Connie Hedegaard: Mon Løkkes grønne snak overlever flyveturen hjem fra Paris?

DEBAT: Lars Løkke Rasmussen (V) gav den som grøn foregangsmand til klimatopmødet i Paris. Men hans regerings klimapolitik lader meget tilbage at ønske på både transport- og landbrugsområdet. Lad os håbe, at Løkke ikke taler med to tunger i den grønne debat, skriver Connie Hedegaard.

Af Connie Hedegaard
Formand for den internationale miljøfond KR Foundation og fhv. miljøminister (K)

De slemme drenge i klimaklassen får normalt ikke lov til at optræde i samme panel som FN's generalsekretær, så der var ikke noget at sige til, at Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), så ganske tilfreds ud med sin placering netop dér.

Og smilet blev endnu bredere, da Macron-mødets ordstyrer benovet bad Lars Løkke Rasmussen forklare, hvordan det dog er gået til, at Danmark er så helt ufattelig dygtig til det der med klimaomstilling.

Især blev vores resultater på vedvarende (vind)energiområdet – igen, igen – fremhævet. 

Jo, det var en god dag for statsministeren, der både fik et frikvarter fra de hjemlige trakasserier omkring finanslov, skat og flygtninge og samtidig kunne forklare de mange stats- og regeringschefer og en sal spækket med klimahonoratiores, at det der med at tage det grønne alvorligt, "it is something that also comes with huge opportunities."

Ude som hjemme
Lige præcis. Der er store muligheder i det grønne. Lad os bede til, at den tilgang har overlevet flyveturen hjem fra Paris og vil gennemsyre regeringens udspil til det kommende energiforlig.

For en ny ambition er nødvendig. Macrons One Planet Summit gav håb om, at meget er i gang, men samtidig er det også tydeligt, hvor meget der stadig er at gøre.

Det gælder overalt – i lande, i byer, i virksomheder, i sektorer, i forskningen. Og det gælder altså også i Danmark. Positionen som grønt foregangsland er ikke en placering, man én gang for alle har vundet hævd på.

Mange andre kæmper for at udmærke sig, hvilket er godt. Men det betyder, at Danmark skal oppe sig for at forblive i front, hvilket også er godt.

Især hvis vi rent faktisk gør det og dermed sikrer det stærke brand, der også kaster ganske megen eksport og dermed arbejdspladser af sig.

Hårde etaper forude
I årevis har der både hos os og internationalt været mest fokus på omstillingen af energisystemer. Det er også især her, Danmark har været godt med.

Lige så vel som EU kan tage sin del af æren for gennem en bevidst udbredelse af alternativer til fossile brændsler og markante mål for både CO2-reduktioner, energieffektivisering og vedvarende energi (VE) at have bidraget til, at den globale pris på VE i den grad er dykket, så eksempelvis vind og sol i stigende grad er konkurrencedygtig med kul, olie og gas og i stadig højere grad kan undvære subsidier. Så langt så godt.

Men de næste etaper i stillingen bliver mere krævende.

Så når regeringen "efter nytår" præsenterer sit bud på de kommende års energipolitik, er spørgsmålet, om den magter at komme med et udspil, der flugter med løftet om at være fri af fossile brændstoffer i 2050 – for det må vel være det, der er målestokken for det første energiforlig post Paris-aftalen?

Flugter tiltagene på kort sigt med de langsigtede mål, vi skrev under på i Paris? Er svaret ja, så fint. Er svaret nej, fordi en uforholdsmæssig del af opgaven skubbes til næste generation, så om igen.

Udspillet må altså lægge op til fortsat markant udbygning med vedvarende energi. Overskudsvarme og afgifter skal adresseres konkret.

Energieffektivitet skal igen i fokus. Man skal altså være interesseorganisation for energiselskaberne for at hævde, at energieffektivitet ikke længere er nødvendig. Her må der sættes mere bevidst og målrettet ind, og gør man det klogt, ligger der også her store muligheder for danske virksomheder.

Danmark halter efter på transport og landbrug
Hvor Danmark får ros for indsatsen på VE, er omverdenen ikke imponeret over Danmarks indsats på transportområdet, især når det gælder elektriske biler.

I en nylig analyse af Danmark fremhævede Det Internationale Energiagentur køretøjer og transport som et område, hvor Danmark står bemærkelsesværdigt svagt. Få nu rettet op på det!

