Danmark har ikke plads til solcelleparker
SOLCELLER: Store solcelleparker, som fylder meget og skæmmer landskabet, bør vælges fra til fordel for solceller på bygninger og langs veje. Sådan lyder en anbefaling i Teknologirådet i ny rapport om prioritering af Danmarks knappe arealer.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørDer er så mange ønsker og planer for, hvordan fremtidens skove, landbrug og energiproduktion skal se ud, at det vil kræve 140 procent af Danmarks arealer i 2050 at opfylde alle ønskerne.
Der er ikke ret mange, der synes, det er smukt at kigge på en mark med solpaneler.
Søren Gram
Projektleder i Teknologirådet
Bare når det gælder energiproduktion, ser det ud til, at 10 procent af Danmark skal bruges til vindenergi, biomasse og solceller.
Solceller kan forventes at få voksende betydning i takt med, at de bliver billigere. Som energikilde udnytter de solenergien langt mere effektivt pr. arealenhed end biomasse. Arealbehovet kan mindskes ved i størst muligt omfang at integrere dem i bygninger eller anbringe dem langs motorveje og lignende. Det samme gælder i et vist omfang for solfangere. Men i forbindelse med lokale fjernvarmeværker er der også tendens til at lave store solvarmeanlæg på bar mark. Noget lignende kan ske med solceller, fordi man på store anlæg kan få større kapacitet pr. investeret krone.
Sådanne store anlæg kan virke meget dominerende i landskabet. Det vil være nødvendigt at prioritere og planlægge placeringerne og reservere arealer på steder, hvor anlæggene er til mindst mulig gene, herunder på visse bygningers tage og facader.
Men der er altså brug for en strammere prioritering, med mindre Danmark på magisk vis vokser sig 40 procent større i løbet af de næste cirka 30 år. Og en af de ting, der ikke bliver plads til, er de store marker fyldt med solceller, som ellers i stigende grad dukker frem på Danmarkskortet i disse år.
Sådan lyder en af konklusionerne fra en ny rapport om prioritering af Danmarks arealer udarbejdet af Fonden Teknologirådet i samarbejde med Aalborg Universitet og Velux Fonden.
I takt med at solcelleteknologien bliver billigere, vil der kommer flere store solenergianlæg i det danske landskab, forudsiger rapporten. Men det er ikke en hensigtsmæssig brug af den knappe plads, siger projektleder i Teknologirådet Søren Gram.
“Solcelleanlæg fylder rent fysisk i landskabet på en måde, som ikke lægger op til, at området også kunne tjene andre funktioner,” siger han og fortsætter:
“I vores projekt prøver at vi finde synergier. Hvor kan forskellige behov eller funktioner spille sammen på de samme arealer, så vi løser problemet med, at vi er i bekneb for arealer? Her kan solcellepaneler i det åbne landskab være lidt vanskelige.”
Skæmmer landskabet
I rapporten peger Teknologirådet på de steder, hvor man sikrer, at både funktionen og formen spiller sammen. Det sker for eksempel ved klimatilpasningstiltag som etablering af vådområder, der bidrager til at holde på vandet ved skybrud, samtidig med at det bliver til skønne naturområder, som folk gerne vil færdes i. Det samme gør sig ikke gældende med solcelleparker, mener Søren Gram.
“Der er ikke ret mange, der synes, det er smukt at kigge på en mark med solpaneler. Man kan tænke, at det er enormt dejligt, at der laves energi, som er bæredygtigt på rigtigt mange måder, og så er det jo dejligt at kigge på. Men det er jo ikke landskabeligt smukt,” siger han.
