Debat

Dansk Elbil Alliance: Sæt mål om 10 procent elbiler i 2020

DEBAT: Når først elbilen kan konkurrere på prisen, så vil forbrugerne følge grundet den billige drift. Men de første skridt er de sværeste, fordi frugterne fra stordriftsfordele endnu ikke kan høstes, skriver Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance.

"I
Dansk Elbil Alliance er vi helt overbeviste om, at når elbiler kan konkurrere
med fossile biler på prisen, så vil en meget stor del af kunderne vælge at køre
på el," skriver branchechef Lærke Flader i dagens debat. <br>
"I Dansk Elbil Alliance er vi helt overbeviste om, at når elbiler kan konkurrere med fossile biler på prisen, så vil en meget stor del af kunderne vælge at køre på el," skriver branchechef Lærke Flader i dagens debat.
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lærke Flader
Branchechef i Dansk Elbil Alliance

I flere europæiske lande – Norge, Holland, Tyskland og også Danmark - har der gennem 2016 været debat om, hvorvidt man skulle forbyde salget af fossile biler fra 2025, 2030 eller et tredje år. Det er en vigtig diskussion.

Vi kan se, at omstillingen går hurtigst i de lande, hvor de har klare og ambitiøse mål.

Men skal man nå de langsigtede mål, må man også følge op med mål på den korte bane. I Dansk Elbil Alliance er vi derfor meget optagede af de mål, der blev vedtaget i aftalen om registreringsafgift for elbiler for et år siden, i oktober 2015.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Ambitionsniveauet er for lavt
En ny generation af elbiler ankommer hos bilforhandlerne i dette efterår og i løbet af 2017. Flere af dem har en reel rækkevidde på 3-400 km og kører i tests op til 500 km.

Men elbilerne holdes tilbage af, at de er dyrere end fossile biler i indkøb.

Når først elbilsalget tager fart, vendes debatten på hovedet. Hvem tør eksempelvis købe en dyr dieselbil, hvis salget falder hurtigt?

Lærke Flader
Branchechef i Dansk Elbil Alliance

Det skyldes på den ene side batteriteknologi, som stadig udvikles og derfor er dyr, men i lige så høj grad at elbiler produceres på fabrikker, som endnu ikke har høstet alle stordriftsfordelene, der kendes fra traditionelle bilfabrikker.

Nissan Leaf, der i flere år har været den bedst sælgende elbil, har solgt lidt mere end 200.000 stk. siden den kom på gaden i 2011. Og på Teslas fabrik i USA produceres stadig under 100.000 elbiler om året. Fabrikker, der samler fossile biler, producerer til sammenligning flere millioner biler om året.

I aftalen om registreringsafgift på elbiler fra oktober 2015 blev der opstillet målsætninger om salget af elbiler i Danmark frem til 2020. I 2016 er målet 1.800 elbiler, ca. 0,8 procent af bilsalget. I 2020 er målet 8.400 elbiler, eller lidt under 4 procent af bilsalget.

Hvis hele Europa har et elbilsalg på 4 procent af bilsalget i 2020 betyder det, at der kun sælges ½ mio. elbiler i Europa i 2020 – langtfra nok til at opnå de stordriftsfordele, som for alvor kan sænke prisen på elbiler.

Hvem tør købe en dyr dieselbil?
Vi bør sætte et mere ambitiøst mål: At hver tiende nye bil er en elbil i 2020. I Danmark ville elbilsalget runde 20.000 om året og hvis EU satte samme mål, ville salget være over 1,3 mio. elbiler.

Der ville komme reelle stordriftsfordele i produktionen af elbiler, og prisen på en ny elbil ville nærme sig prisen på en bil med forbrændingsmotor.  Dermed vil elbilen, som er billigere i drift, hurtigere tjene sig hjem for forbrugeren.

I Dansk Elbil Alliance er vi helt overbeviste om, at når elbiler kan konkurrere med fossile biler på prisen, så vil en meget stor del af kunderne vælge at køre på el. Simpelthen fordi det er en bedre bil.  Den hurtige acceleration gør det sjovere at køre. Samtidig støjer den mindre, og den er generelt lettere at vedligeholde.

Derfor er det meget vigtigere – men også meget sværere – at øge elbilsalget fra 1 procent til 10 procent, end det er at øge elbilsalget fra 10 procent til 80 procent.

Når først elbilsalget tager fart, vendes debatten på hovedet. Hvem tør eksempelvis købe en dyr dieselbil, hvis salget falder hurtigt? Hvad er bilen værd om fem år? Kan jeg overhovedet få reservedele om 8 år? Kan man købe diesel om 10 år?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00