Concito: Hvornår anerkender landbruget behovet for en klimaomlægning?

DEBAT: Sommerens tørke minder os om, at vi er bedre tjent med et mere stabilt klima. Hvis vi skal opnå det, kræver det dog, at fødevaresektoren og ministeren anerkender nødvendigheden af en klimavenlig omstilling af landbruget, skriver Michael Minter.

Af Michael Minter
Programleder for Concitos program for fremtidens fødevarer

Sommerens ekstremt varme og tørre vejr har mindsket årets udbytte markant og kostet milliardbeløb for danske landmænd. Tørken og dens konsekvenser er en alvorlig påmindelse om, at vi alle er godt tjent med et nogenlunde stabilt klima.

Uanset hvad vi gør, kan vi med al sandsynlighed se frem til mere ekstremt og ustabilt vejr i fremtiden. Men vi bør samtidig gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge klimaforandringerne gennem drivhusgasreduktioner samt mindske deres skadevirkninger gennem klimatilpasning.

Hvis vi skal holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader, som vedtaget i Parisaftalen, vil det kræve, at vi inden 2050 sikrer balance mellem udledning og optag af drivhusgasser. Derefter skal vi optage flere drivhusgasser, end vi udleder, eksempelvis i jorder, skove og undergrunden. Det vil kræve en omfattende transformation af produktions- og forbrugsmønstre i alle sektorer, og landbruget spiller en helt central rolle.

Klimaeffektivt fødevaresystem
På verdensplan er de samlede drivhusgasudledninger fra landbrug og skovbrug estimeret til omkring en fjerdedel af den samlede udledning, og det er estimeret, at husdyrbrug alene er ansvarlig for 18 procent af de globale udledninger. Forskning peger på, at landbruget - uden nye klimatiltag - på globalt niveau kan komme til at stå for helt op mod 70 procent af drivhusgasudledningerne. I Danmark står landbruget i dag for godt en femtedel af drivhusgasudledningen, og andelen er stigende.

Siden årsskiftet har Concito arbejdet med en ny programsatsning om fremtidens fødevarer, der på en visionær og konstruktiv måde skal sætte et helt anderledes klimaeffektivt og bæredygtigt fødevaresystem på dagsordenen. Gennem vidensindsamling, dialog, formidling og opinionsdannelse vil vi identificere mulige løsningsveje med baggrund i den seneste internationale viden.

Et centralt udgangspunkt for dette arbejde er, at det globale fødevaresystem i fremtiden skal mætte flere munde på et mindre areal. Det kan grundlæggende ske på fire måder:

  1. Mere effektiv produktion af de fødevarer, vi kender i dag, herunder øget udbytte per hektar
  2. Udvikling af nye, mere klimaeffektive fødevarer såsom plantefars og dyrket kød, gerne baseret på lokale proteinafgrøder
  3. Omlægning af vores madvaner til mere plantebaseret mad, optimalt set baseret på årstidens lokale råvarer
  4. Mindre madspild i hele forsyningskæden fra primærproduktion til forarbejdning, handel og hos forbrugerne.

Plantebaseret mad - et tabu
En analyse fra Climate Action Tracker vurderede for nyligt, at der fortsat er et betydeligt reduktionspotentiale i ændrede produktionsmetoder og nye teknologier, men at det allerstørste potentiale frem mod 2030 ligger på efterspørgselssiden i form af mindre madspild og et skifte til sundere og mere plantebaseret mad.

Sidstnævnte virker desværre stadig tabubelagt i store dele af den danske fødevarebranche og det politiske landskab. Lad mig give nogle aktuelle eksempler, hvor der mangler fokus på klimaeffekterne af vores mad samt potentialet i mere plantebaseret mad.

