Concito: Regeringen og Folketinget skal tale den grønne omstilling op

DEBAT: Danmarks grønne omstilling er – de facto – ikke længere styret af visionære mål for den bredere danske samfundsudvikling, men af bundlinjebetragtninger. Det skriver Jarl Krausing, international chef i Concito, der peger på fem principper, man bør handle ud fra i fremtiden.

Af Jarl Krausing
International chef i Concito

I Paris-aftalen har alle verdens lande forpligtet sig til at begrænse den globale opvarmning til 2 grader og bestræbe sig på højst 1,5 grader.

Det stiller markante krav til os. Danmarks drivhusgasudledninger skal tæt på nul omkring 2050, hvis vi skal bidrage med vores fair andel, og hvis vi stræber efter højst 1,5 graders opvarmning, skal vi nå samlet i nul allerede i løbet af 2040'erne.

For at lykkes med det skal energisektoren nå i nul senest i 2040 for at give plads til, at andre sektorer kan komme i mål senere. Det er netop det langsigtede mål om nul udledning – og ikke fossilfrihed – der bør være Danmarks langsigtede ambition, da dette jo understreger behovet for at alle sektorer samlet skal i nul.

I Sverige har de nu strammet deres langsigtede mål og går efter at gå i nul allerede i 2045. Og det er vel at mærke med opbakning på tværs af næsten alle partier i Sverige.

I Danmark har vi et langsigtet mål om fossilfrihed, der ikke er tilstrækkeligt, og samtidig har den danske regering droppet det kortsigtede 40 procent-reduktionsmål i 2020 uden en klar plan for, hvad der skal ske frem mod 2050.

Det handler nu om bundlinjebetragtninger
Denne ”grønne realisme” medfører usikkerhed om udbygning af grøn energi, om elektrificeringen, om udviklingen af grøn mobilitet og et klimamæssigt bæredygtigt landbrug – samt ikke mindst om finansieringen af omstillingen ude og hjemme.

EU's indsatsfordeling på landbrugs- og transportområdet er regeringen kritisk overfor, og den vil i EU kæmpe for øgede fleksible mekanismer for at lempe landbrugets bidrag. Fleksibilitet er vigtigt, men man gør Danmark og landbruget en bjørnetjeneste, hvis ikke man sikrer, at vi allerede nu kommer i gang med en strukturel omstilling til et klimamæssigt og økonomisk bæredygtigt landbrug. 

En maksimal udnyttelse af de fleksible mekanismer kan betyde, at man bruger danske skattekroner på at finansiere den grønne omstilling i eksempelvis Polen i stedet for Danmark, og derved sikrer, at vi får taget de rette valg i også landbruget.

Danmarks grønne omstilling er – de facto – ikke længere styret af visionære mål for den bredere danske samfundsudvikling, men af snævre og kortsigtede bundlinjebetragtninger.

Det vil alt andet lige være lettere at tale Danmark op i udlandet, hvis regeringen og Folketinget i højere grad taler den grønne omstilling op i Danmark. Klima og den grønne omstilling bør være et spørgsmål om at skabe et bedre, stærkere og grønnere Danmark – det er det lederskab og den vision vi ser i mange andre lande i disse år.

Folketinget skal i 2017 definere et klimamål for 2030. England, Tyskland og Frankrig har allerede defineret mål om 55 procent reduktion i 2030, og Danmark kommer til mindst at skulle lægge sig på dette niveau.

Fem principper for fremtiden
Det er en god anledning til, at den grønne blok på tværs af Folketinget løfter blikket og samles om en fælles grøn vision – en vision, der bør tage udgangspunkt i det langsigtede mål om nuludledning senest i 2050, da der herigennem skabes handlerum for også at udbygge potentialet for lagring inden for blandt andet jordbruget.

Folketinget kan med fordel anvende et sæt klare principper i fastlæggelsen af de fremadrettede mål. De bør være:

KLARE Baseret i bedste videnskab og indgåede internationale forpligtigelser

VISIONÆRE Motiverende for Danmark som samfund, og som, ved demonstration af det muliges kunst, kan inspirere andre lande til at følge trop

KLOGE Sikre en reduktionstakt, der er omkostningseffektiv over tid, og at lægge de rigtige spor ud, der inddrager de relevante sektorer rettidigt i en gennemgribende og klog strukturel omstilling

FLEKSIBLE Kan tilpasses nye og kommende indsatsbehov samt den teknologiske udvikling, herunder den 'disruption' som kan være på vej i flere sektorer

BÆREDYGTIGE Indgået af brede politiske forlig og understøttet af en aktiv inddragelse af alle relevante aktører i Danmark, herunder virksomheder, byer og borgere

ANSVARLIGE Afspejle en erkendelse af, at vi ikke kan efterlade regningen til vores medmennesker og kommende generationer

Disse principper vil bidrage til at sikre den rette ambition, retning og hastighed i vores reduktionsindsats. Men det kræver visionært lederskab på tværs af Folketingets partier, og det venter vi stadig på.

Forrige artikel Radikale: Klimamål er helt afgørende vigtige Radikale: Klimamål er helt afgørende vigtige Næste artikel WWF: DF har ret – energieffektivisering skal være centralt i energipolitikken WWF: DF har ret – energieffektivisering skal være centralt i energipolitikken
Ny debat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

Ny debat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

DEBAT: Inden coronakrisen ramte landet, afleverede 13 klimapartnerskaber deres anbefalinger til CO2-reduktioner. Men har krisen ændret anbefalingerne og den grønne omstilling? Det spørger Altinget Energi og Klima formændene for partnerskaberne om.