Debat

Dan Jørgensen: EU’s klimamål skal hæves markant

DEBAT: Så sent som for et år siden var stemningen i EU kun lige akkurat til et klimamål på 40 procent reduktioner i 2030. Det bør de af Folketingets partier, der ønsker et mål på 65 procent, huske på, skriver Dan Jørgensen (S).

Det er desværre endnu ikke givet, at EU vil få et højere klimamål, skriver Dan Jørgensen.
Det er desværre endnu ikke givet, at EU vil få et højere klimamål, skriver Dan Jørgensen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Debatten om et højere klimamål i EU er ved at gå ind i det afgørende slutspil. Hvis vi skal leve op til vores forpligtelser under Parisaftalen, skal der ligge et opgraderet 2030-mål i FN’s indbakke inden årets udgang.

Med EU-Kommissionens udspil, hvor det nuværende 40 procents-mål forvandles til mindst 55 procent, har vi et rigtig godt udgangspunkt. Vejen hertil har været både lang og hård. Det er måske værd at notere sig i disse dage, blandt andet i lyset af udmeldingen fra en række partier i Folketinget, der ønsker et mål på 65 procent i stedet.

Det var nemlig slet ikke givet, at vi overhovedet skulle stå her i dag og diskutere, hvorvidt 55 procent reduktioner i 2030 er nok. Ja, det var faktisk slet ikke givet, at EU ville få et højere mål – og det er det desværre stadig ikke.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Genoplivet den grønne ild
I sommeren 2019, da jeg overtog posten som klimaminister, havde EU netop sat punktum for en udmattende slåskamp om, hvordan det eksisterende 2030-mål på 40 procent skulle implementeres i praksis, og hvilke lande der skulle løfte hvad. På det tidspunkt var appetitten på at hæve målet yderligere ganske begrænset i både Bruxelles og mange hovedstæder. Samtidig var det åbenlyst, at 40 procent langt fra stod mål med klimaudfordringens størrelse.

Derfor var det en stor prioritet for den danske regering at få genoplivet den grønne ild i EU, og med den hjemlige 70 procents-målsætning i bagagen havde vi et godt udgangspunkt. Det stod imidlertid klart, at selv de lande, der også anerkendte behovet for en grøn opgradering, ikke umiddelbart så noget kvantespring for sig. I andre lande, særligt i Østeuropa, var der decideret modstand mod nogen form for ændringer.

Situationen er nu den, at det stadig kun er cirka halvdelen af medlemslandene, der støtter mindst 55 procent i 2030. Beslutningen skal formentlig træffes med enstemmighed.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Vi valgte at lægge os på ‘mindst 55 procent’. Dels fordi det er et markant løft af det nuværende mål, som vil kræve en meget omfattende indsats i særligt de EU-lande, der stadig er på et tidligt stadie i den grønne omstilling. Og dels fordi ingen andre lande, selv de mest ambitiøse, var klar til at gå højere. Når vi valgte at sætte ”mindst” foran, så var det selvfølgelig fordi, at vi var klar til at kigge på et endnu højere mål, hvis muligheden skulle opstå. 

Pres på Kommissionen
Siden da har den danske regering været meget aktiv, både til rådsmøder og bag kulisserne, i forsøget på at få samlet en alliance af ligesindede, der kunne danne modvægt til dem, der hellere ville holde fast i status quo, og give EU-kommissionen et vink med en politisk vognstang.

Allerede i oktober sendte vi sammen med en lille håndfuld lande et brev til EU-Kommissionen, hvori vi opfordrede til en opjustering til 55 procent. På daværende tidspunkt var kun otte lande om bord, og Kommissionen selv snakkede om et spænd mellem 50 og 55 procent.

I starten af 2020 stod det klart, at Kommissionens udspil ville blive forsinket, hvilket risikerede at sætte EU’s grønne troværdighed over styr. Derfor tog vi i marts igen initiativ til at samle en række ligesindede lande bag et officielt krav til EU-Kommissionen om at fremskynde processen, så vi kunne fastholde det globale momentum.

Da pandemien ramte, begyndte flere kræfter i EU at sætte spørgsmålstegn ved den grønne dagsorden, og vi tog med det samme initiativ til et åbent brev til EU-Kommissionen, der krævede grøn genstart og fokus på højere 2030-mål. I sidste ende var der hele 20 medlemslande, der skrev under, og Kommissionen fik et klart politisk mandat til at samtænke økonomi og klimahandling.

Selv kort inden EU-Kommissionens udspil, var der stor tvivl om udspillets karakter. Det understreger, at det politiske slagsmål ikke først begynder, når der foreligger et udspil. Hvis der ikke havde været et konstant og velorganiseret pres på Kommissionen, så tror jeg ikke, de havde opjusteret deres ambitioner. I stedet havde de måske valgt at lytte til de lande, der ønskede klimaambitionerne hen, hvor peberet gror. 

Langt fra i mål
Situationen er nu den, at det stadig kun er cirka halvdelen af medlemslandene, der støtter mindst 55 procent i 2030. Beslutningen skal formentlig træffes med enstemmighed. Sådan er det ikke formelt, men sådan er det som regel reelt, når regeringscheferne træffer den slags beslutninger.

Vi er altså langt fra i mål. Men der er sket fremskridt, hvilket viser, at det kan gøre en forskel, når ambitiøse lande går sammen. Jeg håber, Folketinget vil støtte, at Danmark fortsætter den kamp. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00