Debat

Dansk Energi: Nu må det stoppe

DEBAT: Det er trættende, når De Frie Energiselskaber gang på gang kommer med fejlagtige udsagn om energiselskabernes energispareforpligtelse, skriver Kamilla Thingvad, afdelingschef, Dansk Energi.

Nu må det handle om, at der hurtigst muligt bliver sat en holdbar politisk retning for energispareordningen i Danmark, skriver Kamilla Thingvad fra Dansk Energi.
Nu må det handle om, at der hurtigst muligt bliver sat en holdbar politisk retning for energispareordningen i Danmark, skriver Kamilla Thingvad fra Dansk Energi.Foto: colourbox
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kamilla Thingvad
Afdelingschef, Dansk Energi

Endnu en gang skriver De Frie Energiselskaber, med Jette Miller i spidsen, en bandbulle her i Altinget 29. november med tvivlsomme oplysninger om energiselskabernes energispareforpligtelse. Det er snart dagligt, at vi er vidne til fejlagtige udsagn og må til tasterne og korrekse De Frie Energiselskabers ukorrekte påstande.

Jeg synes ærligt talt, det er beskæmmende, at debatten skal foregå på så usagligt og populistisk et niveau. Og jeg håber inderligt for debatmiljøet i Danmark, at andre har samme opfattelse, og at vi alle gør os umage for at holde en ordentlig tone over for hinanden, og lader debatten foregå på et faktuelt grundlag.

Fejlagtige fakta 
Lad os vende os mod de fejlagtige fakta fra debatoplægget den 29. november:

Jeg har længe spekuleret over, hvad De Frie Energiselskabers egentlige ærinde er, når de gang på gang manipulerer med fakta i debatten om energiselskabernes energispareforpligtelse. 

Kamilla Thingvad
Afdelingschef, Dansk Energi

Ja, netselskaber kan indregne en betaling til Dansk Energi i omkostningerne til varetagelse af energispareforpligtelsen.

Nej, pengene går ikke til drift af brancheforeningen, men til aktiviteter i forbindelse med energispareforpligtelsen. Aktiviteter, der er pålagt de enkelte sektorer i bekendtgørelsen, og som der holdes selvstændigt regnskab med.

De aktiviteter omfatter blandt andet håndtering af selskabernes indberetninger, udformning af årlige rapporter til Energistyrelsen – til opfyldelse af indberetningskravene, udarbejdelse og drift af standardværdikatalog, løbende dialog med myndigheder om fortolkning af energispareaftalen på vegne af branchen. Og jeg kunne blive ved.

Der er altså tale om administrative opgaver, som er politisk vedtaget og pålagt de forpligtede parter at løse for at få et velfungerende energispare-setup.

Og nej, der er ikke opkrævet mere end 24 millioner kroner i perioden 2014-2016.

Dansk Energi har opkrævet følgende:
2014: kr. 4.515.875
2015: kr. 6.067.068
2016: kr. 3.060.130
2017 (budgetteret): kr. 0

Altså samlet set næsten halvt så meget, som der ellers postuleres.

Manglende samfundssind
Jeg har længe spekuleret over, hvad De Frie Energiselskabers egentlige ærinde er, når de gang på gang manipulerer med fakta i debatten om energiselskabernes energispareforpligtelse. Det er dybt beklageligt for alle parter, at debatten skal foregå sådan – og det må være enormt trættende for Altingets læsere.

At det skulle være samfundssind, der driver De Frie Energiselskaber, er svært at tro, når vi hver dag hører fra kunder og elhandelselskaber, at flertallet af medlemmerne i De Frie Energiselskaber bruger cowboymetoder og bondefanger kunderne. Alt imens antallet af klager hos forbrugerombudsmanden over selv samme selskaber stiger og stiger. Det rimer i min verden ikke på samfundssind.

Nu må det handle om, at der hurtigst muligt bliver sat en holdbar politisk retning for energispareordningen i Danmark, så alle får en afklaring af, hvordan de fremtidige rammer skal se ud til gavn for Danmark og danskerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00