Concito styrker deres globale samarbejde

PARTNERSKAB: Concitos nye samarbejde med WRI er ifølge Concito selv det, der skal til, for at nå den grønne omstilling i tide. 

Concitos direktør, Christian Ibsen, sammen med formand Connie Hedegaard og WRI's præsident, Andrew Steer.
Concitos direktør, Christian Ibsen, sammen med formand Connie Hedegaard og WRI's præsident, Andrew Steer.Foto: Concito
Freja Søgaard

Concito vil styrke samarbejdet om fremtidens byer og fremtidens fødevarer.

Derfor har de indgået et nye strategisk partnerskab med World Resources Institute, som er en af verdens største grønne tænketanke med kontorer i Brasilien, Kina, Holland, Indien, Indonesien og Mexico og USA.  

Concitos internationale chef, Jarl Krausing, kalder det "et samarbejde, der er sprunget ud af fælles dialoger”.

Han forklarer, at WRI i flere år har haft et ønske om at komme ind og forstå, hvad det er, der sker på den grønne front i de nordiske lande, og om det er noget, man kan lade sig inspirere af globalt.

Omvendt fortæller han, at de fra Concitos side ligeledes ønsker at få en stærkere kobling til, hvordan den grønne omstilling bliver tacklet globalt, og at få den nordiske viden om den grønne omstilling ud på den globale scene på en mere struktureret måde.  

Til at skabe bro mellem de to firmaer har WRI finansieret en programleder, der skal sidde i Concito. Hvem valget er faldet på, er endnu ikke offentliggjort. 

Den naturlige partner
Hvorfor er det lige præcis WRI, I har valgt at samarbejde med?

"De er en af de førende tænketanke på den grønne omstilling. De har arbejdet med både by, transport og fødevarer gennem mange år og har en dyb faglig viden og erfaring. Det er den fuldstændige naturlige partner for os, hvis vi skal fremme bæredygtig og klimavenlig udvikling."

Hvad håber I på at kunne få ud af det her?









0:000:00