Cowi: Regeringens infrastrukturplan misser fremtidens store udfordringer

DEBAT: Regeringens infrastrukturplan mangler at adressere en fremtid med store klimaudfordringer og stigende befolkningstæthed i byerne, skriver afdelingschef i Cowi Michael Knørr Skov.

Af Michael Knørr Skov
Afdelingschef, Cowi A/S

Det er grundlæggende en god og snusfornuftig liste med infrastrukturprojekter, som regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt forud for Folketingsvalget.

Investeringer i veje og jernbaner for 112,7 milliarder kroner de kommende ti år skal nedbringe forsinkelser med milliardtab på grund af trængsel i vejtrafikken og usikker banedrift. Det er et seriøst oprids af gode og nødvendige projekter, som skal afløse den hidtidige plan om 'En grøn transportpolitik' fra 2009, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten stod bag.

Men det er ikke en helt færdig pakke. Det svarer til at få en æske Lego, hvor der mangler 4 klodser. Hvis det er Lego, så bestiller man nemt og bekvemt de manglende klodser på hjemmesiden – sættet skal selvfølgelig være komplet.

Sådan er det ikke med store nationale trafikaftaler.

Mangler klar vision
Planer af denne kaliber definerer for en lang årrække, hvad statens kræfter og penge skal bruges på. Det er naturligvis ærlig politisk prioritering. Men jeg vil gerne pege på et par af de områder, der også bør tænkes ind, mens planen skrives færdig, og forundersøgelser og lovforberedelser går i gang.

En plan skal have en klar vision. Uden vision kan vi kun se de enkelte brikker i puslespillet. Visionen er det samlede motiv, som de enkelte brikker skal udgøre, når puslespillet er lagt.

De visionære planer giver genlyd i årtier og har langsigtede strukturer, der danner vaner for bosætning og transportmønstre, der former landets fysiske udvikling med byer og erhvervsområder.

Eksempelvis kan man nævne de store jernbanelove, som fra 1894 og fremefter bandt byerne sammen og gjorde arbejdskraften mobil.
Eller da private ingeniørfirmaer i marts 1936 tog initiativ til Det Store H, som i dag udgør rygraden i Danmarks vejnet.

Fingerplanen for hovedstaden fra 1947 har medvirket til en hovedstad med byudvikling og transportmuligheder i rimelig balance.

Og endelig har vejloven fra 1971 og den medfølgende vejplan fra 1975 fastlagt stort set alle vejprojekter, der er gennemført i nyere tid. Fælles for alle disse planer er, at de har formået at favne fremtidens behov. Det kan også lade sig gøre at få en vision med ind i den fremlagte plan for de kommende ti års investeringer.

Skal imødegå fremtidens udfordringer
En vision for planen bør forholde sig til, hvad det er for en fremtid, vi går i møde de kommende ti år. Transportministeriet har med sin scenarierapport om mobilitet for fremtiden fra 2018 givet sit bud på, hvad vi skal forberede os på.

Det samme gælder Foreningen af Rådgivende Ingeniører, som har set frem mod år 2035 og givet sit bud på, hvordan fremtiden kan forme sig. Der er overvejende enighed om, at vi fortsat rykker tættere sammen i de større byer. Det giver mere transport i byerne, i byernes opland og imellem de større byer.

Den selvkørende teknologi rykker også nærmere og vil af flere årsager resultere i endnu mere transport og stigende trængsel. Klimapåvirkningen står også som en hovedudfordring, som ikke løses alene ved omlægning til eldrift.

I balancen mellem transportmidler bør vi også slå fast, at den kollektive trafik – nogle steder skinnebåret, andre steder som busser – er den eneste mulighed for at sikre nok kapacitet i de store transportkorridorer.

Investeringsplanen bør derfor ikke kun handle om at nedbringe rejsetiden i Danmark, men suppleres med bud på, hvordan vi griber den mere komplekse fremtid på transportområdet an. Ordet klima nævnes blot to gange i den 35 sider lange plan. FN's verdensmål er ikke nævnt.

Trafiksikkerhed fylder overraskende lidt i betragtning af de store menneskelige og økonomiske omkostninger ved trafikulykker. Intelligente transportsystemer – its – hvor data og computerkraft bruges til at optimere trafikafviklingen, er ikke nævnt.

Utilstrækkelige midler til ny forskning
Endelig er der afsat kritisk utilstrækkelige midler til ny forskning. Det risikerer at føre til dårlig kvalitet i den viden, som embedsmænd, universiteter og rådgivere kan lægge frem for politikerne, når de om ti år skal beslutte den næste store plan.

Der er meget, vi mangler viden om i Danmark. På listen står blandt andet effekten af små betalinger, hvordan vi bedst kan bruge den selvkørende teknologi, hvordan den samfundsøkonomiske metode kan videreudvikles til at afspejle virkeligheden, hvilke forretningsmodeller der kan udvikles for deletransport, organisering af kollektiv transport, fremtidens afgiftsstrukturer, den grønne omstilling og så videre.

Min klare anbefaling er derfor, at planen skal tilsættes en god dosis fremtidsforberedelse, så den ikke kun baserer sig på fortidens klassiske løsninger med at asfaltere sig ud af problemerne. I sin nuværende form er planen en tidsmaskine, der tager os tilbage til 1975 og fortidens store vejplan.

Danmark har brug for en plan, som gennem de kommende ti år lader os møde fremtiden bedst muligt og ikke kun med fortidens løsninger.

Forrige artikel Tænketanken Europa: EU-Parlamentet er blevet mindre miljø- og klimaambitiøst Tænketanken Europa: EU-Parlamentet er blevet mindre miljø- og klimaambitiøst Næste artikel Siemens: Danmark skal satse på energilagring og -konvertering Siemens: Danmark skal satse på energilagring og -konvertering
  • Anmeld

    Ivan Lund Pedersen · Trafikkonsulent, NOAH-Trafik

    Vi har store veje nok. Skån os for veje til mere end 100 mia. kr.

    København den 13. marts 2019

    En bøn til Folketingets partier. Vi har store veje nok.
    Skån befolkningen for nye vejanlæg for omkring 100 mia. kr. som vil ødelægge/forringe, naturværdier, landbrugsarealer, bysamfund, forstærke butiksdøden og tvangsforflytte mange borgere. Tusinder af borgere lever nu i frygt for at en motorvej i deres nærområde vil gøre deres huse usælgelige eller miste stor værdi.

    Dertil kommer, at de vil betyde voldsomme støj- og andre miljøbelastninger, stimulere centraliseringen og undergrave alle målsætninger om reduktion af energiforbruget og CO2-udledningerne.

    At sige stop for flere store veje er ikke noget, som kun miljøfolk kan finde på at foreslå:

    ”Nu har vi veje nok”
    ”I dag har samfundet veje nok, mener Per Milner, der om nogen har forsynet Danmark med asfalteret infrastruktur”. ”Der er grænser for hvor mange veje dette lille land kan anlægge. Nu er der brug for at bygge en ordentlig planlægning op omkring biler og baner. Det er tungt at bruge jernbanen og de store veje. Systemet bør fremstå fleksibelt og kundevenligt. Det skal være let køre hen til stationen, parkere bilen og tage toget ind til byen,”siger Per Milner.



    Det sagde den navnkundige, nu afdøde, vejdirektør Per Milner i et interview af Birgitte Marfelt i Ingeniøren den 6. oktober 2006. Se det: http://www.trafikbogen.dk/Nu%20har%20vi%20veje%20nok.pdf . Han fik næsten altid sin vilje og sine veje overfor en lang række ministre og regeringer. Derfor er det snart sjældent, at man i Danmark ikke kan høre trafikstøj.

    http://baeredygtigtrafik.dk/undermappe/wp-content/uploads/2019/03/Drop-vejprojekter-til-100-milliarder-kroner.pdf



    Med venlig hilsen

    NOAH-Trafik

    Bente Hessellund Andersen

    Ivan Lund Pedersen

  • Anmeld

    Ivan Lund Pedersen · NOAH-Trafik

    Kaj Lemberg og prioriteringslisten fra Nottingham

    Som I nok ved er den navnkundige tidligere generalplanchef i København Kaj Lemberg afgået ved døden og bisat den 17. marts. Han var en stor fortaler for miljøvenlig trafikplanlægning. Jeg husker, at han i en kronik i Politiken beskrev hvordan Nottingham ændrede trafikpolitik.

    De sædvanlige trafik- og byplanlæggere anbefalede politikerne, at der kun var trafikløsninger, der indebar masser af p-pladser, motorveje, motorgader, gadegennembrud m.m.

    Flertallet i bystyret kasserede planen og fremlagde en ny målsætning for byplanlægningen. Nødtvungent måtte embedsmændene lave en ny plan med udgangspunkt i denne prioriteringsliste - den berømte "Nottingham - liste"

    Listen ser sådan ud:
    (Rækkefølgen angiver vigtigheden)

    Minimum af trafikulykker
    Bedst muligt miljø
    Fodgængere og cyklister
    Passagerer i den kollektive trafik
    Handicappede bilister
    Nødvendig varedistribution
    Brug af personbiler i erhvervssammenhæng
    Butikskunder i bil og anden bilbrug uden for myldretiden
    Myldretidsbilister, som ikke har rimelig kollektiv trafikmulighed

    Tænk hvis en sådan prioritering styrede dansk trafikplanlægning. Så havde man ikke set en sådan asfaltplan, som Regeringen og DF lancerede forleden.

    Mvh
    Ivan Lund Pedersen

  • Anmeld

    Harry Lahrmann · Aalborg Universitet

    Efterspørgselssiden mangler

    Efterspørgselssiden mangler helt i regeringens plan. Planen handler alene om at udbygge infrastrukturens kapacitet og fremkommelighed. Men erfaringen viser at kombineres en sådan politik ikke med tiltag der regulerer efterspørgslen varer det blot et øjeblik så er trængslen den samme som før udbygningen - Udbygningen af M3 der det lysende danske eksempel.

    Og roadpricing er alle andre metoder til regulering af efterspørgselen overlegen

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

KLIMALOV: Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forventer et udspil fra regeringen, inden forhandlingerne om en ny klimalov starter senere på måneden. De tre blå partier kræver, regeringen åbner op for, hvordan den vil nå klimamålet.