Cykeludlejer: Lejecykler i København kan bidrage til klimamål og verdensmål

Af Caroline Søeborg Ahlefeldt og Jens Kramer Mikkelsen
Henholdsvis bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem, Donkey Republic

Stigende befolkningstilvækst i byer over hele kloden gør det bydende nødvendigt, at vi finder på andre måder at transportere os rundt på end i private biler, som fylder byrummet op og forurener luften. Vi bør ændre vores transportvaner til at være mindre centrerede omkring bilen og mere fokuserede på mere miljøvenlige alternativer.

København er en cykelby og har længe været det. De, der har brug for en cykel, har allerede en cykel, og resten tager bil, tog, bus eller metro. Eller et af de kontroversielle elløbehjul.

Hvorfor skal vi så have flere cykler i byen, kunne man fristes til at spørge. Og det er et fair spørgsmål. Svaret ligger i, at jo flere mennesker der er om at dele transportmidlerne, jo færre transportmidler har vi brug for i det hele taget. Og det gælder alt fra cykler til biler, bus og tog.

Cykel-lig hober sig op
Udbuddet af forskellige delecykelkoncepter er vokset i København de seneste par år, hvor man både kan leje en cykel på stedet eller få adgang til den samme cykel på månedsbasis – lidt på samme måde, som man kan lease en bil.

Baseret herpå kan det konkluderes, at der over de seneste par år har været en tendens til et stigende antal brugere af delecykler. Det må grangiveligt betyde, at flere og flere cyklister deles om færre og færre cykler, fordi de lader deres private cykel stå eller skiller sig helt af med den og hopper på en delecykel i stedet. På den måde er delecykler en del af løsningen på pladsproblemet i Københavns Kommune.

Kombinationen af tog/metro og cykel er en del af den fremtidige løsning, hvis vi fortsætter med at bo tæt i byerne og skal transportere os rundt på en bæredygtig måde.

Caroline Søeborg Ahlefeldt og Jens Kramer Mikkelsen
Bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem, Donkey Republic

Enhver cyklende københavner må kunne nikke genkendende til, at det kan være svært at finde en cykelparkeringsplads i byen. Københavns Kommune gør sit for at fjerne efterladte cykler og cykel-lig.

Hvert år fjerner kommunen mellem 6.000 og 10.000 cykler i byen. Det er en kostelig affære og løber op i omegnen af 700.000 kroner hvert år – af skatteydernes penge vel at mærke. Tilmed bliver der hvert år efterladt yderligere 10.000 cykler i København, så problemet bliver ikke løst, men blot holdt i ave. Der skal flere og andre initiativer til at komme problemet til livs.

Biler fylder mest i København
For nylig var København vært for C40 World Mayors Summit, som tiltrak borgmestre fra byer som Los Angeles og Jakarta foruden miljøforkæmperen Al Gore.

Det fire dage lange topmøde havde som formål at skabe konsensus om, hvilke initiativer der skal prioriteres i vores alle sammens fælles kamp mod yderligere temperaturstigninger. Der var fokus på, hvordan nogle af verdens største og mest CO2-udledende byer arbejder for at reducere CO2-udledningerne, og hvordan borgere og virksomheder kan være med til at nå målet om at reducere CO2-udslippet med 40 procent inden 2030.

En del af løsningen er at ændre vores transportvaner kollektivt. Hvis enkeltpersoner kører rundt i biler alene, udnytter vi langtfra det offentlige rum optimalt. Biler optager 80 procent af vejarealet i København, mens 43 procent af københavnerne transporterer sig til uddannelse eller arbejde på cykel.

Procentdelen for cyklende pendlere indikerer en svagt opadgående trend over de seneste par år, hvor gradvist flere og flere cykler til arbejde eller uddannelse i København. Det kan sandsynligvis tilskrives forskellige tiltag, heriblandt en forbedring af cykelinfrastrukturen og en generel promovering af cykelvenlige tiltag som for eksempel grønne bølger på cykelstierne.