Om  
Merete Lundbye Møller
Lars Therkildsen

Danmarks Grønne Investeringsfond får nye medlemmer

Merete Lundbye Møller og Lars Therkildsen er blevet udpeget til bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Erhvervsministeren har udpeget Merete Lundbye Møller og Lars Therkildsen til Danmarks Grønne Investeringsfonds bestyrelse per 1. marts.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

De overtager posterne fra Lars Pehrson og Ulla Röttger, der begge har siddet i bestyrelsen i tre år.

Merete Lundbye Møller er partner og rådgiver hos Sunstone Capital. Tidligere var hun head of legal department hos Vækstfonden. Hun sidder desuden i række bestyrelser, blandt andet som formand i Bullitt Film ApS og næstformand i TV 2/Danmark A/S. Hun er uddannet cand.jur.

Lars Therkildsen er administrerende direktør for Hofor. Han er formand i Danva, BlueEnergy A/S, samt næstformand for Dansk Fjernvarme og Klar Forsyning. Derudover sidder han i bestyrelsen for Dansk Energi. Lars Therkildsen er uddannet statsautoriseret revisor.

0:000:00