COP23 er skudt i gang: Det skal du vide om klimatopmødet

KLIMA: Fiji skal holde sammen på verdens klimadiplomater, som er samlet i Bonn til endnu et FN-klimatopmøde, hvor præsident Donald Trump kaster skygger over ellers tekniske forhandlinger. Altinget giver et overblik.

Så er der igen klimatopmøde.

To år efter verdens ledere blev enige om Paris-aftalen var der egentlig lagt op til et yderst teknisk opfølgnings-topmøde i år. Men forhandlingerne er blevet ramt af den trumpske uforudsigelighed.

Altinget giver et overblik.

Derfor COP23
Paris-aftalen fra 2015 udstikker rammen for den globale klimaindsats. Men selvom aftalen formelt er trådt i kraft, er der dele af aftalen, som stadig skal forhandles på plads.

Det er spørgsmål af mere teknisk karakter, som hidtil er blevet udsat eller mangler finpudsning. De skal besvares og senest være på plads næste år ved COP24-klimatopmødet i Polen, hvor ”manualen” til hvordan Paris-aftalen skal implementeres skal ligge færdig.

Hvad udestår så?
Programmet i år kan virke teknisk og tungt. Og det er det også. Tilføj dertil, at omkring 200 lande skal blive enige.

Kort fortalt er det nogle tekniske udeståender fra Paris-aftalen, som stadig mangler at blive løst.

Lidt længere fortalt er det sådan noget som at blive enige om retningslinjer og rapporteringsformater for klimatiltag og klimafinansiering og udviklingen af retningslinjer for udarbejdelse af klimamål og nationale handlingsplaner, der skal fremme implementeringen af Paris-aftalen.

Det er umiddelbart ret tekniske diskussioner, men det kan hurtigt blive til politik. For der vil være pres fra mange side for at få landenes ambitionsniveau op. Med det, der ligger på bordet i dag, kan målet fra Paris-aftalen om at holde den globale opvarmning under halvanden til to grader celsius i år 2100 nemlig ikke opfyldes.

Fiji i formandsstolen
Det er den lille stillehavsøstat Fiji, der sidder i formandsstolen under dette års klimatopmøde. Topmødet afholdes dog i den tyske by Bonn, fordi østaten ikke har kapacitet til at huse konferencen.

Fiji er et af de lande, som er sårbare over for klimaforandringerne. Og selvom landet ikke har ressourcer til selv at servicere hele verdens klimadiplomater, så kommer Fiji helt sikkert til at sætte aftryk. Et særlig spor i diskussionerne bliver nemlig, hvordan man kan hjælpe de svage og udsatte nationer.

Her foregår en kamp om, hvornår tab og skader på grund af klimaet skal anerkendes, hvem der skal bidrage med penge og hvordan det teknisk skal beregnes.

Elefanten i rummet
Præsident Donald Trumps melding fra juni om, at USA vil forlade Paris-aftalen kaster skygger over årets topmøde. Det er første klimatopmøde efter meldingen, og alle øjne vil være rettet mod den amerikanske delegation og hvilken rolle den påtager sig.

Vil amerikanerne bare se til, eller vil de forsøge at svække indholdet i aftalen? Og hvordan vil andre lande reagere på, at en af verdens største CO2-udledere har meldt sig ud?

USA efterlader sig ret konkret et både politisk og økonomisk tomrum i klimaforhandlingerne, og det udestår stadig, om andre vil tage det på sig at udfylde det.

Rent juridisk kan USA først trække sig ud af Paris-aftalen 4. november 2019 – og herefter går der så et år, før tiltrædelsen træder i kraft.

Danmarks rolle
Danmark forhandler gennem EU og kommer derfor ikke til at spille førsteviolin i år. Regeringen vil være repræsenteret ved klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), som vil være i Bonn tirsdag til torsdag i næste uge, som er topmødes sidste og afgørende uge.

Det er vigtigt for Danmark, at forhandlingerne bruges på at få klare og ambitiøse retningslinjer for Paris-aftalens ambitionsmekanisme, og fra dansk side ses det gerne, at man med aftalen kommer videre end blot at registrere og gøre status på klimaindsatsen, men bruger FN-sporet til også at fokusere på potentialer og konkrete løsninger. Danmark ønsker også klare linjer for klimafinansieringen, både for at tildele og modtage klimapenge.

Den danske minister ser også Bonn-mødet som en mulighed for få internationalt fokus på danske energivirksomheder, der også vil være til stede i State of Green-pavillonen, og tale energisamarbejde med den tyske delstat Baden-Württemberg.

Et vellykket COP23
Samlet set kan det siges, at formålet med COP23 i Bonn er at skabe fremskridt for en inkluderende og mere ambitiøs implementering af Paris-aftalen, som ledere fra næsten 200 lande blev enige om til COP21 i december 2015.

Det kan også hurtigt vise sig at være en vanskelig opgave.

Forrige artikel Energiminister vil tage borgerne med på råd om olieboringer Energiminister vil tage borgerne med på råd om olieboringer Næste artikel Kulkraft er afgørende i slutforhandlinger om CO2-kvoter Kulkraft er afgørende i slutforhandlinger om CO2-kvoter