Debat

Dansk Energi: Dansk elforsyningssikkerhed på vej ud på ukendt farvand – er vi klar?

DEBAT: Omstillingen til grøn elproduktion skal hænge sammen, så vi undgår usikre perioder, når vind og sol ikke kan bidrage, skriver Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef, Dansk Energi 

En stabil elforsyning er fundamentet for at holde et moderne samfund kørende. Hvilke sygehuse, plejehjem, folkeskoler og virksomheder ville vi have, hvis strømmen var ustabil?

Netop den høje elforsyningssikkerhed er – sammen med en rekordstor andel grøn elproduktion - en væsentlig årsag til, at World Economic Council inden jul (igen) kårede Danmarks energisystem til verdens bedste.

Indtil for ganske nylig har myndighederne haft ro i maven, når man diskuterede dansk elforsyningssikkerhed.

Fakta
Deltag i debatten!

I 2015 vurderede Energinet, at der kunne opstå udfordringer med den såkaldte effekttilstrækkelighed – evnen til at dække hele elforbruget - efter 2025, men at de udfordringer ville være af mindre karakter. Det billede har imidlertid ændret sig.

I 2017 lød forventningen, at vi i Østdanmark i 2025 kan se ind i op imod 33 afbrudsminutter som følge af manglende produktionsevne. En markant stigning sammenlignet med de fem afbrudsminutter, som Energinet lovede i deres strategiplan for perioden 2014-2017. Et løfte, som ikke genfindes i strategiplanen for perioden 2018-2020. 

Medmindre vi aktivt sætter os et mål om fastholdelse af høj elforsyningssikkerhed, vil vi opleve flere perioder end i dag, hvor adgangen til el er lavere end behovet.

Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef, Dansk Energi

Elsektoren bevæger sig på ukendt farvand
Frem mod 2030 forventer Energinet tæt på en halvering af den danske kraftværkskapacitet, i takt med at vi øger elproduktionen fra vind og sol.

Udfordringen i den udvikling er, at kraftværkerne i dag udgør elsystemets stabile backup, der sikrer, at elforbruget kan dækkes – også de dage hvor vinden og solen ikke kan bidrage.

Sideløbende stiger elforbruget, da vi trækker store datacentre til landet og forhåbentlig får elektrificeret større dele af vores varmesektor og transportsektor. 

Vi har været dygtige til at omstille til grøn elproduktion. Desværre er vi ikke nået langt med at skabe en ny og langtidsholdbar model til at sikre, at vi også kan fastholde strøm i stikkontakten, når der er behov.

Medmindre vi aktivt sætter os et mål om fastholdelse af høj elforsyningssikkerhed, vil vi opleve flere perioder end i dag, hvor adgangen til el er lavere end behovet.  

Vi skal sættes os mål for elforsyningen
Præcis som vi diskuterer, hvilke mål vi skal sætte os for udbygningen af vedvarende energi og for elektrificering, bør vi også tage en debat om, hvad vores mål for elforsyningssikkerheden skal være på sigt?

Netop det spørgsmål bør politikerne forholde sig til, når de 16. marts skal behandle en ny elforsyningslov i Folketinget. Med lovforslaget får ministeren tildelt ansvaret for at fastsætte niveauet for fremtidens elforsyningssikkerhed.

Det er fornuftigt, da det i sidste ende er et politisk valg, hvor højt vi skal prioritere elforsyningssikkerhed. Og fra Dansk Energis side mener vi, at forsyningssikkerheds ambitionen bør være høj – akkurat som ambitionen for grøn omstilling.

Det danske energisystem vil næppe vinde mange priser 10 eller 15 år fra nu, hvis vi alene evner at blive grønne, men ikke formår at holde fast i, at vi har strøm i kontakten i 99,99 procent af tiden. 

Ny elforsyningslov tager første skridt
Hvis man politisk kan blive enige om, at ambitionsniveauet for elforsyningssikkerheden skal være højt, så er det næste spørgsmål, hvilke midler vi skal bruge.

Her handler det blandt andet om at skabe en langtidsholdbar og omkostningseffektiv model for, at vi hele tiden har adgang til både tilstrækkelig med strøm såvel som de "tekniske ydelser", der sikrer, at strømmen kommer frem til forbrugerne på sikker vis og med mindst muligt tab på vejen.

Det bliver nødt til at være en model, der tager højde for, at kraftværkerne kommer til at spille en meget anderledes – og mindre - rolle i elsystemet, og hvor man derfor ikke bare kan tage deres bistand for givet.

Med den nye elforsyningslov har vi muligheden for at tage første skridt mod denne fremtidssikring med en række fornuftige værktøjer, der kan skabe den nødvendige innovation til at fastholde en høj elforsyningssikkerhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Leth Rasmussen

Vicedirektør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00