Concito: Grøn transport kræver nye afgifter og bedre organisering

Af Susanne Krawack
Chefkonsulent i Concito

At skabe den samlede og koordinerede indsats sker bedst, hvis de kollektive transportformer holder op med at konkurrere mod hinanden. 

Susanne Krawack
Chefkonsulent i Concito

Også i år var der på flere arrangementer på Folkemødet på Bornholm gode diskussioner af grønne transportløsninger.

To temaer kommer man ofte tilbage til som meget afgørende for, at vi kan få et grønt og velfungerende transportsystem: En reform af bilbeskatningen og bedre organisering af transportsektoren.

Bilbeskatning
På Autobranchens debat om registreringsafgiften var der næsten så stor enighed blandt deltagerne, at diskussionen gik lidt trægt - men Skatteministeriet var jo heller ikke til stede.

Der var blandt andet enighed om, at vi skal væk fra den værdibaserede registreringsafgift. På den lange bane bestod enigheden i, at brugen af bilen skal beskattes, så dette dækker de samfundsøkonomiske omkostninger frem for køb af bil. På den korte bane skal beskatningen baseres på klare kriterier med fokus på at nedbringe CO2-udledningen. Derudover bør beskatningen fokusere på, at bilparken bliver så sikker som mulig – både for dem, der sidder i bilerne, såvel som for de bløde trafikanter, der færdes udenfor.

Der var også enighed om, at det bedste for et grønt og velfungerende transportsystem vil være at have en teknologineutral beskatning, således at bilerne beskattes efter deres CO2-udledning og ikke efter teknologi.

Det er vigtigt at få stillet den rigtige opgave i regeringsgrundlaget, så den næste regering ikke - som den nuværende - ender med at have stillet en opgave, der ikke kan løses. Uanset om det kommende regeringsgrundlag bliver rødt, blåt eller midt imellem, bør det skrives ind, at bilbeskatningen skal revideres, således at der sikres en klimavenlig og sikker bilpark. Beskatningen skal indrettes, så den løbende giver et incitament til at købe de mest sikre og energiøkonomiske biler.

Èt samlet trafikselskab
Et spørgsmål, der er vigtigt at få styr på, er også, hvordan transportsektoren skal organiseres. At flytte bilister til cykel og kollektiv transport i så stort omfang, at det har en reel klimaeffekt, sker kun, hvis der skabes både begrænsninger i brugen af bil og samtidigt bedre løsninger for kollektiv trafik og cykel.

Denne koordinerede indsats er nødvendig i byerne, hvor en sådan indsats også vil begrænse trængselsproblemerne. At skabe den samlede og koordinerede indsats sker bedst, hvis de kollektive transportformer holder op med at konkurrere mod hinanden. Det kan på fordelagtig vis ske ved at etablere ét samlet trafikselskab. Et forslag, der i øvrigt var tilslutning til fra flere af Folkemødets debatter om dette tema.

Særligt i Hovedstaden er organiseringen vigtig. Det er allerede besluttet at lave et lille paraplysamarbejde mellem de kollektive aktører, men dette samarbejde er langt fra tilstrækkeligt, hvis der skal ske en fornuftig planlægning af og information om den samlede kollektive trafik i Hovedstaden.

Fokus på passagererne
Enhver privat virksomhed vil have fokus på kunderne, men i den kollektive trafik er dette endnu ikke særligt udviklet. Passagerer har primært behov for information, når systemet ikke fungerer. Og i disse situationer har de netop behov for oplysninger om, hvilke alternative muligheder der er – også for at klare turen med bil og cykel.

Det samlede billede skabes lettest, hvis ét selskab omfatter alle kollektive trafikformer. Det ville desuden være langt den bedste løsning også at inddrage det mest trafikerede vejnet, som man har gjort i Londons trafikselskab.

Så regeringsgrundlaget bør have følgende to indsatsområder:

• At skabe Hovedstadens Trafikselskab
• At omlægge bilbeskatningen, så man sikrer, at kunderne løbende har incitament til at købe de mest energiøkonomiske og sikre biler.