpe med at lede de massive private finansieringsstrømme i en grøn retning.

Taksonomien er tænkt som en guldstandard på området, der skal forebygge greenwashing og én gang for alle skal rydde op i den forvirrende knopskydning af grønne principper, der har bredt sig de seneste år.

Hvis taksonomien skal udleve sit betydelige potentiale i klimakampen, er det imidlertid en forudsætning, at den bliver opfattet som legitim og troværdig. Ellers risikerer den at gå fra at være et bolværk mod greenwashing til at blive et instrument for netop det.

Særlige vilkår for gas åbner for fossile brændsler mange år endnu

Fossile brændsler, som gas, er ikke grønne. Det er muligvis bedre end kul; afhængig af udledningen af den stærke drivhusgas metan i forbindelse med produktion og transport, men gas udleder stadig store mængder CO2.

Hvis taksonomien skal udleve sit betydelige potentiale i klimakampen, er det imidlertid en forudsætning, at den bliver opfattet som legitim og troværdig.

Jens Mattias Clausen og Asger Garnak, hhv. programchef og international seniorrådgiver, CONCITO

Den tekniske ekspertgruppe, som har rådgivet EU-Kommissionen om taksonomien, anbefalede entydigt, at udledningen af CO2 bør være under 100 gram per kilowatt-time strøm, der produceres, for at kunne defineres som grønt.

Med dette forslag lægger EU-Kommissionen op til, at gasværker, der bygges inden udløbet af 2030, kan blive undtaget netop det krav. I stedet skal de enten holde sig under 270 gram CO2 per kilowatt-time eller udlede maksimalt 550 kilo CO2 årligt for hver kilowatt kapacitet set som et gennemsnit over 20 år. Et gasværk vil altså kunne udlede 11 tons CO2 (550 kilo ganget med 20 år) per kilowatt kapacitet, før det vil være nødvendigt at koble eksempelvis CO2-fangst til skorstenen for at fastholde det grønne mærkat.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at gasværket til den tid bare dropper mærkatet, og så fortsætter med at køre på almindelige markedsvilkår. Forslaget åbner således op for gasinvesteringer, som vil låse os fast til sort fossil produktion i mange år endnu.

I visse situationer kan gas undtagelsesvis give mening

Men det er her nuancerne i klimadebatten kommer i spil.

Det er nemlig ikke alle lande, der ligesom Danmark har norsk vandkraft som stabil backup til vind og sol. I sådanne tilfælde kan gas undtagelsesvist give mening, men kun hvis det kombineres med CO2-fangst eller anden teknologi, som kan sikre opfyldelse af kravet på maksimalt 100 gram CO2 per kilowatt-time. Kun hvis det sker, bør gaskedlen kunne få et grønt mærkat på siden, men det vil kræve, at det nuværende forslag ændres, så det kommer i tråd med videnskaben.

Retsakten indeholder imidlertid også et krav om, at gasværkerne supplerer med grønne eller lavemissionsgasser i stigende mængder over tid. Det forbedrer isoleret set de grønne meritter, men den slags gasser er det væsentlig mere oplagt at bruge i eksempelvis industrien eller flytrafikken, hvor der eksisterer færre alternativer.

Taksonomien bør først og fremmest understøtte og accelerere reelt grønne løsninger baseret på vedvarende energi, og her vil en vigtig del af ligningen også være et bedre integreret europæisk energisystem, der kan være med til at sikre den nødvendige stabilitet i elforsyningen.

Taksonomien bør først og fremmest understøtte og accelerere reelt grønne løsninger baseret på vedvarende energi, og her vil en vigtig del af ligningen også være et bedre integreret europæisk energisystem, der kan være med til at sikre den nødvendige stabilitet i elforsyningen.

Jens Mattias Clausen og Asger Garnak, hhv. programchef og international seniorrådgiver, CONCITO

Kun et betinget grønt stempel til atomkraft
Når det kommer til atomkraft, er diskussionen yderligere kompliceret. Ud fra et rent klimaperspektiv er atomkraft nemlig ganske grønt. Her er det andre udfordringer, såsom affaldsdeponering og miljøpåvirkning, der er afgørende. Taksonomien gør det nemlig klart, at noget kun kan defineres som klimamæssigt bæredygtigt, hvis det ikke samtidig gør betydelig skade på andre bæredygtighedsparametre som eksempelvis beskyttelsen af sunde økosystemer.

I Danmark vil atomkraft aldrig give mening, men andre lande ser det åbenlyst som en del af deres fremtidige energimix. Hvis det skal kunne klassificeres som grønt, er det derfor afgørende, at atomkraft både er sikkert og bæredygtigt også ud fra andre relevante kriterier, og der kan udvikling af nye generationer kernekraft spille en vigtig rolle.

Udledningerne skal ned i al hast, og de private milliarder kan være en afgørende fødselshjælper. Men taksonomien kan kun spille rollen som bannerfører på området, hvis de grønne standarder opretholdes. På nuværende tidspunkt tillader hverken Kina eller Rusland gas uden CO2-fangst i deres taksonomier, men en særstatus til fossil gas i EU risikerer at føre til et globalt ræs mod bunden - til stor skade for klimaet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion