Debat

Dansk Energi: Bæredygtig biomasse gør Danmark fri af kul

REPLIK: Den grønne NGO NOAH mener ikke, at biomasse er bæredygtigt. Men biomasse er reelt det eneste alternativ til fossile brændstoffer i de store byer i dag, mener Kristine van het Erve Grunnet fra Dansk Energi. 

Studstrupværket nord for Århus. I produktionen af el og fjernevarme anvendes olie, kul og biomasse i form af halm.
Studstrupværket nord for Århus. I produktionen af el og fjernevarme anvendes olie, kul og biomasse i form af halm.Foto: /ritzau/Lasse Kofod
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristine van het Erve Grunnet
Chefkonsulent, Dansk Energi

Kraftvarmeværker på bæredygtig biomasse gør de store byer i Danmark fri af kul og gas. Et faktum, som fuldstændigt udelades i interviewet med Bente Hessellund fra den grønne NGO NOAH i Altinget 5. oktober 2017.

Et relevant spørgsmål havde ellers været, om NOAH ville foretrække, at københavnere og århusianere hellere skulle have deres strøm og varme fra kul – det brændsel, som udleder allermest CO2? Eller det grønne alternativ - bæredygtig biomasse.

Biomasse er nemlig det eneste alternativ til kul i de store byer. Geotermi, sol og vind er fantastiske teknologier, men de kan ikke dække varmeforbruget og give lys i kontakten, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. Og det er værd at nævne, at over en fjerdedel af vores CO2-reduktion her i Danmark altså kommer fra bæredygtig biomasse – og sikrer dermed, at Danmark holder sig i klimasporet.

Det rigtige og eneste klimavalg
Derfor ombygges gamle kraftvarmeværker til at bruge biomasse, som effektivt leverer både el og varme til danskerne i de store byer. En sådan ombygning forlænger kraftvarmeværkets levetid i 15-20 år, hvorefter der så skal træffes en ny investeringsbeslutning.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Ingen kan spå om fremtiden, men udviklingen for havvind viser, at det kan gå stærkt.

Det er derfor sandsynligt, at andre teknologier såsom store varmepumper, geotermi, eller noget helt tredje om 15 år vil være gode alternativer. Men de er altså langt fra at være det i dag. Og det er ærlig talt ærgerligt, at NOAH undlader at fortælle det.

Det er værd at nævne, at over en fjerdedel af vores CO2-reduktion her i Danmark kommer fra bæredygtig biomasse – og sikrer dermed, at Danmark holder sig i klimasporet.

Kristine van het Erve Grunnet
Chefkonsulent, Dansk Energi

Fakta er, at bæredygtig biomasse lige nu er det rigtige og eneste klimavalg for de store byer i vores lille land.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristine van het Erve Grunnet

Områdechef, Hofor
master of european studies (Aalborg Uni. 2001)

0:000:00