Concito: Helhedsplanen burde inddrage klimaudfordringen

Af Christian Ibsen

Direktør i Concito

”Helhedsplanen for et stærkere Danmark” er navnet på regeringens udspil til en 2025-plan for Danmark – et navn, der giver forhåbning om en fremadskuende, ambitiøs plan, hvor den grønne omstilling også spiller en rolle i forhold til at bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser. Men ak.

Når man læser planen igennem, så glimrer klima og grøn omstilling fuldstændig ved sit fravær, når det drejer sig om, hvilke spor der skal ligges ud for et stærkere Danmark. Kaster man så samtidig et blik på det finanslovsforslag, regeringen lagde frem ved samme lejlighed, danner der sig et samlet billede af, at det primært handler om, hvordan man kan skrue ned og gøre mindre, og ikke om, hvordan vi bedst kan bygge et grønnere og stærkere Danmark.

Det sker efter 10 måneder i træk med globale varmerekorder, og samtidig med at alle verdens lande med Paris-aftalen i hånden nu for alvor er ved at skrue op for den grønne omstilling.

Helhedsplanen er en økonomisk plan og ikke en bæredygtighedsplan, men i en langsigtet økonomisk plan bør det være et centralt indsatsområde at ruste danske virksomheder til at skabe vækst og arbejdspladser gennem løsninger på vor tids største udfordring: Klimaudfordringen.

Dermed vil den økonomiske politik også bidrage til at afhjælpe de bekymringer på kommende generationers vegne, som kom til udtryk i Venstres og Lars Løkke Rasmussens (V) store avisannoncer om helhedsplanen: Store folkevandringer, urolig global økonomi og stigende spændinger mellem øst og vest.

Når man læser sig planen igennem, så glimrer klima og grøn omstilling fuldstændig ved sit fravær, når det drejer sig om, hvilke spor, der skal ligges ud for et stærkere Danmark.

Christian Ibsen, direktør i Concito

13.500 milliarder US dollars i effektivisering
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) skal der frem mod 2030 investeres op til 13.500 milliarder US dollars i energieffektiviseringer og grøn energiteknologi for at komme i mål med alle landes bidrag til Paris-klimaaftalen. Og regeringen har selv meldt ud, at det jo åbner et kæmpe marked for danske virksomheder, der kan se frem til et nyt grønt eksporteventyr.

Dansk Industri har beregnet, at eksporten af dansk energiteknologi til markeder som EU, USA, Mexico og Kina vil kunne fordobles fra cirka 60 milliarder kroner i 2014 til cirka 120 milliarder kroner i 2030 som følge af Paris-aftalen. Vi har i disse år meget at vinde på den unikke knowhow, som de danske virksomheder har opbygget igennem årtier.

Forleden meldte klimaministeren da også positivt ud, at regeringen vil udarbejde en grøn eksportstrategi og afsætte 10 millioner kroner til at gøre Danmark til en grøn eksport-supermagt. Men så er det jo paradoksalt, at regeringen dagen efter sætter foden på bremsen.

Både fraværet af klimaudfordringen i 2025-planen, og regeringens plan om at sløjfe de kystnære vindmøller og reducere indsatsen på en række andre områder sender et klart signal: Man vil investere mindre i den grønne omstilling.

Klimarådet har ellers fastslået, at der skal ske ”en massiv udbygning af vedvarende elproduktion i perioden frem til 2050,” hvis vi skal nå i mål. I øvrigt samtidig med at vi skal blive meget bedre til at få vores vindmøllestrøm ind i vores varme- og transportsystem via eksempelvis varmepumper og el-biler.

Når regeringen nu foreslår, at vi bremser op og endda aflyser konkrete udbud, der er i gang, så er resultatet, at det bliver dyrere i sidste ende. For udfordringen er ikke bare klimaindsatsen de næste fem eller 10 år, men hvordan vi får lagt sporene ud til den nødvendige omstilling frem mod næsten nul drivhusgasudledning i Danmark i 2050. 


Et stærkere Danmark er også grønt
Det er sådan set ganske klogt, hvis regeringen og Folketingets partier med mellemrum vurderer, hvad de næste kloge skridt er i den grønne omstilling. Og i Danmark er vi nået til et punkt, hvor der skal fokus på at elektrificere vores transport- og varmesektor, samtidig med at vi for alvor skal få taget fat på at skabe en strukturel omstilling til et klimamæssigt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt dansk landbrug.

Man kunne have ønsket, at regeringen havde slået fast, at et stærkere Danmark også er et grønnere Danmark. Men klimadebatten handler efterhånden alene om, hvad det koster, og om pengene skal findes det ene eller det andet sted.

Det, vi har brug for, er politisk lederskab hos både regeringen og Folketingets øvrige partier. Som Lars Løkke Rasmussen selv sagde i 2009, så skal den grønne omstilling ikke kun ske af hensyn til klimaet, den skal også drive fremtidens vækst og arbejdspladser. Det synes jeg, regeringen og Folketinget skulle finde tilbage til.

Derfor håber jeg også meget på, at der kan skabes et bredt flertal bag en 2025-plan, hvor klima og grøn omstilling spiller en central rolle i at skabe et stærkere Danmark.