Debat

Dansk Elbil Alliance: Tag el-teknologi i brug nu som vej til at nå klimamål

DEBAT: Der ligger et potentiale i danske virksomheder, der er specialiseret i elektriske løsninger. Vi skal udnytte teknologien nu for at nå klimamålsætningen på 70 procent, skriver Lærke Flader.

Hvis Danmark går foran, kan vi drive efterspørgselen frem
på det internationale marked for grøn transportteknologi, skriver Lærke
Flader.
Hvis Danmark går foran, kan vi drive efterspørgselen frem på det internationale marked for grøn transportteknologi, skriver Lærke Flader.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lærke Flader
Branchechef, Dansk Elbil Alliance

Det koster at indfri 70 procent-målsætningen, men det bliver endnu dyrere at lade være. 

Både for klimaet og for industrien. Danske virksomheder lever af at eksportere grøn teknologi til bilindustrien og potentielt til ladeinfrastrukturen til hele verdenen, og derfor spiller hjemmemarkedet en rolle som udstillingsvindue.

Hvis vi i Danmark går foran, kan vi drive efterspørgsel frem på det internationale marked.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor også af den grund skal Danmark gør alt for at indfri 70 procent-målsætningen, med ambitiøse mål for transportsektoren.

Vi har en overset styrkeposition
Klimapolitik er nemlig også industripolitik. Vi har en underskov af virksomheder i Danmark, som er specialiseret i blandt andet elektronik til styring og konvertering af energi. Elektronik som er afgørende for omstillingen til grøn energi.

Der et aktuelt stort uudnyttet potentiale, som vi skal være i stand til at høste frugterne af, når det hele eksploderer om et øjeblik, og fremtiden for alvor bliver elektrisk.

Lærke Flader
Branchechef, Dansk Elbil Alliance

Det er en hidtil overset styrkeposition, som har alle muligheder for at vokse sig større og stærkere i forbindelse med, at hele verden bliver elektrisk og at blandt andet bilmarkedet overgår til nul- og lavemissionstransport, og vi skal sikre en massiv udrulning af ladeinfrastruktur.

Flere elbiler er positivt på flere parametre, herunder også i beskæftigelseseffekter.

Der findes allerede i dag konkurrencedygtige elektriske teknologier, der kan fremme elektrificering ved at sikre en energieffektiv konvertering af energi fra batteri til elmotor. Samme teknologi sikrer også en hurtig og energieffektiv konvertering af energi ved opladning af køretøjer.

Læs også

På samme vis ser vi ind i et marked, hvor opladning af landtransport, lagring af energi og stabilisering af elnettet vil kræve teknologi, som danske virksomheder har styrkepositioner indenfor.

Med andre ord er der et aktuelt stort uudnyttet potentiale, som vi skal være i stand til at høste frugterne af, når det hele eksploderer om et øjeblik, og fremtiden for alvor bliver elektrisk.

Tag løsninger i brug nu
Derfor er det vigtigt, at vi går forrest, når det gælder overgangen til grøn energi, blandt andet med omstillingen til grøn transport og hele infrastrukturen heromkring.

 I 2019 eksporterede Danmark energiteknologi og -service for 122,6 milliarder kroner. Coronakrisen kommer til at indebære et dyk – måske – men ikke desto mindre vil markedet for grønne løsninger og klimaviden kun voksne for fremtiden.

Herhjemme har klimaloven fra juni måned sat ambitionen højt, og resten af Europa og verden vil følge med og få behov for power-elektronik i overgangen til elektrificering.

Danmarks styrkeposition inden for power-elektronik, konverteringen af energi, energilagring og intelligent styring af energiforbrug m.v., vil betyde, at overgangen fra forbrændingsmotorer til elmotorer og batterier vil give danske virksomheder en konkurrencefordel.

Disse teknologiske løsninger skal tages i brug nu – for at sikre en indfrielse af 70 procent-målsætningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lærke Flader

Branchedirektør, Træ- og Møbelindustrien (TMI), Dansk Industri, ekstern underviser, Københavns Uni.
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00