Dan Jørgensen om centralt klimatiltag: Vi kender ikke effekten

KLIMAEFFEKT: Danmark har sandsynligvis tillagt udtag af landbrugets lavbundsjorde for stor klimaeffekt. Derfor er der sat fuldt tryk på for at få mere retvisende tal, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Med den seneste finanslov satte politikerne et milliardbeløb af til at tage lavtliggende landbrugsjord ud af produktion. Men måske er dette virkemiddel ikke det klimamirakel, mange havde håbet, erkender klimaministeren.

Som Altinget har beskrevet rejser ny viden nemlig spørgsmål ved klimaeffekten af udtag af lavbundsjord, og det bekræftes nu af klimaminister Dan Jørgensen.

”Der er lige nu usikkerhed om tallene, vi bruger til at beregne udtagningerne fra landbrugsjorde. Vi er i fuld gang med at undersøge, om den såkaldte emissionsfaktor, Danmark bruger til at udregne udledningerne fra landbrugsjorde, er for høj,” skriver Dan Jørgensen i et svar til Altinget, hvor han tilføjer:

”Det tager tid at finde den mest retvisende faktor. Det er ikke bare tal, som vi kan finde ved en skrivebordsøvelse. Tallet afhænger af fysiske forhold, som kulstofindhold, og hvor våd jorden er på meget store arealer. Derfor sætter vi fuld tryk på analysearbejdet.”

Det tager tid at finde den mest retvisende faktor. Det er ikke bare tal, som vi kan finde ved en skrivebordsøvelse.

Dan Jørgensen (S)
Klimaminsiter

Læs også

Embedsmænd rejste tvivl
Udtag af lavtliggende landbrugsjord er ellers et populært klimaredskab hos landbrug, organisationer og politikere, og det spillede en central rolle i den seneste finanslov.

Imens finansloven blev forhandlet i efteråret, rejste embedsmænd dog tvivl om de danske beregninger af klimaeffekten ved udtag af lavbundsjorde – den såkaldte emissionsfaktor – som formentlig er overvurderet.

Med en beregning fra Aarhus Universitet, der er leveret til Landbrugsstyrelsen i oktober, blev embedsmændene nemlig opmærksom på, at på trods af, at Danmark pludselig havde markant flere lavbundsjorde, falder den samlede udledning af drivhusgasser fra lavbundsjorde med 0,5 millioner tons.

Altså en helt andet klimaeffekt end den stigning i drivhusgasser på 1,6 millioner tons, som fødevareminister Mogens Jensen (S) lagde frem til Folketinget i et svar til Radikales Zenia Stampe 16. december. Et svar, som byggede på den gamle viden om emissionsfaktorer.

FN og EU har fået ukorrekte tal
At Danmark har brugt en for høj emissionsfaktor, betyder ikke kun, at udtag af lavbundsjorde kan have en mindre klimaeffekt end forventet ifølge de hidtidige danske beregninger. Det betyder også, at Danmark har indberettet tal til FN og EU, som ikke var retvisende.

Med den nye viden har Danmark sandsynligvis flere gange indberettet tal til FN, der ikke var retvisende, og i denne uge skal Danmark så på ny indberette tal.

De nye beregninger er dog endnu ikke på plads. Derfor ser det ud til, at Danmark i første omgang vil levere tal, der ikke er retvisende.

”Vi skal altid sikre, at Danmark indberetter retvisende tal, og med den planlagte analyse foregriber vi, at FN og EU beder os om at ændre opgørelserne i fremtiden. Men jeg ændrer naturligvis ikke på tallene, før vi har resultaterne fra analysen,” skriver Dan Jørgensen.

Arbejde igangsat
På et samråd i sidste uge fortalte fødevareminister Mogens Jensen (S), at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ”igangsat en proces for at få bedre styr på emissionsfaktorer.” Samtidig fortalte fødevareministeren, at  Aarhus Universitet i 2020 skal lave en ”videnssyntese om lavbundsjorde” for at få et mere retvisende billede af de danske lavbundsjorde og deres klimaeffekt.

I foråret ventes udtag af landbrugsjord igen at blive et stort politisk tema, når regeringens såkaldte klimahandlingsplan skal på plads.

”Vi er allerede i gang med at sikre det bedst mulige grundlag for at beregne landbrugets udledninger. Vi ser frem til at se resultaterne fra den kommende analyse,” skriver Dan Jørgensen.

Dokumentation

FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB 

Kendskab til arealfejl 
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde. 
Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen. 
Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.

Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er. Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord. 
I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forventes at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler". 
I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde. 

Sværere at nå klimamål 
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU’s klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.  
LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne. 
Samtidigt advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

0:000:00