Debat

Dansk Energi: Startskuddet er gået for Energiunionen

DEBAT: Kommissionens netop fremlagte vinterpakke giver flere indikatorer på, hvilke tanker der tænkes om fremtidens energiunion. Særligt interessant er en mulig bæredygtig elektrificering af varmesektoren, vurderer Dansk Energis Jørgen Skovmose Madsen.

"For amerikanerne er der kun ringe incitament til at sende skibe til
LNG-terminalen i Zeebrugge, når de kan score en afregningspris, der er 20-30
procent højere i Japan," skriver Jørgen Skovmose Madsen fra Dansk Energi om den flydende naturgas. 
"For amerikanerne er der kun ringe incitament til at sende skibe til LNG-terminalen i Zeebrugge, når de kan score en afregningspris, der er 20-30 procent højere i Japan," skriver Jørgen Skovmose Madsen fra Dansk Energi om den flydende naturgas. Foto: Thomas Steen Sørensen/Dansk Energi
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Skovmose Madsen 
Chef for Dansk Energis kontor i Bruxelles

Da EU-Kommissionen i sidste uge præsenterede sin såkaldte vinterpakke, markerede det samtidig startskuddet på det, som EU’s kommissær for Energiunionen, Maros Sefcovic, har kaldt ”the year of delivery of the energy union”.

Og hvor ville det være mere oplagt at starte med at levere end på det område, der mere end noget andet har været drivkraften bag ideen om en europæisk energiunion: Afhængigheden af russisk gas.

I øjeblikket importerer vi i EU 2/3 af den gas, vi bruger. Faktisk er Danmark og Holland de eneste EU-lande, der er selvforsynende med gas, hvorimod seks østeuropæiske medlemslande importerer 100 procent af deres gas fra netop Rusland.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det stiller særligt disse lande, men også EU som helhed, i en vanskelig situation, når der skal forhandles gaskontrakter med Alexey Miller, CEO for Gazprom, og naturligvis også over for præsident Putin selv.

Flydende gas kan lyde besnærende
Så hvad er løsningen? Opvarmningen af EU’s bygninger sker fortsat i høj grad ved afbrænding af gas (46 procent), og selvom Norge er en stabil leverandør, kan vores skandinaviske venner ikke forsyne hele Europa – trods alt.

Varme-kølestrategien giver en første indikation af, hvilke tanker EU-Kommissionen gør sig forud for efterårets reformer af direktiverne for vedvarende energi, energieffektivitet og bygninger.

Jørgen Skovmose Madsen
Chef for Dansk Energis kontor i Bruxelles

Den tredje store gasleverandør er Algeriet, og selvom der her investeres i yderligere indvinding, kan heller ikke de løse problemet alene.

I et forsøg på at diversificere EU's gasforsyningsruter fremlægger EU-Kommissionen derfor en strategi for udvikling af infrastruktur til modtagelse og håndtering af flydende naturgas (LNG).

Det kan umiddelbart lyde besnærende, at vi dermed i EU kan få glæde af det boom i skifergasudvinding i USA, som for et par år siden gjorde adskillige jordejere i North Dakota til millionærer.

Problemet med LNG-løsningen er, at det er hamrende dyrt at konvertere naturgas til flydende form, og for amerikanerne er der kun ringe incitament til at sende skibe til LNG-terminalen i Zeebrugge, når de kan score en afregningspris, der er 20-30 procent højere i Japan.

Nye el- og varmetanker giver håb
Det betyder dog ikke, at LNG-terminalerne står ubrugte hen. Tværtimod anløber der LNG-skibe i en jævn strøm, og de kommer fra mange eksotiske steder. 47 procent af den importerede LNG kom i 2014 fra Qatar, 26 procent fra Algeriet og 10 procent fra Nigeria.

Man skal med andre ord ikke forvente, at import af flydende naturgas er vejen til at skifte russisk gas ud med leverancer fra nære allierede som Norge og USA. Samtidig er det værd at nævne, at selvom diversificering af forsyningsruter kan være fornuftigt, er der samtidig bred enighed om, at EU's import af gas fra Rusland vil være høj i mange år fremover.

Et andet af de kort, som Kommissionen har spillet ud, handler mindre direkte om gas, men kan med tiden få ganske stor betydning på gasforbruget i en række EU-lande. Det drejer sig om en dedikeret strategi for varme- og kølesektoren, og her er der signaler, som man kan håbe, kan nå helt ind i udvalgslokalerne på Christiansborg.

Vedvarende energi i varmesystemet
EU-Kommissionen fremhæver nemlig samspillet mellem el- og varmesektoren som en oplagt mulighed for at udnytte den stigende mængde vedvarende energi i vores elsystem. Konkret nævnes det, at energieffektiviteten for varmepumper kun matches af direkte anvendt solvarme og de mest effektive gaskedler. Og netop at udnytte den vedvarende energi i varmesystemet er som bekendt et nøgleelement, som vi endnu ikke er lykkedes med i Danmark.

Varme-kølestrategien giver en første indikation af, hvilke tanker EU-Kommissionen gør sig forud for efterårets reformer af direktiverne for vedvarende energi, energieffektivitet og bygninger. Og hvis retningen holder kan der være en hjælpende hånd på vej til elektrificeringen af varmesektoren.

Og el kan vi som bekendt producere uden at hente råstoffer i hverken Sibirien eller Den Persiske Golf.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00