Debat

Concito: Regeringens grønne reformudspil mangler krav om energieffektivitet

Det er ikke nok med mere grøn energi. ’Danmark kan mere II’ mangler et fokus på, at vi i det hele taget skal have et lavere energiforbrug, skriver Camilla Damsø Pedersen.

Et mindre energiforbrug er fornuftigt i et samfundsøkonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv, også når energien er grøn, skriver Camilla Damsø Pedersen.
Et mindre energiforbrug er fornuftigt i et samfundsøkonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv, også når energien er grøn, skriver Camilla Damsø Pedersen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Camilla Damsø Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er bred konsensus om behovet for øget udbygning med vedvarende energi og øget elektrificering.

Men når det kommer til indsatsen for øget energieffektivitet, er der længere mellem ambitionerne.

Det er måske ikke så mærkeligt. Området er komplekst, og der skal mange forskellige aktører og virkemidler i spil for at realisere energibesparelserne.

Men potentialerne er der, både i vores bygninger og erhverv, og det bør de kommende forhandlinger om udspillet også have for øje. Vi har brug for at øge ambitionerne, sætte konkrete mål og bygge vores indsats på opdaterede analyser af potentialerne.

Stadig potentialer for at bruge mindre energi

Vi starter ikke helt fra scratch, når det kommer til en effektiv udnyttelse af energien i Danmark.

Vores nye bygninger har som følge af energikrav i bygningsreglementet et lavt energiforbrug, og der var i mange år et fokus på aftaler om energieffektivitet med de mest energiintensive danske virksomheder. Men vi kan ikke leve på fordums tiders indsatser alene.

Vi kan ikke leve på fordums tiders indsatser alene

Camilla Damsø Pedersen, programchef for Energi og Bygninger, Concito

En analyse fra Ea Energianalyse viser, at der er et samfundsøkonomisk potentiale på godt 27 til 33 procents energibesparelser i 2030 sammenholdt med 2005. Beregninger, der vel og mærke blev lavet før energipriserne tog på himmelflugt.

Der er derfor al mulig grund til fortsat at vedtage mål og virkemidler for energieffektivisering i Danmark.

Dermed kan Danmark også undgå, at vi igen får kritik af EU-Kommissionen for ikke at levere i tilstrækkelig grad til EU’s nuværende mål for energieffektivisering. Et EU-mål regeringen vel og mærke fornuftigt nok arbejder for at hæve i forbindelse med den igangværende revision af energieffektivitetsdirektivet.

Kommende CO2-afgift vil gøre en forskel i industrien

I forhold til industrien vil en ambitiøs grøn skattereform være et kærkomment skridt i den rigtige retning mod energieffektivisering og elektrificering i industrien. Men der er også behov for andre tiltag, der kan hjælpe virksomhederne på rette vej.

Den eksisterende Erhvervspulje, som private virksomheder kan søge til energieffektiviseringer, bør gøres lettere tilgængelig og mindre bureaukratisk, eksempelvis ved at indføre en positivliste for teknologier som kan opnå tilskud.

Dertil kan der med fordel etableres et rejsehold, som kan hjælpe de energiintensive virksomheder med at nedbringe deres energiforbrug, herunder potentielt omstille deres energiforsyning gennem elektrificering og skift til vedvarende energi.

Vores bygninger sluger stadig energi

Det er også oplagt at fokusere på at reducere energiforbruget i vores bygninger, som står for cirka 40 procent af energiforbruget i Danmark. Her bør Danmark går foran og fastsætte krav om årlige energirenoveringer af kommunale og regionale bygninger, på samme måde som der i dag er krav til statens bygninger.

Energieffektivisering er i den grad også et vigtigt mål på lang sigt

Camilla Damsø Pedersen, programchef for Energi og Bygninger, Concito

Med de stigende energipriser er der også al mulig grund til at prioritere midler til at gennemføre el- og varmebesparelseskampagner både for husholdninger og erhverv, som kan medvirke til adfærdsændringer, og et mindre energiforbrug.

Ligesom en forbedring af energimærkeordningen stadig bør være i fokus, så energimærket i langt højere grad bliver et aktivt dokument, der løbende kan understøtte bygningsejerne.

Det fremgår af tal fra Synergi, at der energirenoveres for under én procent af de danske bygninger årligt. Det er et godt stykke fra EU-Kommissionens forslag om, at der stilles krav om en årlig energirenoveringsrate på tre procent årligt.

Behov for et spor for energieffektivisering

Selvom flere virkemidler skal i spil, bør Danmark stadig have en aktiv og vedvarende indsats for at spare på energien.

Det fremhæves af regeringen i det nye udspil, at energieffektivisering på kort sigt er et vigtigt redskab i den grønne omstilling, og en måde at øge forsyningssikkerheden på. Det er korrekt, men energieffektivisering er i den grad også et vigtigt mål på lang sigt.

Et mindre energiforbrug er fornuftigt i et samfundsøkonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv, også når energien er grøn.

En god start vil være at gennemføre opdaterede og mere grundige analyser af potentialet for energibesparelser inden for erhvervslivet og i byggeriet, og så bør der følges op med konkrete mål for energibesparelser.

Energieffektivisering bør være et reelt spor i den danske energi- og klimapolitik.

Det kræver politisk opbakning i de kommende forhandlinger om regeringens nye udspil, så Danmark også ’kan mere’, når det kommer til energieffektivitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Damsø Pedersen

Programchef, energi, bygninger og bæredygtighed, Concito
cand.techn.soc (Roskilde Uni. 2005)