Dansk Energi: Skal fakta eller spin styre debatten om energispareordningen?

REPLIK: Det er en fejl, når Jette Miller fra De Frie Energiselskaber i sin kritik af elmonopolerne sætter lighedstegn mellem administrationsomkostninger og effektivitet. Det skriver Kamilla Thingvad fra Dansk Energi. 

Af Kamilla Thingvad
Afdelingschef i Dansk Energi

Hver gang energiselskaberne investerer en krone i energibesparelser, giver det et samfundsmæssigt overskud på 9,7 øre.

Det fremgår af konsulenthuset Deloittes evaluering af ordningen fra 2015.

Samlet set bidrager den politisk ønskede ordning til, at den samlede danske energiregning skrumper med 7 mia. kr. årligt. Er alt så perfekt? Nej, men vi bør have debatten på et faktuelt grundlag, og det faktuelle glipper gevaldigt i indlægget fra Jette Miller fra de Frie Energiselskaber den 10. november.

Det er ærgerligt, hvis det skal spænde ben for, at vi kan have en frugtbar debat om energispareordningen, og potentialet for at gøre den bedre. Udfordringen nu og her er, at politikerne ikke har fået rammerne for ordningen for de næste fem år på plads. Det er der flere forskellige grunde til. I ventetiden bør vi se på erfaringerne:

Energisparemarkedet er et dynamisk marked, hvor selskabernes indsats så at sige plukker de lavthængende frugter først, mens den teknologiske udvikling medfører, at nye frugter vokser frem på træet.

Den seneste udvikling med en fordobling af målene betyder, at der skal hentes besparelser svarende til mere end tre procent af det samlede danske energiforbrug. Derfor har energisparemarkedet været sat under pres. Udbuddet har ikke kunnet følge med efterspørgslen med stigende omkostninger til følge.

De Frie Energiselskaber er galt på den
Dansk Energi har derfor de senere år sat spørgsmålstegn ved, om energisparemålet er det rigtige, og om der er en fornuftig fordeling mellem de forpligtede parter. Vores opfordring til politikerne i den sammenhæng er at beslutte, hvad der er vigtigst – energisparemålet eller omkostningerne, og samtidig sikre at alle energiarter bidrager.

For eksempel bidrager olieselskaberne stort set ikke trods den politiske målsætning om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Når Jette Miller sætter lighedstegn mellem administrationsomkostninger og effektivitet, må man tage det som et udtryk for, at hun enten bevidst eller ubevidst misforstår regelsættet. For fakta er, at regelsættet ikke siger noget om, at der er en fast defineret måde at løse opgaven på.

Netselskaberne kan derfor udlicitere hele eller dele af energispareopgaven, herunder også administrationsopgaven. Hvis selskabet gør det, skal administrationsomkostningerne hos den eksterne part ikke opgøres specifikt.

Som at sammenligne æbler med pærer
Derfor kan man ikke konkludere, som Jette Miller gør, at nogle løser opgaven for nul kroner, mens andre tager sig godt betalt. De store forskelle på omkostninger hos selskaberne afspejler, at regelsættet for opgørelsen for administration-omkostningen ikke tager højde for de forskellige typer praksis, hvor det for nogle er en udliciteret opgave. Det er altså som at sammenligne æbler med pærer og bananer.

Og ja, det er et af de mange steder, hvor vi også ser mulighed for forbedring. Der mangler tydelighed og konsistens i myndighedernes regelsæt, så man kan få den transparens, som både selskaber og kunder ønsker. Generelt arbejder vi i Dansk Energi for, at myndighederne gør regelsættet skarpere og mere tydeligt, så der ikke opstår fortolkningsfejl.

Vi håber, at det bliver rettet op fremover, og ikke mindst at politikerne fremover kan have en debat på et faktuelt grundlag om fremtiden, hvor især disse tre spørgsmålet skal besvares:

- Hvad skal være styrende for en energispareordning? Mål eller midler?
- Hvordan kan en fremtidig ordning opnå besparelser på de fossile brændsler, vi gerne vil af med?
- Hvordan sikrer vi, at alle energiarter bidrager? Så det ikke kun er el- og gas- og fjernvarmekunderne, der skal samle regningen op?

Den diskussion tager vi gerne, og håber så mange som muligt vil bidrage faktuelt og konstruktivt.

Forrige artikel Ny debat: Er der en fremtid for Nordsøolien? Ny debat: Er der en fremtid for Nordsøolien? Næste artikel Klimarådet: Klimapolitik er både et nationalt og globalt anliggende Klimarådet: Klimapolitik er både et nationalt og globalt anliggende
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.