Coop: Mærkningsordning kan ikke stå alene i kampen for klimavenlig kost

DEBAT: Danskernes kødforbrug er tårnhøjt, og kun nogle få yngre forbrugergrupper er for alvor begyndt at leve mere grønt. Det er derfor en faldgrube at tro, at en klimamærkning på fødevarer kan stå alene for at gøre danskernes kost mere klimavenlig, skriver Thomas Roland.

Af Thomas Roland
CSR-chef i Coop

Regeringen foreslår at indføre et frivilligt klimamærke til fødevarer. Men ambitionen med mærket står hen i det uvisse. Hvilken ændring i danskernes forbrug ønsker man, at mærket skal medføre?

Danmark er ikke et godt eksempel for resten af verden, når det kommer til udledning af drivhusgasser. Ganske vist er vores produktion generelt energieffektiv, men det halter gevaldigt med livsstilen. Vi har som land forpligtet os til at nedsætte påvirkningen fra ikke-kvotesektoren med 39 procent frem til 2030 (i forhold til udledningerne i 2005). Tænk hvis vi satte os samme mål på vegne af forbruget!

Så står det pludselig klart, hvad mærket og den foreslåede adfærdskampagne skal udrette. Den skal nedsætte danskernes aftryk fra fødevareforbruget fra de nuværende 3,3 tons CO2 ækvivalenter om året til 2 tons i 2030.

Vi er ikke godt på vej
Desværre kan jeg ikke sige, at vi er godt på vej. Siden 2005 er vores kostvaner ikke ændret nævneværdigt til fordel for klimaet. Kødforbruget er over årene samlet set steget. Importen ligeså. Og kun de seneste par år er nogle yngre forbrugergrupper for alvor begyndt at leve mere grønt.

Vi ved dog fra undersøgelser, at klimaudfordringen optager flere og flere mennesker. Vi ved også, at forbrugerne gerne vil guides til bedre klimavalg. Langt de fleste mennesker har forstået, at rødt kød er værre for klimaet end gule ærter, men de ved næppe, hvilket aftryk alt derimellem sætter.

Samtidig kan vi i dagligvarehandelen se, at mange forbrugere finder på deres egne klimaråd og for eksempel køber lokalt producerede varer, sojabøffer, økologi eller boykotter plasticemballage i den tro, at det er det bedste valg for klimaet. Jeg kan røbe, at det ikke altid er tilfældet!

Markant reduktion af animalske fødevarer
Så hvis vi skal nedbringe kostens klimaaftryk, er der behov for helt anderledes markante ændringer:

  • Forbruget af animalske fødevarer skal reduceres markant. Effektivisering af den animalske produktion vil aldrig kunne indfri reduktionsbehovet i sig selv
  • Langt hovedparten af vores tallerkener skal gøres grønnere. Det er ikke nok, at ”de få frelste” bliver vegetarer eller dropper den røde bøf. Vi skal have alle med
  • Madspildet skal reduceres – ikke mindst i vores private køkkener, som nok er den største kilde til madspild i Danmark i dag
  • Og endelig skal vi huske, at det ikke nødvendigvis er den enkelte vare, som er synderen, men summen af vores kostvalg. Lige som med sundheden: Der er også plads til piskefløde i en sund kost – bare ikke særligt meget

Mærkningsordnig kan ikke stå alene
Regeringens ambition om at indføre et klimamærke er derfor en kærkommen anledning til at drøfte vejen mod et klimavenligt fødevareforbrug. Udfordringen er stor, og kun et mindretal af forbrugerne er umiddelbart vilde med at lade mærker guide dagligvareindkøbet, så man kan let frygte, at effekten på tallerkenen forbliver umærkelig – næsten uanset hvordan den frivillige mærkningsordning udformes.

Der er masser af faldgruber – den største af dem alle er at tro, at en mærkning kan stå alene og vil medføre de forbrugsændringer, som der reelt er brug for. Det skal ikke afholde os fra at gribe muligheden og undersøge, hvor langt vi kan nå – men lad os for klimaets skyld ikke lade mærkningsordningen forblive det eneste initiativ.

Hvis vi alle skal skære over ét ton CO2-udledning af tallerkenerne inden 2030, skal vi skubbe en ændring af vores livsstil og vaner i gang, som vi kun sjældent har set mage til i fredstid.

Forrige artikel Dansk Energi til Lilleholt: Grib ind over for uhørt lovforslag Dansk Energi til Lilleholt: Grib ind over for uhørt lovforslag Næste artikel Vækstteam-formand løfter sløret for anbefalinger: Sådan bliver Danmark grøn verdensmester Vækstteam-formand løfter sløret for anbefalinger: Sådan bliver Danmark grøn verdensmester
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.