EU-Kommissionen er netop kommet med et udspil til ny regulering af biler, der lægger op til, at mindst 30 procent af alle nye biler i 2030 skal være ZEV-biler (Zero Emitting Vehicles), altså biler med nul udslip. Der er altså kun 12 år til.

Og hvad med landbruget? Klimarådet har igen og igen påvist, at der her stadig er lavthængende frugter, der ovenikøbet er billigere, end hvis de samme reduktioner skal nås i andre sektorer. Hidtil har regeringens tiltag ført til øgede udledninger fra landbruget. Kunne statsministeren måske prøve også at få dansk landbrug til at se mulighederne?

Et godt sted at sætte ind kunne være at styrke forskning, udvikling og innovation. Her har et lille foregangsland altså ikke råd til at være nærige. Som statsministeren også sagde i Paris: "This is not only about a price tag, it is also about opportunities."

Køb grønt ind
Den erkendelse bør de ikke mindst tage til sig i de økonomiske ministerier, som jo i høj grad sætter rammer for samfundets udvikling. Hvorfor køber det offentlige eksempelvis ikke konsekvent grønt og bæredygtigt ind?

Der ligger et enormt potentiale i ikke kun at se på, hvad der er billigst her og nu, men i stedet se på livscyklus-omkostningen.

Og hvorfor ikke styrke innovationen gennem de offentlige indkøb, så nye og renere produkter hurtigere trækkes ud på markedet?

Hvorfor træffes der stadig anlægs- og investeringsbeslutninger, som bærer præg af, hvad der kortsigtet er billigst, frem for hvad der er den mest samfundsøkonomiske måde at nå de langsigtede 2050-mål på?

Hvordan skaber vi flere økonomiske incitamenter til at spare på energi, genanvende, upcycle materialer og minimere spild? Kort sagt sikre, at vi ikke bare taler om cirkulær økonomi, men også her se de store muligheder? 

Price externalities, siger økonomerne – det burde vel lige være noget for Finansministeriet og andre, der ønsker et stærkt og velfungerende marked. Hvad venter de – egentlig – på?

Og hvordan får vi investorer til at omlægge investeringsporteføljerne? Tænk, hvis eksempelvis banker, forsikringsselskaber, pensionsfonde og andre institutionelle investorer blev pålagt at vurdere – og offentliggøre! – deres klimarisiko?

Fra ord til tal
Som Yngve Slyngstad, chefen for Norges enorme oliefond, sagde også på Macron-mødet: Ja, vi skal gå fra ord til handling, men først må vi gå fra ord til tal.

Vi må vide, hvad vi taler om og i vores risikovurderinger konsekvent indregne klimarisikoen. Et synspunkt, der blev gentaget af Mark Carney, Governor i Bank of England, som understregede, at fremtidens vindere vil være dem, der håndterer risikoen, mens taberne vil være dem, der i dag ignorer den.

Når den norske oliefond – verdens største – ikke alene er gået ud af kul, men nu også revurderer deres investeringer i olie og gas, sker det ikke af filantropiske grunde, men grundet den langsigtede risiko.

Tilsvarende meddelte Verdensbanken i Paris, at de nu ikke alene vil stoppe med støtte til kul, nej, nu vil de ikke længere (bortset fra under helt særlige omstændigheder i de fattigste lande) give støtte til olie- og gasprojekter), mens AXA, verdens største forsikringsselskab, ikke længere vil forsikre nye kul-anlæg.

Sådan handler de finansielle frontløbere, og til marts kommer EU-Kommissionen med en handlingsplan for investeringer, der forhåbentlig får gjort grønne investeringer og klimarisiko-vurdering til regel og ikke undtagelse.

Fokusér på mulighederne
Pointen er, at verden begynder at rykke. Flere og flere indser, at vi skal skabe en anden slags vækst, og at vi må holde op med kun at tænke og handle kortsigtet.

Til gengæld er der også flere og flere eksempler på, at den grønne omstilling giver en masse sidegevinster: Mindre luftforurening i byerne og deraf følgende forbedret sundhed er bare et eksempel.

Nye byrum, som ikke i så høj grad er domineret af støj og udstødning fra biler, er et andet.

At mennesker tænker med, tager ansvar og begynder at ændre adfærd, ses eksempelvis gennem statistikken over kødforbrug. Flere og flere er blevet mere opmærksomme på, hvad de spiser, hvordan det er produceret, og hvor det kommer fra.

Det mål, som de 195 lande bag Paris-aftalen har forpligtet sig til at forfølge, behøver ikke betyde gloom og doom. Vel at mærke, hvis vi tager fat på de nye krævende etaper nu.

