Concito: Grønt nytår til alle!

Af Connie Hedegaard og Christian Ibsen
Hhv. bestyrelsesformand og direktør i Concito

2018 blev på mange måder året, hvor klimaet for alvor trådte helt frem på scenen.

Selv for folk som os, der har arbejdet med klima i mange år, har 2018 været et særligt år, hvor vi har oplevet en lang række ekstreme vejrhændelser i Danmark og rundtomkring i verden, der har fået klimaforandringernes mulige konsekvenser helt tæt på.

Ekstremt klima i 2018
I Danmark oplevede vi tørke og hedebølge hen over sommeren i et omfang, der betød udfordringer rundtomkring i det danske samfund, men som også gav bekymring hos mange almindelige danskere i forhold til fremtidens klima.

Klimaforskere slog fast, at vi fik det første indblik i fremtidens klima, og at de negative konsekvenser måske er noget, vi skal vænne os til inden for bare det kommende par årtier.

I Californien oplevede man de værste skovbrande og mennesketab set længe på grund af ekstrem tørke, og igen var budskabet fra forskerne klart: Det kan være den klimafremtid, vi ser ind i inden for få årtier.

For os markerer 2019 starten på et afgørende årti, hvor vi skal forstå at udnytte de fantastiske muligheder i den grønne omstilling og investere i en bedre fremtid for os selv og kommende generationer.

Connie Hedegaard og Christian Ibsen
Hhv. bestyrelsesformand og direktør i Concito

Samtidig kom forskerne i FN’s klimapanel (IPCC) ud med et klart budskab om, at der på den korte bane skal ganske dramatiske reduktioner i drivhusgasudledningen til globalt, hvis vi skal have en chance for at holde os under en global temperaturstigning på 1,5-2 grader.

Og vi fik for første gang et klart videnskabeligt bud på de konsekvenser, en temperaturstigning på op mod 2 grader vil have for verdens klima- og økosystemer, blandt andet for de tropiske koralrev, der sandsynligvis helt vil forsvinde.

Dette sker, samtidig med at vi ser politiske ledere for nogle af verdens største lande – USA og nu også Brasilien – der stiller spørgsmålstegn ved klimavidenskaben og melder sig ud af den globale indsats.

Alt sammen nok til at kunne gøre 2018 til virkeligt ”annus horribilis” for klimaet. Men det står heldigvis ikke alene.

Klimaindsatsen er en investering i et bedre samfund
Trump og andre fik ikke lov til for alvor at stikke en kile ind i det globale klimasamarbejde, hvor EU, Kina og andre står sammen og fast på at drive indsatsen fremad.

Det står klart efter COP24 i Polen, hvor det lykkedes at holde nogenlunde sammen på tropperne og skabe enighed om de beslutninger, der kan bringe Parisaftalen fremad.

Og klimavidenskaben peger ikke bare på klimaforandringernes alvorlige konsekvenser, men også på, at det stadig er muligt at håndtere klimakrisen, hvis vi hurtigt får bragt alle relevante indsatser og teknologier i spil.

Grønne teknologier som vind og sol brager afsted i disse år og vil i de kommende årtier spille en større og større rolle. Og med et samlet dansk Folketing bag en energiaftale i sommers er grunden lagt til de næste skridt.

Men det står også klart, at der er behov for udvikling af andre nye teknologier, der bidrager til nul-udledning, herunder lagringsteknologier.

Trods politisk nølen står elbilsrevolutionen for døren, og ude i verden forskes og udvikles der på fuld kraft i fremtidens fødevarer.

Alt sammen virkelig positive tendenser, som vi skal huske på, når udfordringerne hober sig op foran os.

Håndtering af klimakrisen handler jo ikke alene om at undgå katastrofen og sikre tålelige livsvilkår for os selv om kommende generationer.

Det handler også om at bringe os et langt bedre sted hen med grøn energi, ren transport, bedre og sundere fødevarer, byer, vi har lyst til at leve og bo i, og et landskab, hvor der både er plads til at producere lækre og sunde fødevarer og til at lagre CO2 i skove og jorde til glæde for dyr og mennesker.

Klimaindsatsen skal derfor ikke ses som en omkostning, men en investering, der samtidig kan skabe blandt andet økonomisk afkast og beskæftigelse.

Og talrige analyser viser, at de nødvendige investeringer i klimaløsninger er mindre end omkostningerne ved at lade stå til.

Befolkningen er i bevægelse
Det mest positive, vi har set i 2018, er, at der er sket et markant skred i befolkningen i forhold til at kræve handling nu.

Rundtomkring i verden demonstreres der i stigende omfang for øget klimahandling, unge klimastrejker fra skolen, og kravet om politisk lederskab og øgede ambitioner vinder frem.

I Danmark er der etableret en grøn studenterbevægelse, forskere markerer sig i stadigt stigende grad, og stadigt flere virksomheder og erhvervsorganisationer melder sig i koret, som kræver øget klimaambition og -handling.

Og politisk bekræfter en ny måling for Altinget, at klimaudfordringen er i top på vælgernes dagsorden, når krydset skal sættes ved folketingsvalget i det nye år.

Alt det kan man ikke sidde overhørig politisk, og vi ser da også et grønt ryk i retorikken på tværs af Folketingets partier med forskellige klimaudmeldinger og -visioner.

Bevægelsen hos borgere, virksomheder, byer og andre aktører er i fuld gang, og nu er det på tide, at politikerne for alvor tager klimaansvar og sikrer de nødvendige rammer for markante og hurtige drivhusgasreduktioner i alle sektorer.

Tak for i år og på gensyn i 2019
Mens vi nyder, at julefreden snart sænker sig, ser vi derfor også allerede frem mod 2019, som på mange måder vil blive året, hvor Danmark og EU for alvor skal geare op for klimaindsatsen og vise lederskab.

Efter et folketingsvalg, hvor klimaet må og skal spille en absolut hovedrolle, skal der landes en bred klimaaftale på tværs af hele Folketinget, der sikrer konkrete indsatser i alle sektorer, der peger frem mod netto-nuludledning i Danmark inden 2050:

Hvor tager vi for alvor fat og får skruet på de store hjul i omstillingen? Hvordan understøtter vi som samfund den nødvendige hurtige omstilling? Hvordan får vi borgere, virksomheder og byer med ombord som partnere? Hvordan får vi sikret, at vores økonomiske modeller tager tilstrækkelig hensyn til klima og miljø? Hvordan får vi uddannet vores børn som fremtidens grønne generation? Og meget mere.

Og i EU skal Danmark være med til at sikre, at EU’s 28 lande øger ambitionerne og som verdens største samlede økonomi påtager sig at levere det nødvendige politiske svar på klimaudfordringen: Et EU, der senest i 2050 går i netto-nul.

I Concito har vi i år fejret vores tiårs jubilæum, og her i Altingets spalter og mange andre steder har vi mødt en fantastisk velvilje til at gå sammen og bidrage til, at vi sammen løfter ambitionerne.

Tak til vores medlemmer, donorer og samarbejdspartnere for jeres bidrag til vores stærke klimaalliance og for alle de pæne ord i anledning af jubilæet.

Vi ser frem til at klø på som en ambitiøs og relevant videnspartner for alle i den grønne omstilling.

For os markerer 2019 starten på et afgørende årti, hvor vi skal forstå at udnytte de fantastiske muligheder i den grønne omstilling og investere i en bedre fremtid for os selv og kommende generationer.

God jul og godt nytår til alle!