Dan Jørgensen: Vi har næsten indfriet vores klimamål - vi skal bare have landbruget med
Det globale energimarked er ramt af den perfekte storm, men den langsigtede vej ud af krisen er grøn. Heldigvis er vi fuld i gang, og regeringen har vist vejen til at nå 70 procent-målet. Nu skal vi bare have indfriet målet i landbrugsaftalen, skriver Dan Jørgensen (S).
Dan Jørgensen
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)Vi står i en global klima- og energikrise. Putin har valgt at bruge gas som et våben mod Europa, og der er en risiko for, at vi på et tidspunkt kan mangle gas.
Heldigvis er vi i Danmark bedre stillet end mange andre lande. Hvorfor? Fordi vi år tilbage valgte en grøn vej for Danmarks energipolitik. Som Europa-kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i hendes årlige tale til EU sidste uge: ”Da oliekrisen ramte, begyndte Danmark at investere kraftigt i at udnytte vindens kraft. De lagde grundlaget for dets globale lederskab i sektoren og skabte titusindvis af nye job. Det er vejen at gå.”
Vejen dengang var brolagt med høje ambitioner og utraditionelle tiltag. Det samme er tilfældet i dag. De første skridt tog vi i 2020 med vedtagelsen af klimaloven og et af verdens formentlig mest ambitiøse mål om at reducere vores drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030. Vi vidste, at det ville blive svært at nå. Vi kendte ikke alle løsninger, og mange tvivlede på, at det var muligt. Men vi vidste, det var nødvendigt for at løse klimakrisen og sige endeligt farvel til fossile brændstoffer.
Men i dag - syv og et halvt år inden 2030 - har vi truffet beslutninger, der får os næsten tre fjerdedele af vejen til 70 procent-målet. Og med indfrielsen af målet i landbrugsaftalen, når vi hele vejen
Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister
Tre fjerdedele i mål
Men i dag - syv og et halvt år inden 2030 - har vi truffet beslutninger, der får os næsten tre fjerdedele af vejen til 70 procent-målet. Og med indfrielsen af målet i landbrugsaftalen, når vi hele vejen. Vi har indgået over 75 grønne aftaler og prioriteret mere end 110 milliarder kroner til den grønne omstilling. Frem mod 2030 vil vi femdoble havvindskapacitet og firedoble sol- og landvindenergien. Det gør os i stand til at forsyne andre lande med grøn energi i en tid, hvor EU hurtigt skal væk fra fossile brændsler. Den udvikling præsenterer regeringen i dag i Klimaprogram 2022, som viser, hvordan regeringen vil indfri klimamålet.
Den grønne omstilling er ikke kun et mål i fremtiden. Den er her allerede. Vi har rykket store visioner til konkrete forandringer i hverdagen. Produktionen af strøm fra sol- og vindenergi har aldrig været større. Aldrig har der været så meget grøn gas i rørene. Faktisk kommer 29 procent af vores hjemlige gasforbrug i dag fra biogasproduktion, der stiller os bedre i den aktuelle krise.
Der forventes over syv gange flere elbiler på vejene inden årets udgang sammenlignet med 2019, og der er over 6.500 ladepunkter. Der kommer mere dansk natur med 15 nye naturnationalparker, og der anvendes færre plastikposer. Og med Fjernvarmepuljen og Bygningspuljen er der indtil videre i perioden 2020-2022 givet tilsagn, så cirka 61.000 olie-, gas- og træpillefyr vil overgå til energieffektiv fjernvarme eller varmepumper. Mere grøn fjernvarme og flere varmepumper gør os mindre afhængig af Putins gas.
I den aktuelle ekstraordinære krise kan der på den helt korte bane være brug for mere gasproduktion, eller at virksomheder midlertidigt benytter fossile brændsler. Men det må og skal være den grønne vej, der er den langsigtede løsning.
Verden har bemærket Danmark
Men har det overhovedet betydning for klimaforandringerne og energikrisen, at et lille land som Danmark har sat turbo på den grønne omstilling? Vi udgør kun for 0,1 procent af de globale udledninger.
