Dan Jørgensen gør status på Paris­aftalen: Verden står i en dramatisk situation

Af Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Mens pandemien fortsat raser verden over, og der træffes store og vigtige beslutninger med umiddelbare konsekvenser for folkesundheden, er vor tids største globale udfordring vokset ufortrødent med relativt begrænset mediebevågenhed. 2020 bliver formentlig det næstvarmeste år i Danmark, siden vi begyndte at måle.

12. december er det præcis fem år siden, at den daværende franske udenrigsminister, Laurent Fabius, lod hammeren falde i Paris. Den første globale klimaaftale var født, og det var et historisk øjeblik.

For første gang blev praktisk talt alle verdens lande enige om, at det var et fælles ansvar at handle for at undgå en decideret klimakrise, og man blev enige om rammerne for den fremtidige indsats.

Tid til at gøre status
I anledning af femårs jubilæet giver det mening at gøre status. Har Parisaftalen gjort den forskel, vi havde håbet på?

Her er det indledningsvist oplagt at gøre op med en myte, der nogle gange bliver brugt som undskyldning for at affærdige Parisaftalens betydning.

Hvis vi for alvor skal rykke på klimadagsordenen, skal vi have EU og de andre store CO2-udledere i et højere gear.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi-, og forsyningsminister

Når verden fortsat ikke er på rette kurs mod at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grad, som man blev enige om at sigte efter i Paris, så har aftalen vel fejlet?

Her er det vigtigt at understrege, at det aldrig nogensinde har været forventningen, at en international aftale i sig selv kan redde klimaet. Alle de beslutninger, der i praksis skal accelerere den grønne omstilling, bliver jo taget i hovedstæderne, regionalt og lokalt.

Pres for at hæve ambitionsniveauet
Til gengæld sætter Parisaftalen en klar retning for hele verdenssamfundet mod en klimaneutral fremtid.

Det har blandt andet medført, at utallige virksomheder og investorer har ændret kurs, fordi skriften ikke blot står på væggen, men også bogstavelig talt side om side med statsledernes kontrafej.

Aftalen sætter rammerne og opstiller de overordnede regler for indsatsen, så det er muligt at sammenligne og måle fremskridt. Og så betyder aftalens indbyggede ambitionsmekanisme, at der er et konstant pres for at hæve ambitionsniveauet yderligere.

I praksis vil vi nok se en del forsinkelser, særligt på grund af covid-19, men når vi overhovedet kan tillade os at forvente opdaterede klimamål fra alle verdenshjørner frem mod det udskudte klimatopmøde COP26 i november næste år, er det på grund af Parisaftalens ambitionsmekanisme.

USA's kommende præsident, Joe Biden, har også lovet, at USA hurtigst muligt genindtræder i aftalen, og det vil blandt andet indebære et nyt klimamål i løbet af 2021.