Flere medier har henover sommeren haft fokus på danskernes store kødforbrug og det gavnlige for både sundhed og klima i at skifte til mere plantebaseret mad. Et skifte som i øjeblikket buldrer derudad, særligt blandt de unge. Landbrug & Fødevarers bidrag til debatten var, at vi roligt kan spise dansk kød, fordi det er mere klimaeffektivt produceret end i andre lande. Derudover beskrives det som sejlivede myter, at danskerne har et højt kødforbrug, og at kødindtaget er et problem for klimaet. Det er, mildt sagt, at tale udenom.

Denne uge står i gastronomiens tegn med Copenhagen Cooking og World Food Summit. Her skal der ifølge miljø- og fødevareminister Jakob Elleman-Jensen (V) sættes fokus på verdensomspændende løsninger på de globale fødevareudfordringer. Det er et prisværdigt initiativ, og der er fokus på mange vigtige og relevante emner - såsom mindre madspild - men klimaeffekten af vores mad og behovet for mindre animalsk og mere plantebaseret mad nævnes ikke eksplicit.

Tidligere på måneden lancerede regeringen en strategi for mad, måltider og sundhed med en række oplysnings- og undervisningsinitiativer, der skal fremme sundheden og livskvaliteten hos danskerne. Også her glimrer klimaaspektet ved sit fravær. Hvorfor dog ikke tage klima- og miljøvenlige madvaner med i samme ombæring, når der er potentielt godt sammenfald mellem de to hensyn?  

De kommende årtiers omstilling af fødevarebranchen skal ske på mange forskellige områder og niveauer, herunder en fælles indsats for omlægning til mere klimavenlig og plantebaseret mad. Vi mangler stadig en klar anerkendelse fra hele fødevaresektoren af, at mindre forbrug af animalske fødevarer og større forbrug af plantebaserede fødevarer ikke bare vil være en ønskelig, men også en nødvendig udvikling i lyset af den globale klima- og ressourceudfordring.

Lad os angribe udfordringen fra dette udgangspunkt og finde løsningerne sammen.

Forrige artikel Fælles opråb: Nej tak til nyt klimamærke af forbrugerprodukter Fælles opråb: Nej tak til nyt klimamærke af forbrugerprodukter Næste artikel Frej: Politikerne skal ikke beskytte landbruget mod klimaet Frej: Politikerne skal ikke beskytte landbruget mod klimaet
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, økologi og respekt om natur og andre mennesker.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, klimaet, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Bente Andersen · Cand.agro

    CO2 regnskabet for landbruget skal være korrekt

    Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i et korrekt CO2 regnskab for landbruget. Det er meget forkert at det er kraftvarmeværker der bliver godskrevet for den CO2 besparelse de opnår ved at bruge halmen fra markerne. Ligeså det organiske stof der bliver bragt til biogasanlæg. Hvorfor har man ikke øje for at det organiske stof hører til i landbrugsjorden fra både gylle, husdyrgødning, halm mv. dels for at opbygge organisk stof i jorden men også som fødegrundlag for de levende organismer i jorden. I jorden og med planterne har vi store muligheder for at opsamle CO2. Landbrugets ledere har blot glemt at tage fagligheden med inden de begav sig ud på den politiske bane.

  • Anmeld

    Paul Sehstedt

    HGM kan være løsningen

    Holistic Grazing Management hører vi sjældent om, men hvis man har tid til at sætte sig ind i deres forskningsresultater og øjensynlige resultater, ville mange problemer med CO2- og partikeludledninger, tørke, vand- og fødevaremangel kunne elimineres. Metoden er simpel og det er tankevækkende - eller burde være det - at klimaguruerne aldrig siger et kvæk om HGM. Indrømmet, klimabeskyttelsesindustrien tjener næppe noget på denne form for landbrug og det kunne være een årsag til, at HGM ikke bliver fremmet af politikerne eller miljøorganisationer.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Hvornår begynder man at relatere til videnskabelige fakta ?

    Hele CO2-hysteriet er baseret på teorier, som iøvrigt har en latterlig dårlig forklaringsevne (alle modeller skyder langt over virkeligheden).
    Jorden har haft global opvarmning i 12.000 år, ja, istiden smelter stadig.

