Dansk Byggeri: Husk solceller i en ny energiaftale

DEBAT: En ny energiaftale bør være med til at fremtidssikre solceller som en del af et flerstrenget dansk energisystem, skriver Camilla Damsø Pedersen fra Dansk Byggeri.

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

De sidste mange år har vi været vidne til meget ustabile rammevilkår for investorer i solceller. Det er ærgerligt, for solceller er en teknologi, der kan spille en væsentlig større rolle, når Danmark skal nå målet om 50 procent vedvarende energi i 2030.

Derfor bør en ny energiaftale også være med til at fremtidssikre solceller som en del af et flerstrenget dansk energisystem. Det kræver, at de danske politikere begynder at prioritere solceller på lige fod med vindenergien. Desværre er det ikke et billede, der gør sig gældende pt.

Lav en langsigtet strategi for udbygningen med solceller
Det giver samfundsøkonomisk mening at fokusere mere på solceller, og der bør laves en langsigtet strategi for at fremme udbygningen.

Allerede i 2020 estimeres de samfundsøkonomiske omkostninger ved elproduktion for solcelleanlæg til at være lavere end for havvind og kystnære møller. I 2030 estimeres de til også at være lavere end for landvind, viser en analyse fra EA Energianalyse.

Fokuser på tagbaserede og bygningsintegrerede løsninger
Det er oplagt med et større fokus på de tagbaserede løsninger end på de markbaserede, som optager store arealer, der kan bruges mere hensigtsmæssigt på anden vis.

Det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt, hvis tagbaserede solceller alene udgør en samlet kapacitet på 5.000 MW i 2050. Det viser en analyse fra Aalborg Universitet. Det skal ses i forhold til, at den samlede solcellekapacitet i dag blot udgør 860 MW.

Et oplagt område er bygningsintegrerede solcelleløsninger, et nichemarked, hvor Danmark har særlige kompetencer. Derfor bør der særligt afsættes en pulje, som understøtter de bygningsintegrerede løsninger.

Sørg for stabile støttevilkår for investorer i solceller
Der er gang på gang lavet indgreb med tilbagevirkende kraft i støtten til solceller. Det går ikke længere. Men udbudsmodeller med store transaktionsomkostninger er bedre egnet til store teknologiprojekter som sol- og vindparker.

For de tagbaserede løsninger skal der i stedet sikres gennemskuelige og stabile støttevilkår, for eksempel ved nettoafregning eller et fast-pristillæg.

Forenkl de administrative procedurer ved etablering af solcelleanlæg  
Det skal sikres, at de administrative procedurer er enkle. En lang række kommuner oplever store administrative barrierer, og kommunernes vilkår for opsætning af solceller er ringere end regionernes og statens.

Der bør gælde de samme vilkår for opsætning af solceller, uanset om det er kommune, region eller staten, der investerer.

Prioriter forskning, udvikling og demonstration
Det bør sikres, at forskning, udvikling og demonstration af solceller stadig er en vigtig komponent i den danske energiforskning. Mulighederne for brug af solceller vil kunne disrupte store dele af den måde, vi producerer/bruger energi på, og potentialet er enormt.

Udviklingen af et reelt hjemmemarked for solceller på bygninger kan fremme innovationen af nye byggekomponenter, som potentielt kan blive et nyt eksporteventyr.

Branchen har været dygtig til at innovere og kan i dag levere flotte arkitektoniske løsninger, når det kommer til tagbaserede solceller.

Nu skal vi have skabt et større fokus på solceller. Ellers risikerer vi at gå glip af både vækstmuligheder, arbejdspladser og en billigere omstilling til vedvarende energi.

Forrige artikel Dansk Fjernvarme til gassektoren: Frygt ikke ophævelse af brændselsbindingen Dansk Fjernvarme til gassektoren: Frygt ikke ophævelse af brændselsbindingen Næste artikel Danfoss: Danmark kan blive verdensmester i datacentre Danfoss: Danmark kan blive verdensmester i datacentre
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.