Dagens podcast: Løkke møder rød klimaoffensiv med omfavnelse

AJOUR: Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er gået i offensiven på klimaområdet, men Lars Løkkes strategi ser ud til at være en retorisk omfavnelse af de røde tiltag på klimaområdet. Den strategi ser Altinget: ajour nærmere på i dagens udsendelse.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Abonner via iTunes her | Find os i Spotify her | RSS-feed her

Klima- og miljøpolitik er et af de vigtigste emner for danskerne, når de skal sætte kryds ved det kommende folketingsvalg.

Det viste en meningsmåling fra Norstat foretaget for Altinget og Jyllands-Posten i slutningen af 2018.

Og da Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag talte ved en klimakonference, der var arrangeret af blandt andre Concito, blev der taget hul på klimadebatten.

Her fortalte Mette Frederiksen, at hun vil have et fossilfrit Danmark i 2045, og selvom Løkkes egen regering har peget på datoen 2050, så var statsministeren ikke afvisende over for S-lederens forslag.

Hvad betyder det for valgkampen, når snart sagt alle partierne vil markere sig på den grønne dagsorden? Det ser Altinget: ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor redaktør for energi- og klimaområdet Morten Øyen er gæst.

Abonner via iTunes her | Find os i Spotify her | RSS-feed her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00