Dansk Byggeri: Regeringen er nødt til at lave en plan for de nye klimaaftaler

DEBAT: To aftaler på klimaområdet inden sommerferien er langt fra noget kvantespring. Regeringen skal lave en plan for de nye aftaler, skriver Dansk Byggeris direktør.

Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri og sekretariatsansvarlig for klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren

Vi venter stadig, og der er lang vej endnu.

I de 13 forskellige klimapartnerskaber, som regeringen har nedsat, har vi arbejdet hurtigt og hårdt for at komme med konkrete forslag til initiativer, der kan reducere CO2-udledningen, og før sommerferien blev der så indgået to politiske aftaler på klimaområdet.

Den ene aftale omfatter affaldssektoren, og den anden aftale omfatter udbygningen af energiforsyningen med vedvarende energi. Med de to aftaler er vi nået en del af vejen frem mod 70 procent-målsætningen. Men kun en mindre del.

Regeringen har meldt ud, at der skal indgås flere aftaler i efteråret, men vi har til gode at få en plan for de nye aftaler, herunder hvordan de mange forslag fra klimapartnerskaberne forventes at indgå som konkrete bud på løsninger af den store udfordring, klimaloven udstikker.

For den politiske aftale om, at CO2-afgifter skal indgå som en del af løsningen, kan langt fra levere den omfattende CO2-reduktion, som regeringen fortsat mangler for at kunne realisere 2030-målsætningen.

Både fordi klimapartnerskaberne har leveret det, som regeringen bestilte, og fordi det er nødvendigt, forventer jeg, at de mange gode forslag skal ud og arbejde i virkeligheden. De er nemlig en del af løsningen, og en realisering ligger inden for rækkevidde, hvis viljen er der.

Bygninger er en del af løsningen
I klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, som jeg selv har været sekretariatsansvarlig for, håber vi meget på, at regeringen vil se på vores mange bygninger som en del af løsningen.

Vi opholder os i bygninger 90 procent af tiden. I vores boliger, institutioner eller på vores arbejdsplads. Et godt indeklima er en væsentlig betingelse for vores sundhed og effektivitet. Og den sidegevinst skal vi huske at indregne, når vi skal realisere vores klimamålsætninger.

Hele 40 procent af den energi, som vi forbruger i Danmark, forbruges i vores bygninger. Primært til opvarmning eller køling. Og 30 procent af CO2-udledningen knytter sig til bygninger. Enten i form af den energi, som vi benytter til opvarmning, eller den CO2, der er indlejret i byggematerialer og forbruges ved byggeprocessen for eksemepel til maskiner og udtørring, før vi flytter ind i en ny eller renoveret bygning.

Dermed er bygninger en vigtig brik i ambitionerne om at reducere CO2-udledningen og samtidig svaret på, hvordan vi får en omkostningseffektiv omstilling til en fremtid, hvor energiforsyningen skal være grøn og dermed fossilfri.

Tonsvis af reduktioner venter
Mange af bygningerne i Danmark er gamle. Knap 65 procent af vores bygningsareal er opført før 1980.

Det vil sige, inden der blev stillet krav til bygningers isoleringsevne og energiforbrug. I mange bygninger siver varmen derfor ud ad døre og vinduer, selvom vi faktisk har mange gode teknologier, som kan gøre bygningerne i bedre energimæssig stand.

Det bliver også bekræftet, når vi ser på de mange bygninger, offentlige som private, der er blevet energimærkede. Der er simpelthen alt for mange bygninger med et dårligt energimærke.

Så der er masser af CO2-besparelser at hente, hvis vi vil reducere energiforbruget i vores bygninger. Isolering af loft og vægge, nye vinduer og døre eller nye systemer til styring af energiforbruget er blot eksempler på løsninger, som kan nedsætte forbruget af energi i vores bygninger.

Og forstår vi at kombinere det med udskiftning af fossile energikilder som olie- og naturgasfyr, kan der opnås CO2-reduktioner, der virkelig batter. Her ligger reduktioner på godt 1,5 millioner ton CO2 og venter på, at politikerne handler.

Affaldsaftale uden byggeaffald
Derudover tegner bygge- og anlægsbranchen sig for 35 procent af alt det affald, der produceres – ikke mindst når der renoveres og fornyes. Branchen er derfor central, når vi skal omstille vores ressourceforbrug i en langt mere cirkulær retning, hvor genbrug af affald bliver en ny ressource.

Den del blev desværre ikke aktiveret i klimaaftalen på affaldsområdet, som stort set udelukkende har fokus på husholdningsaffald, plast og tilpasning af kapaciteten for afbrænding af affald i Danmark.

Energieffektivisering af vores bygninger tjener flere formål. Vi reducerer energiforbruget, vi reducerer CO2-udledningen, og vi får sundere og bedre bygninger at opholde os i.

Vi ser frem til et efterår, hvor forslagene fra klimapartnerskaberne forhåbentlig finder vej til de fortsatte politiske forhandlinger om klimaaftaler, der samlet kan levere svaret på ambitionerne i den danske klimalov.

I bygge- og anlægsbranchen har vi bidraget med mere end 60 konkrete forslag, som, håber vi, kan inspirere og blive til virkelighed i de kommende politiske forhandlinger om at reducere Danmarks CO2-udledning frem mod 2030.

Forrige artikel Landbrug & Fødevarer: Miljøvismands beregninger grænser til det absurde Landbrug & Fødevarer: Miljøvismands beregninger grænser til det absurde Næste artikel De Grønne: Sådan indføres en retfærdig CO2-afgift De Grønne: Sådan indføres en retfærdig CO2-afgift
Regeringen nedjusterer forventning til populært klimatiltag

Regeringen nedjusterer forventning til populært klimatiltag

LANDBRUG: Udtag af landbrugets klimaskadelige jorde har slet ikke den håbede effekt, erkender regeringen i sit nye klimaprogram. Det er da ærgerligt, siger klimaminister Dan Jørgensen. Nøgleaktører deler ikke regeringens vurdering.