Dansk Byggeri: Vi skal generobre titlen som energibesparende EU-frontløber

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Engang var Danmark det land, som EU så beundrende til, når de lavede ny ambitiøs lovgivning på energi- og miljøområdet.

Men det vil med regeringens udspil til en ny energiaftale ikke længere være tilfældet, når det drejer sig om indsatsen for energibesparelser i bygninger. Tværtimod kan vi risikere at stå i en situation, hvor Danmark i stedet for at være frontløber bliver et af de mere fodslæbende lande.

Regeringens udspil afskaffer fuldstændig en energispareordning for bygninger, og indsatsen for at spare på energien i bygninger bliver begrænset til kun at handle om information.

Det nævnes dog, at Danmark skal lave en renoveringsstrategi for bygninger, hvilket vi formentlig kan takke EU for.

Godt vi har EU
EU har netop vedtaget et nyt direktiv om energieffektivitet i bygninger, hvor det fremgår, at hvert medlemsland fortsat skal lave strategier for renovering af bygninger. Det nye er, at strategien også skal indeholde milepæle for energieffektiviteten i bygninger i 2030, 2040 og 2050.

Danmark skal være den showcase, som resten af EU lader sig inspirere af og bruger, når de skal finde energieffektive løsninger til byggeriet.

Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Det kan for eksempel være et mål for, hvor meget energiforbruget skal være for bygninger per kvadratmeter. Eller det kan være et mål for, at en vis andel af bygningsmassen skal energirenoveres.

Det er godt, vi har EU, for nu bliver Danmark nødt til at lave en strategi, som også fokuserer på fremdrift i energieffektiviteten i bygninger.

Danmarks seneste renoveringsstrategi fra 2017 kan findes på EU-Kommissionens hjemmeside. Men den bærer desværre præg af mangel på handling og fremsynethed. Lige som man helt har undladt at inddrage interessenter, som kunne have bidraget til strategien.  

Det er lige nu, Danmark har muligheden for at rette op og vise EU, at vi stadig er i front, når det kommer til energibesparelser i bygninger.

Dansk rolle på spil
Det bør klart fremgå af en ny energiaftale, at Danmark ikke blot laver en renoveringsstrategi med milepæle, som EU siger, vi skal, men også laver en reel handlingsplan, der viser, hvordan milepælene i strategien skal nås.  

En strategi uden handling er nemlig ikke meget værd.

Dertil bør Danmark fastsætte et overordnet mål på 30-40 procents reduktion af varmeforbruget i bygninger mod 2050 i en ny energiaftale.

Der ligger i hvert fald nok af gennemarbejdede analyser til grund fra både Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut samt EA Energianalyse, der viser, at det er samfundsøkonomisk rentabelt at reducere varmeforbruget med 30-40 procent frem mod 2050.

Hvis ikke politikerne udstikker en ambitiøs retning, mister Danmark rollen som demonstrationsland for energieffektivt byggeri.   

En EU-dansker i front
Paradoksalt nok er det Europa-Parlamentsmedlem Bendt Bendtsen (K), der som rapportør for direktivet succesfuldt har kæmpet for et ambitiøst direktiv, som vil sætte skub i indsatsen for energibesparelser i de europæiske bygninger.

Det er godt, ikke mindst for klimaet, og det giver også danske virksomheder store eksportpotentialer. Det skal vi selvfølgelig udnytte.

Danmark skal være den showcase, som resten af EU lader sig inspirere af og bruger, når de skal finde energieffektive løsninger til byggeriet. For der er ingen tvivl om, at potentialerne for energibesparelser i de europæiske bygninger er lige så store, som de er herhjemme, hvis ikke større.

Og i modsætning til Danmark har rigtig mange europæiske lande indset, at den billigste energi – det er den, vi ikke bruger.