Debat

Dansk Energi: Hvad vil COP21 betyde for EU?

DEBAT: Det kan undre, at en global klimaaftale ikke giver anledning til en revision af EU's egne ambitioner. Det mener Dansk Energis Jørgen Skovmose Madsen, der kommenterer Kommissionens udlægning af COP21.

Mange kaffemøder i Bruxelles er blevet brugt på at
spekulere i, hvilke konsekvenser COP21-aftalen ville få for EU’s fremtidige
klimaambitioner, skriver Jørgen Skovmose Madsen fra Dansk Energis kontor i Bruxelles.
Mange kaffemøder i Bruxelles er blevet brugt på at spekulere i, hvilke konsekvenser COP21-aftalen ville få for EU’s fremtidige klimaambitioner, skriver Jørgen Skovmose Madsen fra Dansk Energis kontor i Bruxelles.Foto: Thomas Steen Sørensen/Dansk Energi
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Skovmose Madsen
Chef for Dansk Energis kontor i Bruxelles  

Siden verdens ledere i december 2015 blev enige om en global klimaftale, er mange kaffemøder i Bruxelles blevet brugt på at spekulere i, hvilke konsekvenser COP21-aftalen ville få for EU’s fremtidige klimaambitioner.

Repræsentanter fra stålindustrien meddelte omgående, at COP21 ikke ændrede på, at stålværkerne skal have lempeligere krav end andre sektorer. Modsat har NGO’er og dele af den grønne industri læst aftalen noget anderledes og var hurtigt ude med krav om øgede krav til CO2-reduktion, udbygning af vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Men en ting er, hvad industri og NGO’er ønsker. Noget andet, og nok så vigtigt, er, hvad de politikere og embedsmænd, der skal omsætte COP21 til lovgivning læser ind i aftalen. Det fik vi omsider indblik i, da EU-Kommissionen i begyndelsen af marts præsenterede sin læsning af, hvordan COP21 skal omsættes i EU’s energi- og klimapolitik.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Rygter om kattelem
EU betragtes normalt som en foregangsregion, når det kommer til grøn omstilling, og det var derfor ventet, at EU-Kommissionen ville bruge COP21-aftalen som en anledning til også at øge de europæiske ambitioner. 

Den mistanke blev bekræftet i løbet af februar, da et udkast til Kommissionens evaluering slap ud mellem fugerne i Berlaymont bygningen, og herefter bredte sig som en steppebrand blandt lobbyister, journalister og andet godtfolk.

For de lande, der er verdensførende inden for grønne teknologier, og som har høje nationale mål, vil der formodentlig være interesse for at forsøge at skubbe Kommissionen i en mere ambitiøs retning.

Jørgen Skovmose Madsen
Chef for Dansk Energis kontor i Bruxelles

Den lækkede udgave af papiret anbefalede, at man i al EU-lovgivning på energi- og klimaområdet indførte revisionsklausuler. Disse klausuler skulle sikre, at EU hvert femte år fik anledning til at diskutere, hvordan klimaambitionerne kunne øges for dermed at bidrage til de målsætninger, man var blevet enige om tre måneder tidligere i Paris. 

De femårige cyklusser var valgt for at afspejle tilsvarende cyklusser i FN-systemet.

Med andre ord ville man sikre, at de 28 EU-lande hvert femte år diskuterede bidraget til den aftale, som 195 lande var blevet enige om. Det vil i overskriftsform sige at begrænse de globale temperaturstigninger til to grader celsius – og undersøge muligheden for at begrænse stigningen til 1,5 grader celsius.

Væk da det gjaldt
Men … som du måske har gættet, blev EU-Kommissionens endelige udlægning af COP 21-aftalen ganske anderledes.

Væk er stort set alt om løbende at diskutere øgede ambitioner.

I stedet fremhæves behovet for at implementere EU’s eksisterende 2030-mål, der lyder på mindst 40 procent reduktion i drivhusgasser, mindst 27 procent vedvarende energi i det endelige energiforbrug og mindst 27 procent forbedring i energieffektivitet. 

Nuvel, implementering af eksisterende lovgivning er naturligvis væsentligt. Men eftersom ovenstående mål blev vedtaget af EU’s stats-og regeringschefer i oktober 2014, kan det måske undre, at en global klimaaftale i december 2015, som EU’s energi- og klimakommissær kaldte ”historisk”, ”en stor sejr for Europa” og ”kun starten på langt sejt træk”, ikke giver anledning til at se på EU’s egne klimaambitioner. 

Særligt når man tager i betragtning, at EU allerede i 2014 nåede sit mål om 20 procent CO2-reduktion i 2020 og i 2020 kan nå mellem 24 og 29 procent reduktion i forhold til 1990 alene med eksisterende regulering. 

Grønne lande må skubbe på
Nu er Kommissionen naturligvis ikke de eneste, der analyserer på COP 21-aftalen, og den franske miljøminister Segolene Royal har allerede meldt betydeligt større ambitioner ud – særligt i forhold til at sikre en højere pris på CO2-kvoter.

COP21’s betydning for EU’s klimapolitik får vi først for alvor at se i løbet af de kommende år. 

Men for de lande, der er verdensførende inden for grønne teknologier, og som har høje nationale mål, vil der formodentlig være interesse for at forsøge at skubbe Kommissionen i en mere ambitiøs retning, end hvad der er på bordet indtil nu.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00