Concito: Hold farten i den grønne omstilling

Af Christian Ibsen
Direktør i Concito

I sidste uge annoncerede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, at regeringen vil stille sig tilfreds med en reduktion af Danmarks drivhusgasudledning med 37 procent i 2020, og at det vil være alt for dyrt at leve op til den tidligere regerings målsætning om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 40 procent i 2020.

Dermed refererer ministeren også til, at de allerede vedtagne tiltag på energiområdet ifølge Energistyrelsens prognoser vil medføre en CO2-reduktion på 37 procent i 2020, mens de sidste procent i givet fald skal hentes via nye tiltag. Ministeren understreger samtidig, at han vil arbejde for en mere markedsorienteret og omkostningseffektiv energipolitik, hvor markedet afgør, hvad det er for en vedvarende energi, der skal udbygges.

Afgørende at holde farten
Det er helt rimeligt og fornuftigt at se på, om vi kan nå Danmarks klimamål på en mere markedsbaseret, omkostningseffektiv og beskæftigelsesfremmende måde. Lidt simpelt sat op er fokus på omkostningseffektivitet en forudsætning for en ambitiøs klimaindsats. Så langt så godt. Men af selvsamme grund er det også afgørende at holde farten i reduktionsindsatsen og ikke bremse op.

Det er kun gennem en fortsat ambitiøs grøn omstilling, at vi er i stand til at fastholde interessen fra Kina og andre vækstøkonomier og dermed sikre en platform for fortsat eksport af danske løsninger. 

Christian Ibsen
Direktør i Concito

EU har allerede vedtaget CO2-reduktionsmål for 2030 med en samlet reduktion i EU på mindst 40 procent som et afgørende skridt mod målet om tæt på nul udledning i 2050. Det står også klart, at reduktionstakten skal stige betydeligt efter 2020, hvis vi skal nå i mål. Og da Danmark må forventes at skulle løfte sit væsentlige bidrag af indsatsen, vil det også gælde for den indsats, vi skal gøre herhjemme.

Opbremsning gør omstillingen dyrere
Hvis vi i de kommende år bremser op og udskyder den nødvendige reduktionsindsats, vil omstillingen blot blive dyrere. Tager vi derimod allerede nu fat i tiltag, der støtter op om en bæredygtig udvikling på transport-, landbrugs- og bygningsområdet samt en intelligent brug af vores vindstrøm i bl.a. transport og varmeproduktionen, vil vi kunne sikre en klog og omkostningseffektiv reduktionsindsats frem mod 2020. Der vil simpelthen være tale om rettidig omhu.

Kina kigger mod Danmark
Det er helt legitimt, at regeringen fokuserer på at sikre en styrket samklang mellem den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse. Erfaringerne fra den hidtidige indsats er netop, at det er muligt at skabe ganske betydelig vækst og arbejdspladser gennem en målrettet klima- og energiindsats.

Men det er kun gennem en fortsat ambitiøs grøn omstilling, at vi er i stand til at fastholde interessen fra Kina og andre vækstøkonomier og dermed sikre en platform for fortsat eksport af danske løsninger. Og netop Kina, USA og en række andre lande signalerer i denne tid klart, at de vil den grønne omstilling, og også på et niveau og i et tempo, vi ikke havde troet bare nogle få år siden. Og hvis de skal vedblive med at fokusere på Danmark i forhold til inspiration og løsninger, kræver det fortsat ambition og nytænkning.

Og ja, der er også fordele ved en mere markedsorienteret klimaindsats. Der findes flere modeller for, hvordan vi med fordel kan undgå at detailstyre, hvor meget vindenergi, solenergi, biogas og biomasse, vi f.eks. skal have i energisystemet, men det kræver, at man politisk skaber de nødvendige rammer.

Markedsregulering skal sikre morgendagens teknologier
Det kræver også, at markedsregulering via fx afgifter og kvoter skal afspejle de reelle CO2-udledninger fra de forskellige teknologier og løsninger, og det bør gælde på tværs af alle sektorer. Det er et helt sundt princip, at man etablerer en pris på udledningerne, som sikrer, at reduktionerne sker med de teknologier, der er billigst. Men det er samtidig vigtigt, at man politisk har øjne for at støtte op om udvikling og markedsmodning af morgendagens teknologier med henblik på, at de hurtigst muligt bliver konkurrencedygtige.

Alt i alt er det yderst fornuftigt med en solid granskning af, hvordan omstillingen til et lavemissionssamfund sker så omkostningseffektivt som muligt og med størst mulig fokus på vækst og jobskabelse. Og det er fornuftigt at styrke brugen af markedsregulering i form af fx afgifter og kvoter. I den forbindelse haster det med at få forhandlet en ny afgiftsstruktur på plads, der støtter op om en klog og omkostningseffektiv omstilling.

Men det vil være dyrt og uklogt at sænke farten i den grønne omstilling – så risikerer vi at tabe balancen.