Debat

Concito: FN’s nye klimarapport understreger, at vi skal op i gear

En ny rapport fra FN’s Klimapanel viser, at målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader bliver svært, og snart umuligt, hvis ikke der sker et markant gearskifte. Det kræver handling på trods af Ukrainekrigen, skriver Anne Olhoff og John Christensen.

Det bedste, man fra dansk side kan gøre, er at vise vejen og presse på primært i EU kredsen
for at accelerere implementering af den nye Fit for 55 plan, og både herhjemme
og i EU arbejde for at øge reduktionsmålsætningerne såvel som klimafinansieringen
til at støtte aktiviteter i udviklingslandene, skriver Anne
Olhoff og John Christensen.
Det bedste, man fra dansk side kan gøre, er at vise vejen og presse på primært i EU kredsen for at accelerere implementering af den nye Fit for 55 plan, og både herhjemme og i EU arbejde for at øge reduktionsmålsætningerne såvel som klimafinansieringen til at støtte aktiviteter i udviklingslandene, skriver Anne Olhoff og John Christensen.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Anne Olhoff
John Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rapporten fra FN’s Klimapanel, IPPC, udkommer i skyggen af krigen i Ukraine, hvor europæisk energiforsyning og klimapolitik er kommet under voldsomt pres.

Den kommer i forlængelse af to tidligere rapporter fra IPCC, der viste, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at de kommer til at påvirke liv overalt på kloden.

Hovedkonklusionerne i rapporten er kort sagt skræmmende. De globale udledninger af drivhusgasser fortsætter med at stige i stort set alle sektorer, og selv hvis de nuværende planer for 2030, som alle lande har forpligtet sig til i Parisaftalen, bliver fuldt implementeret, vil målet om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grad være uopnåelig.

Faktisk siger panelet, at vi kan se frem mod en temperaturstigning på 2,5 til tre grader ved udgangen af det 21. århundrede, hvilket de to tidligere rapporter har vist vil have helt uoverskuelige konsekvenser.

Så for at holde håbet om de maksimalt 1,5 grader i live skal der meget større reduktioner til her og nu.

De skal desuden fortsættes og styrkes efter 2030 frem mod netto-nul CO2 udslip omkring 2050. Det er en kæmpe global udfordring, som kræver hidtil uset handling og internationalt samarbejde.

Den politiske udfordring i krigens skygge

Med de tre rapporter fra Klimapanelet står det nu lysende klart, at vi med Parisaftalen har det internationale fundament for at håndtere udfordringen - men at det kræver meget større ambitioner og meget hurtigere handling fra alle lande.

Krigen i Ukraine og de affødte konsekvenser for energiforsyningen især i EU udstiller den store afhængighed af fossile energikilder, der stadig eksisterer i EU

Anne Olhoff og John Christensen
Internationale seniorrådgivere, Concito

Krigen i Ukraine og de affødte konsekvenser for energiforsyningen især i EU udstiller den store afhængighed af fossile energikilder, der stadig eksisterer i EU, men også i resten af verden.

Forholdet til Rusland er naturligvis hovedfokus, men hvis der midlertidigt skal skrues op for olieproduktionen, handler det primært om olie fra lande som Saudi Arabien, Venezuela, Irak med flere, som ikke kan anses for attraktive alternativer.

Derfor bør det politiske fokus være at accelerere omstillingen af det globale energisystem fra den nuværende fossilbaserede tilgang til en, der er fossilfri og højeffektiv.

Der er derfor en meget direkte sammenhæng mellem løsningerne på sikkerheds- og energiforsyningskrisen og klimaudfordringerne.

Der kan i nogle lande være behov for på kort sigt at bruge mere kul og importere gas fra andre lande, men det vil klimamæssigt være en katastrofe, hvis ikke sikkerhedssituationen bruges til at accelerere den nødvendige grønne omstilling.

Løsningen er den samme

Den gode nyhed er, at FN’s Klimapanel i rapporten dokumenterer, at det med kendte teknologier, der er på markedet nu, er muligt levere den nødvendige 45 procent reduktion i 2030 med meget begrænsede ekstra omkostninger.

Mange løsninger er direkte profitable. Hvis man samtidig indregner de mulige undgåede klimaskader, vil det klart være økonomisk attraktivt at satse på at begrænse udslippene og dermed den globale opvarmning.

Hertil kan så føjes de moralske forpligtigelser overfor de kommende generationer.

Løsningen på både forsyningskrisen som resultat af krigen i Ukraine og kriserne indenfor klima, energi og fødevarer er den samme: Vi skal have skruet voldsomt op for den grønne omstilling

Anne Olhoff og John Christensen
Internationale seniorrådgivere, Concito

Det kræver ekstra politisk mod og handlekraft lige nu at stå fast på, hvad klimavidenskaben fortæller os.

At det nu er krigen, der giver yderligere momentum til den grønne omstilling, er en situation, vi skal forstå at udnytte.

Løsningen på både forsyningskrisen som resultat af krigen i Ukraine og kriserne indenfor klima, energi og fødevarer er den samme: Vi skal have skruet voldsomt op for den grønne omstilling.

På det globale plan er øgede ambitioner og hurtigere implementering især i G20 landene helt afgørende.

Danmark havde en ledende rolle i forhandlingerne på COP27 omkring ambitionsspørgsmålet, og det lykkedes at få ønsket om øget ambition fremhævet i slutdokumentet – the Glasgow Climate Pact.

Men denne politiske succes skal naturligvis følges op med reel handling i landene, hvilket der desværre ikke er klare tegn på generelt.

Det bedste, man fra dansk side kan gøre lige nu, er derfor at vise vejen på hjemmebanen og presse på primært i EU kredsen for at accelerere implementering af den nye Fit for 55 plan, og både herhjemme og i EU arbejde for at øge reduktionsmålsætningerne såvel som klimafinansieringen til at støtte aktiviteter i udviklingslandene, der både reducerer fattigdom og bidrager til emissionsreduktioner, klimatilpasning eller begge dele.

Klimaforandringerne kræver kollektiv aktion

Klimaforandring er nok det første globale problem, der kun kan løses gennem kollektiv aktion. Det den enkelte person, by eller land reducerer, hænger ikke på nogen direkte måde sammen med den lokale klimapåvirkning.

Klimapanelet har ikke til opgave at komme med direkte anbefalinger, men hvis man alligevel skal drage en konklusion på tværs af de tre rapporter, må det være, at verdenssamfundet står over for en hidtil uset udfordring, der kun kan løses i fællesskab. Der skal meget større ambitioner og meget hurtigere handling fra alle lande.

Hvis det er muligt at skabe det momentum, så er de politiske, teknologiske and finansielle muligheder til stede for at sikre, at vi ikke krydser den kritiske grænse om en global temperaturstigning på 1,5 grader i dette århundrede.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Olhoff

Chefklimarådgiver, UNEP Copenhagen Climate Centre
ph.d. i udviklings- og miljø-økonomi (RUC), cand.polit (KU)

John Christensen

Direktør, UNEP Copenhagen Climate Centre
ph.d. (DTU 1988)

0:000:00