At gennemføre omstillingen er på ingen måde let – men det hjælper, hvis man følger statsministerens råd om at fokusere på mulighederne. Også i Danmark.

Forrige artikel Transportører: Nu skal de nationale politikere bare støtte Kommissionen Transportører: Nu skal de nationale politikere bare støtte Kommissionen Næste artikel Møllgaard: Udnyt mulighederne i den grønne gas Møllgaard: Udnyt mulighederne i den grønne gas
  • Anmeld

    Boe Carslund-Sørensen · Næstformand for DENFO, Danske Energiforbrugere

    Der mangler stadig mange løsninger!

    Der mangler stadig en løsning på, hvordan vi lettest, mest energi effektivt, miljørigtigt får indpasset de stigende mængder fluktuerende energi i det nationale energiforbrug, så det får den størst mulige klimaeffekt.
    Det hjælper ikke, at vi fortsætter med at bortskaffe fluktuerende energi i fjernvarmenettet, når det ikke er her, at det vil gøre mest gavn. Lunken vand i akkumuleringstanke og fjernvarmenettet har en meget begrænset anvendelse i transport- og landbrugssektoren.
    Det hjælper ikke, at vi er efter landbruget for ikke at omstille hurtig nok til VE-brændstof, når problemet er hos producenterne af landbrugsmaskiner, hvor garantien fra producenten forsvinder, hvis der anvendes VE-brændstoffer.

  • Anmeld

    Morten Holgersen , Nye Borgerlige, · Entreprenør

    Mon EU

    overlever Polentruslerne mere end 5 år?
    Det tror jeg ikke. Og godt det samme.
    Miljøet er ikke det vigtigste; det er islamismen.
    Det kan selvfølgelig også ses som en forurening, der skal oprenses.
    Lige meget hvilket synspunkt er det det der hænger sammen med overbefolkning, vanvittige levemåder og det mest ulækre overforbrug på de fattiges bekostning; se bare Saudi hvis 6000 "prinser" sviner og søler på det mest ulækre- stop du det Connie..
    mvh
    mvh

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Grøn snak

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af kemiske sprøjtemidler, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt jordbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, grøn omstilling og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden, dyrevelfærden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

  • Anmeld

    Arne Lund · -

    Nye Tarveliges syn på verden

    Hvis Morten Holgersens syn på verden er repræsentativ for Nye Tarvelige, så er der al mulig grund til at glædes over, at partiet fik så elendigt et resultat ved kommunalvalget. Det er slemt nok med DF'erne, men Nye Tarvelige slår dem dog med flere længder, hvad angår manglende viden om verdens beskaffenhed, og alm. pli og dannelsen.
    Når MH kan skrive, at "miljøet er ikke det vigtigste; det er islamismen", så vil jeg da gerne spørge ham, om han mener, at islamismen truer liver her på jorden? Om burkaer, koranskoler, sharia osv. er let lige så stort problem som tørke, misvækst, voldsomme vejrhændelser, et alt for stort CO2-udslip, vandmangel mv.?
    Når MH skriver, at "det kan selvfølgelig også ses (dvs. islamismen) som en forurening, der skal oprenses", hvornår er det så vi har hørt den slags før?
    Såmænd i det 3. rige, hvor det dengang var jøderne, der skulle oprenses - MH mener vel udrenses?
    Så tak til MH for at bekende kulør, selvom jeg nu ikke har været i tvivl om hvad Nye Tarvelige er for et parti. Men det kunne jo være, at der stadig var nogen, der ikke vidste det..

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Klima.

    Der er stadigvæk noget jeg ikke forstår det er, hvorfor bliver man ved med at fable om, hvor grøn og vidunderlig energi fra vindmøller er.
    Hvorfor erkender man ikke at vindmøller, i fremtiden, langtfra vil kunne dække det stigende energibehov i stedet for at erkende at man ikke kan komme udenom kernekraft. (Thorium)
    Al Gore vrøvlede, for år tilbage om den "katastrofe" som ville ramme kloden, bl.a. ville havene stige 9 m i løbet af en årrække hvis man ikke gik over til såkaldt grøn energi, bl. a. vindmøller.
    Det er ingenlunde gået så galt.
    Jeg tror at det bedste vil være hvis man lader klimaet være i fred og beskæftige sig med andre problemstillinger, f.eks. overbefolkning.
    Det er et problem som bør løses før noget andet.
    Klimaforandringer har altid fundet sted, med eller uden vores hjælp.