Concito: Manglende kompetencer i fremtidens arbejdsstyrke truer Danmarks grønne styrkeposition

Af Sara Petrycer Hansen
Projektchef for initiativet ’Danmark som grøn vindernation’, Concito.

Næsten 70 procent af de personer, som er beskæftiget i den grønne omstilling, er fra en medarbejdergruppe, som i fremtiden vil blive en mangelvare, nemlig enten faglærte, ufaglærte eller folk med en kort videregående uddannelse.

Og det er problematisk, for flere analyser, herunder Analyseinstituttet DAMVADs rapport for Gate 21, har peget på, at forudsætningen for at kunne udvikle og fastholde en styrkeposition i en klynge er, at 1) der er et stærkt erhvervsliv i international sammenhæng (eksport), 2) der er et stærkt forskningsmiljø inden for området, og 3) der er de nødvendige kompetencer og talenter i arbejdsstyrken.

Mangel på arbejdskraft er dermed en barriere for både udvikling af nye styrkepositioner og fastholdelse af eksisterende.Og det ville være rigtigt ærgerligt, hvis dette skete.

Concitos beskæftigelsesrapport fra 2019 konkluderede, at ikke alene har den grønne omstilling været en god forretning for Danmark. Den har bidraget med en række grønne jobs.

Derudover er produktiviteten blandt beskæftigede i den grønne sektor også højere end arbejdsmarkedet generelt. Men når vi taler arbejdskraft, er det vigtigt, at vi holder os for øje, at det ikke bare handler om antallet af arbejdstagere, det er i allerhøjeste grad også et spørgsmål om kompetencer.

Det er i denne ukendte fremtid, at vi skal uddanne, videreuddanne og opkvalificere fremtidens arbejdskraft. 

Sara Petrycer Hansen
Projektchef for initiativet ’Danmark som grøn vindernation’, CONCITO

Ikke blot et spørgsmål om nok arbejdstagere
I en analyse fra januar 2020 peger Boston Consulting Group på, at den såkaldte mismatch problematik, det vil sige den problematik, der opstår, når de kompetencer, som de potentielle arbejdstagere besidder, ikke er dem, som arbejdsgiverne efterspørger, koster dyrt.

På den ene side er det ikke økonomisk bæredygtigt at beholde overkvalificeret arbejdskraft, da mange får en højere løn end deres jobfunktion tilsiger, hvorved de ikke er omkostningseffektive, og samtidigt kan de ikke realisere deres potentiale.

På den anden side er underkvalificerede medarbejdere mindre produktive, da de skal trænes eller omskoles, og dermed bliver en udgift for arbejdsgiverne.

Det er ligeledes dyrt, når en medarbejder ansættes uden at have de rette kompetencer, da det kan betyde, at medarbejderen bruges mindre eller til de forkerte opgaver, hvorved både kompetencer og motivation går tabt.

Denne problematik koster både dyrt for virksomheder, samfund og på det menneskelige plan. I analysen fra januar 2020, peger Boston Consulting Group på, at mismatch problematikken på globalt plan udgør en indirekte skat på 6 procent i form af mistet produktivitet.

Og problematikken forventes kun at blive større fremadrettet i takt med blandt andet den forventede øgede digitalisering og den grønne omstilling. Boston Consulting Group vurderede således også, at på globalt plan vil 27 procent af de forventede jobs i 2022 være i stillinger, som ikke eksisterer i dag.

Det er her afgørende, at der sondres mellem kvantitet og kvalitet. Med andre ord er det både et spørgsmål, om vi har nok arbejdstagere, og om de har de rette kompetencer (mismatch-problematikken).

Dette er et tohovedet uhyre, for manglen på begge er yderst problematisk. Og de to er ikke nødvendigvis indbyrdes afhængige.

Den grønne omstilling vil accelerere
At denne problematik også vil være relevant for Danmark, understøttes af blandt andet Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Rådets anbefalinger til regeringsudvalget for grøn omstilling peger på, at ”ikke alene er der en forventning om, at ny teknologi skal løse de globale samfundsudfordringer. Der er også en forventning om, at helt ukendte og disruptive teknologier vil se dagens lys og bane vejen for teknologibaserede løsninger, vi endnu hverken kender eller kan forestille os”.