Dansk Byggeri klar med ny analyse: Grøn energi fosser ud af utætte bygninger

DEBAT: Forskning i energieffektivitet underprioriteres markant. Det står i skærende kontrast til, at vores bygninger står for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, skriver Camilla Damsø Pedersen. Regeringen bør derfor ikke vente til 2024 med at øge midlerne til forskning.

Af Camilla Damsø Pedersen
Energipolitisk chef i Dansk Byggeri

De nyeste tal over tilskud til forskning, udvikling og demonstration af energiprojekter viser, at Danmark fortsætter med at lave den samme fejl som de foregående år. De fleste politikere vil hellere producere grøn energi frem for at spare på den.

Ser man på, hvordan midlerne til energiforskning er blevet brugt i perioden 2008 til 2017, er det nemlig tydeligt, at solceller og vindmøller er i højere kurs end energibesparende husfacader og ventilation.

Ud af en pulje på otte milliarder kroner løb projekter inden for ny forsyningsteknologi med 4,8 milliarder kroner, og Smart Grid og Systemer løb med 1,3 milliarder kroner. Dermed blev der 1,4 milliarder kroner tilbage til projekter, der fokuserer på energieffektivitet. Det viser tal i Dansk Byggeris nye Energianalyse 2019.

Grøn energi fosser ud af vinduerne
Det står i skærende kontrast til, at vores bygninger står for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, og 65 procent af dem er fra før 1980, hvor der ikke blev stillet synderlige krav til energiforbruget. I vores huse, sportshaller, virksomheder og andre bygninger ligger der derfor en guldgrube af energibesparelser, som venter på at blive samlet op.

Og kan vi spare på energien på nye og smartere måder, er der brug for færre vindmøller og solceller med videre, så den grønne omstilling samlet set kan gennemføres billigere.

Det giver jo for eksempel ingen mening at varme vores huse op med en masse grøn energi, som bare suser ud af utætte vinduer og døre. Derfor er det vigtigt, at midlerne til energiforskning fordeles mere ligeligt mellem projekter inden for energieffektivitet og energiproduktion, end tilfældet er i dag.

Vi kan ikke vente
Projekter, der sparer på energien, er desværre ikke det eneste, som politikerne sparer på. Midlerne til energiforskning er i løbet af kort tid mere end halveret. I 2011 blev der givet 1,145 milliarder kroner til forskning, udvikling og demonstration af energiprojekter. I dag − seks år senere − er beløbet faldet til 433 millioner kroner. Samtidig er danske virksomheders eksport af grøn energiteknologi faldet fra 45 milliarder kroner i 2014 til 39 milliarder kroner i 2017.

Om der er en direkte sammenhæng, er selvfølgelig svært at bevise, men det er klart, at Danmark ikke er det eneste land i verden, der arbejder på at være førende inden for grøn omstilling og energiproduktion, og derfor har det selvfølgelig en betydning, hvorvidt politikerne ønsker at understøtte forskning, udvikling og demonstration af energiprojekter.

Samlet set er vores danske førerposition inden for energiteknologi truet af andre lande, der også ønsker at få en bid af markedet. Derfor bør regeringen ikke vente til 2024 med at øge midlerne til forskning, udvikling og demonstration til en milliard kroner. Vi trækker bare tiden og sakker mere bagud, hvis vi venter til 2024, og så bliver det endnu sværere at indhente de andre landes forspring. Derfor bør det ske allerede i 2020.

Forrige artikel Gitte Seeberg til Ole Birk:  Selvfølgelig kan vi lære af Norges grønne omstilling Gitte Seeberg til Ole Birk: Selvfølgelig kan vi lære af Norges grønne omstilling Næste artikel Tørnæs og Folkekirkens Nødhjælp: Klimakamp er også kvindekamp Tørnæs og Folkekirkens Nødhjælp: Klimakamp er også kvindekamp
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Så mange byudviklinger med så uventet få ødelæggende konsekvenser

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, byudviklinger, lønforhøjelser, skattelettelser, dyrtidsportioner, miljøteknologier grønne energier og grønne omstillinger med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, vandmiljøet, luftmiljøet, klimaet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.