Connie Hedegaard ny formand for Aarhus Universitet

JOBNYT: Tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard bliver ny formand for Aarhus Universitets bestyrelse. 

Aarhus Universitet får ny bestyrelsesformand. 

Tidligere konservativ minister og EU-klimakommissær Connie Hedegaard bliver ny formand for bestyrelsen på Aarhus Universitet. Hun afløser Michael Christiansen, som planmæssigt træder tilbage. 

Det skriver universitetet på Twitter.

Den nye bestyrelsesformand blev offentliggjort i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest fredag, hvor Michael Christiansen takkede af som formand:

"Jeg indledte denne tale med at annoncere min afgang fra Aarhus Universitets bestyrelse, og jeg kan samtidig berolige de tilstedeværende med, at indstillingen om en ny formand er på plads. Det er planen, at Connie Hedegaard den 1. februar 2017 overtager formandsposten. Det er et klogt valg, og jeg glæder mig til at ønske Connie tillykke," sagde Michael Christiansen ifølge JP Aarhus. 

Michael Christiansen har været medlem af universitets bestyrelse siden 2009, og han har haft formandsposten siden 2011. Det er en enig bestyrelse, som har peget på Connie Hedegaard som ny formand. Hun har været en del af bestyrelsen siden 2014.

Forrige artikel Topøkonom: EU har mistet den grønne førertrøje Topøkonom: EU har mistet den grønne førertrøje Næste artikel Lilleholt: Regeringen vil løfte energiforskning i 2017 Lilleholt: Regeringen vil løfte energiforskning i 2017
Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

INTERVIEW: Selv om Danmark vil gå langt for at undgå et Brexit uden en aftale, er der grænser for, hvor fleksible EU skal være. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod, som også giver sit bud på, hvordan Polen skal overbevises til at tilslutte sig EU’s 2050-klimamål.