    Hvorfor skal vi blive ved med at betale aflad for en teori, som er så ringe dokumenteret trods 40 års intens forskning.

    Hvor er drengen der ikke kan se kejserens nye klæder ?

  • Anmeld

    Thomas Olesen

    Flere nuancer ønskes

    Det er paradoksalt, men på den korte bane er landbruget, som i kraft af mangel på tilgængelige co2 reducerende alternativer, den sektor som har et af de største potentiale i at binde co2. Ikke ved at stoppe landbrugsaktiviteter men ved at skifte til fx jordbearbejdningsteknikker, der i højere grad opbygger co2-binding i jorden. Og det behøver ikke nødvendigvis betyder farvel til al kødproduktion. Som nævnt i en anden kommentar begynder der nu at komme resultater fra flerårige studier af holistisk afgræsning/adaptive multi-paddock grazing, som indikerer at kødproduktion godt kan være en klimagevinst i et 20-50 års perspektiv. (fx Stanley et. al 2018- Impacts of soil carbon sequestration…) I et dansk perspektiv betyder det, at kødproduktion på marginaljorde som ikke kan bruges til planteavl eller grøntsagsproduktion har potentiale til at blive en klimagevinst istedet for en klimabelastning. Der er også forsøg i gang der viser, at alm. græsproduktion kan levere protein til fx grise (i stedet for soja) samtidig med at mælkekvæg opretholder en høj ydelse på restproduktet. Der er helt sikkert mange andre ting, der indenfor kort tid vil kunne reducere klimabelastningen fra konventionel animalsk produktion ret så betragteligt. Så Concito lidt flere nuancer på jeres arbejde ønskes.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Korrekt Thomas Olesen, men.....

    For at binde CO2, kræves tilgængelighed af de stoffer, som indgår i hver celles DNA og andre proteiner, kort sagt kvælstof og fosfor.
    Disse stoffer har politikerne i årevis begrænset landbrugets muligheder for at tilføre i tilstrækkelige mængder, i deres leflen for de "grønne organisationer".

    Det har længe været så grelt at det meste danske korn er uegnet til menneskeføde, og må tilsætter f.eks. soyaprotein, blot for at kunne anvendes til dyrefoder.

    Sjovt nok kommer meget soyaprotein fra regnskovsrydning, som selvsamme lobby så gerne vil beskytte.

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Rådgiver

    Home-gardening - en potent skalérbar løsningsmodel

    Et lille bidrag fra os hver især med have, altan eller vinueskarm: Dyrk og få glæden ved at spise sunde, egne økologiske spirer, grøntsager og frugter. De manges velvilje kan bære langt samtidig med den enkeltes fryd ved høst af egne produkter til middagsbordet. Ingen troede på affaldssortering for 20 år siden - nu er det veludviklet og med god økonomi. Sådan jan hjemmedyrkede grøntsager også vokse og give god økonomi incl klimaøkonomi.

    I Californien er der en stor bevægelse med “homegrown”, hvor man endda bruger kommunale arealer og vejkanter.

    Tager vi alle sammen fat og får en lidt mere jord-nær levevis vil det gavne først os selv og dernæst fællesskabet. I København er der jo roof-top haver, hvor lækre fødevarer dyrkes. Mere er på vej.

    Måske kunne dette indgå som inspiration i jeres katalog.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Fri os for madfascismen og giv mennesker mulighed for at spise det de virkelig har brug for:


    Mad, dyrket uden kunstgødning og gift, tilført masser og med masser af organiske og endda kosmiske livskræfter.

    Først så kan vi tale om en reel mulighed for at vælge mellem kød og grønt og korn, og hvad hver enkelt menneske har brug for at spise.

    At vælge mellem oppustede svage uduelige madvarer er ikke et valg.
    Det er et urimeligt pseudovalg, hvor næsten alle har brug for det tunge koncentrerede protein for at blive mæt, men som svækker menneskets egen livskraft.