Dansk Byggeri: Bygninger skal være en del af energispareindsatsen

DEBAT: Man kan ikke bruge en dårligt fungerende ordning til at konkludere, at energibesparelser i bygninger ikke kan betale sig, skriver Camilla Samsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent, Dansk Byggeri

Skal bygninger ud af energispareindsatsen? Regeringen vil nok svare ja.

Finansministeren har lagt op til, at energispareordningen skal afvikles. Det er Dansk Byggeri sådan set enig i, når det kommer til energiselskabernes energispareindsats. Den indsats er nemlig ikke god nok, og det har byggebranchen påpeget i mange år.

Det betyder dog ikke, at energispareordningen fuldstændig skal afskaffes. Tværtimod bør den kommende energiaftale lægge op til en ny ambitiøs ordning, der sikrer energibesparelser i bygninger.

Lad os først se tilbage. Hvordan var det lige med energiselskaberne? Fokuserede de på at hente energibesparelser hos de energiforbrugere, der betalte den største del af regningen? Nej, ikke rigtig.

Langt størstedelen af energiselskabernes energibesparelser blev hentet i erhvervslivet, hvor selskaberne i 2015 realiserede 46 procent af deres indsats. Og et overblik over fordelingen af udgifter i perioden 2013-2016 viser, at ud af et årligt gennemsnit på knap 1,4 milliarder kroner gik cirka 780 millioner kroner til erhvervslivet.

Det viser sig, at husholdningerne, hvor blot 22 procent af energibesparelserne blev realiseret, i høj grad har været med til at betale for energibesparelser i erhvervslivet.

Men ikke nok med det. Forsyningsteknologier er også i mange år blevet støttet gennem energispareindsatsen.

Grønne forsyningstiltag bør ikke støtte med energispareindsatsen
I 2015 hentede energiselskaberne 25 procent af deres mål for energibesparelser ved at støtte forsyningstiltag. For eksempel via støtte til kollektive solanlæg, konvertering af energianlæg og optimering af forsyningsselskabernes ledningsnet. Alt sammen sikkert fornuftige projekter.

Men varmepumper, kollektiv sol og andre forsyningstiltag bør ikke støttes som en del af energispareindsatsen. De skal støttes gennem andre virkemidler. 

Energiselskabernes indsats har været uigennemskuelig, og der har ikke været det store incitament til for alvor at fokusere på bygninger. Indsatsen skal selvfølgelig laves om.

Men kan man bruge en dårligt fungerende ordning til at konkludere, at energibesparelser i bygninger ikke kan betale sig? Nej, og slet ikke når flere undersøgelser viser, at det giver samfundsøkonomisk mening at spare mellem 30-40 procent af varmeforbruget i vores bygninger frem mod 2050.

Desværre kommer energibesparelser ikke altid bare af sig selv, og der er behov for en aktiv understøttende indsats for energibesparelser i bygningerne.

Ellers når Danmark ikke målet om fossil uafhængighed i 2050 billigst muligt. Og samtidig skal vi huske, at en øget grad af energirenovering også er med til at forbedre bygningernes værdi og indeklima.

Dansk Byggeri har følgende anbefalinger til en ny energispareordning: 

  • Indsatsen skal varetages af en uafhængig aktør, så den bliver mere gennemskuelig, lettere at administrere og mindre udsat for omgåelse.
  • Indsatsen skal opdeles, så der oprettes en tilskudsordning for bygninger og en anden ordning for erhvervslivet, for eksempel en udbudsmodel.
  • Indsatsen for bygninger skal fokusere på omfattende energirenoveringer i bygninger, der er i dårlig energimæssig stand. Ordningen skal sikre mere værdi for pengene. 

Forrige artikel Øko-råd: Vil regeringen virkelig halvere udbygningen af havvind? Øko-råd: Vil regeringen virkelig halvere udbygningen af havvind? Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp: Nu kobler FN's Sikkerhedsråd klimaforandringer og konflikt Folkekirkens Nødhjælp: Nu kobler FN's Sikkerhedsråd klimaforandringer og konflikt
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.