Dansk Energi: Regioner som trædesten frem mod ét samlet elmarked

Af Jørgen Skovmose Madsen
EU-chef, Dansk Energis kontor i Bruxelles

En central ambition i EU’s energipolitik er, at gå fra 28 elmarkeder til ét stort europæisk. Projektet er ikke uden udfordringer, så for at nå frem mod målet er der stigende enighed om, at større integration på regionalt niveau kan være en trædesten.

Som et klart eksempel på denne udvikling har det tyske energiministerium over de seneste mange måneder arbejdet ihærdigt på at samle opbakning til en fælles deklaration om regionalt samarbejde med dets nabolande. Det tyske initiativ er en proces, som kun 12 af EU’s medlemslande (herunder Danmark) deltager i.

Hvad der måske er mest bemærkelsesværdigt, er, at deklarationen blev præsenteret i forbindelse med et møde for alle EU’s energiministre den 8. juni, og at EU-kommissionen øjeblikkeligt roste initiativet.

Den regionale tilgang til EU’s energipolitik er altså ikke længere blot noget, man taler om, men den rigtige test fra skåltaler til realiteter kommer til at stå, når medlemslandene skal udarbejde deres handlingsplaner for perioden efter 2020.

Jørgen Skovmose Madsen
EU-chef, Dansk Energi

Sidstnævnte er værd at hæfte sig ved, fordi EU-kommissionen på de fleste områder ellers kæmper en brav kamp for at holde fast i fælles lovgivning for alle 28 lande. Blandt mange inkarnerede EU-tilhængere har man ofte ment, at et EU i flere hastigheder reelt var lig med en undergravning af det indre marked.

Med energipolitikken er det altså anderledes. Både EU-kommissionen og en række meget pro-europæiske lande har meldt klart ud, at når det handler om energi, kan den regionale tilgang give god mening. 

Havvind i Nordsøen
For Danmarks vedkommende indeholder det regionale initiativ flere interessante muligheder. I forhold til Nordsøen er potentialet for havvind højt på dagsordenen i både Storbritannien, Tyskland og i stigende grad også i Holland. I Frankrig og Belgien går det lidt langsommere. Her vil udviklingen af et fælles projekt pipeline og harmonisering af regler om fx støj kunne reducere omkostninger.

På markedsdelen er Danmark allerede en del af elbørsen Nord Pool, som igen og igen fremhæves som det gode eksempel, når bl.a. energikommissærerne skal sælge budskabet om regional markedsintegration.

Biomasse ved Østersøen
Også i forhold til Østersø-området bør der være potentiale i forhold til vindudbygning, og så er det en region med meget store mængder biomasse. I det hele taget kan den nordlige del at Europa få en positiv rolle som et ’grønt kraftværk for Europa’.

At det er Tyskland, der har sat sig i spidsen for den regionale integration, kan formodentligt tilskrives to ting. For det første ligger Tyskland i midten af Europa. Der skal både bruges, produceres og ikke mindst transporteres meget strøm her, så når man taler regional integration, vil Tyskland komme til at spille en rolle i en del af de regioner, man kan forestille sig.

For det andet blev Tyskland kritiseret for at gå enegang, da man i 2011 besluttede sig for at lægge en ambitiøs plan for udfasning af atomkraften i 2022. Kritikken bundede i den gensidige afhængighed, der var opstået efter 90’ernes og 00’ernes åbning af de europæiske elmarkeder. Her var bl.a. Holland og Frankrig blevet langt mere integrerede med det tyske elmarked. 

Mod nul atomkraft i Tyskland
På et møde i Berlin i slutningen af maj lagde Tysklands statssekretær for energi, Reinar Baake, vægt på, at den tyske Energiewende på ingen måde handler om enegang. Tværtimod ser man fra tysk side netop regional koordinering og samarbejde som en forudsætning for en omkostningseffektiv omstilling fra atomkraft til vedvarende energi.

Den regionale tilgang til EU’s energipolitik er altså ikke længere blot noget, man taler om, men den rigtige test fra skåltaler til realiteter kommer til at stå, når medlemslandene skal udarbejde deres handlingsplaner for perioden efter 2020.

I hvor høj grad man er villig til at indgå i dialog med sine nabolande, vil være afgørende for, om en regionalisering af EU's energipolitik vil lykkes.