”Danmark er lige så langt fra at leve op til verdensmålene som Burkina Faso”
INTERVIEW: Vi lider ikke af sult og fattigdom, men det økologiske fodaftryk fra den danske velstand og velfærd er alt for stort. Professor Katherine Richardson efterlyser mindre fokus på enkelte verdensmål og større opmærksomhed på balancen mellem målene.
Kim Rosenkilde
Redaktør”Det er lidt uheldigt, at vi her i Danmark har sådan et billede af, at vi næsten er i mål.”
Professor Katherine Richardson er medlem af et FN-udpeget panel af forskere, der løbende evaluerer arbejdet med verdensmålene.
Og hun er ikke entydigt benovet over det danske arbejde med at leve op til FN’s samlede pakke af verdensmål fra 2015.
Jo bevares. Vi har ikke problemer med decideret sult, dybt armod, kritisk mangel på drikkevand eller udbredt dårlige sanitære forhold.
Det er bare ikke det samme som, at vi er tættere på at være i mål med de 17 verdensmål end som mange andre.
”I virkeligheden er vi ikke tættere på at opfylde de her verdensmål end Burkina Faso eller et hvilket som helst andet udviklingsland. Men vores udfordringer ligger forskellige steder,” siger Katherine Richardson, der er tilknyttet Københavns Universitet.
Velstand tærer på globalt fælleseje
Hvor udviklingslande ofte forbindes med de første seks verdensmål om blandt andet fattigdom, sult, sundhed og uddannelse, så er udfordringerne i et land som Danmark i højere grad knyttet til verdensmålene 12 til 15 om klima og biodiversitet.
”Vores problemer handler ikke så meget om de menneskelige forhold, til gengæld har vi et enormt økologisk fodaftryk. I mange udviklingslande er billedet det modsatte,” siger Katherine Richardson.
Eller med andre ord er vores leveform ude af balance i forhold til belastningen af det, Katherine Richardson betegner som ”det globale fælleseje”.
