Concito: Statens analyser skal anerkende, at vi har et klimamål – ellers bliver det dyrt

Nuværende samfundsøkonomiske analyser bygger på antagelser fra Finansministeriet, der ikke anerkender, at Danmark har vedtaget et 70 procentsmål. Det risikerer at fordyre den danske klimaindsats væsentligt, skriver Karsten Capion.

Placeholder image
Staten bør regne med en CO2-pris i de samfundsøkonomiske vurderinger, som flugter med klimamålet, skriver Karsten Capion. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Her i januar kommer Energistyrelsen med sine opdaterede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Forudsætningerne danner grundlag for analyser på energiområdet, men afspejler, hvordan man bredt regner på den grønne omstilling i staten. Som vi tidligere har beskrevet, blandt andet i Concitos's høringssvar til beregningsforudsætningerne, er det problematisk, at Energistyrelsen, med udgangspunkt i deres forudsætninger, ikke forventer, at omverdenen lever op til Paris-aftalen og gennemfører en hurtig grøn omstilling.

Analyser ignorer klimamålsætning
Det er dog ikke blot omverdenens grønne omstilling, som de omtalte forudsætninger tvivler på. Det er også Danmarks egen omstilling.

Der er behov for, at Finansministeriet anerkender 70 procentsmålet og udmelder en samlet pris for drivhusgas-udledninger, der flugter med målet

Karsten Capion, senioranalytiker, Concito

Det afspejles i forudsætningerne for den samfundsøkonomiske pris på drivhusgasser. Her tages der udgangspunkt i, hvad den europæiske CO2-kvotepris er og hvilken pris på drivhusgasser, der skal til for, at Danmark kan indfri sine EU-forpligtelser uden for det kvotebelagte område (transport, landbrug og mindre udledere). Hermed ses der bort fra, at Danmark har vedtaget et mål om at reducere vores udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030, hvilket går længere end vores EU-forpligtelser.

De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger ignorerer med andre ord den danske 70-procentmålsætning. Det betyder, at hver gang politikerne bliver præsenteret for en samfundsøkonomisk analyse, får de svaret på, hvordan økonomien i et tiltag eller i projekt ser ud i en verden, hvor 70-procentsmålet ikke findes.

Det kan undre, når nu der er et bredt politisk flertal bag 70 procentsmålet, og ambitionen derfor ikke burde være til diskussion.

Pris på CO2 skal være ens og danne grundlag for politiske beslutninger
Finansministeriet udsendte i oktober 2020 nye tiltag omkring klimaberegninger. Heri fremgår det, at der skal gennemføres en alternativberegning med en højere CO2-pris, når nye projekter eller initiativer vurderes. Den alternative pris skal fastsættes af de enkelte fagministerier. Finansministeriets centrale skøn for omkostningen ved drivhusgasser flugter dog stadig blot med vores EU-forpligtelser.

En pris på CO2 og andre drivhusgasser, der flugter med 70 procentsmålet, bør være den centrale forudsætning i beregninger, der danner grundlag for politiske beslutninger i Danmark. Samtidig bør denne pris være den samme på tværs af alle ministerier. Ellers er der risiko for suboptimering, hvis man, for eksempel på transportområdet, arbejder med en anden betalingsvillighed for CO2-reduktioner end på energiområdet.

Finansministeriet skal anerkende 70 procentsmålet
At nuværende praksis er problematisk kan illustreres ved Energistyrelsens analyse af elektrificering af sukkerfabrikkerne. Her blev der i hovedscenariet anvendt en CO2-pris, der flugter med Finansministeriets kvoteprisfremskrivning. Resultatet fremgår af tabel 1 i Energistyrelsens analyse. Tabellen viser, at elektrificeringsløsningen er 62 millioner kroner dyrere om året end fossil gas.

I følsomhedsberegningen brugte man 1.500 kroner per ton CO2, som anbefalet af Klimarådet, hvor man nåede den modsatte konklusion: at elektrificering gav en årlig besparelse på 63 millioner kroner. Dette resultat fremgår af rapportens tabel 12. Hvorvidt et resultat er det centrale eller fremgår af en følsomhedsberegning, må forventes at have væsentlig betydning for, hvilken vægt det tillægges i den efterfølgende politiske behandling.

Der er behov for, at Finansministeriet anerkender 70 procentsmålet og udmelder en samlet pris for drivhusgasudledninger, der flugter med målet. Denne pris bør være det centrale skøn i samtlige analyser, som staten laver og være rettesnor for grønne offentlige indkøb i kommuner og regioner.

De eneste analyser der ikke bør anvende denne pris, er analyser, der ser på, hvilke klimamål Danmark bør have. For eksempel når økonomien i et reduktionsmål for 2035 skal diskuteres. Her er der brug for at se på, hvad omkostningerne for Danmark er ved at sætte sig et givent mål. Når målet først lægger fast, bør prisen ved at indfri målet dog afspejles i den samfundsøkonomiske pris på drivhusgasser. Gør de ikke det, lader vi som om, at målet ikke eksisterer.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser