Dansk Energi: Stadig sten på vejen mod en holistisk energiunion

Af Anders Stouge

Vicedirektør, Dansk Energi

Energiunionen sætter forbrugeren i centrum og fremhæver grøn el som nøglestenen for fremtidens energisystem. Men skal energipolitikken for alvor være holistisk, må flere sten ryddes af vejen.

Da EU-Kommissionen i november fremlagde sin energi-vinterpakke, var det et foreløbigt crescendo på ”indfrielsens år”, hvori langt den største del af Energiunionens forslag blev lagt på bordet. Dermed er bolden givet videre til Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Samlet set danner Kommissionens udspil – bestående af blandt andet den nationale fordeling af CO2-reduktionen, nyt design af elmarkedet og forslag til nye direktiver for vedvarende energi (VE), energieffektivitet og bygninger – et godt udgangspunkt.

Traditionelt har energipolitik ofte været top-down. Eksempelvis var EU’s 3. liberaliseringspakke fra 2009 i høj gad med fokus på det overordnede transmissionssystem. Men med energiunionen bliver omdrejningspunktet langt mere kundenært og forbrugeren i centrum.

Samtidig skifter fokus henimod det lokale elnet. Med større lokal elproduktion er det i stigende grad i distributionsnettene, den grønne omstilling skal indpasses. Allerede i dag bliver næsten halvdelen af Danmarks elproduktion født ind lokalt på distributionsniveau.

Nu må vi påvirke resten af Europa til at indrette politikken, så elforbrug ikke ses som synderen – men som frelseren

Anders Stouge, vicedirektør, Dansk Energi

Sten på vejen mod elektrificering
Forslagene vil blandt andet gøre bygninger, hvor opvarmning og nedkøling i dag udgør mere end 40 procent af EU’s energiforbrug, til aktive og fleksible enheder i energisystemet. De skal indrettes, så deres energiforbrug kan styres smart.

Her kan el indfri alle målsætningerne fra energiunionen: Løsninger baseret på strøm fra grønne energikilder er mere energieffektive og kan nedbringe energiforbruget – også selvom elforbruget stiger, fordi vi erstatter det fossile med el.

Samtidig har el et stort potentiale for at nedbringe CO2-udledningen. Endeligt er elektriske alternativer ofte billigere på lang sigt, selv i Danmark med vores rekordhøje afgifter på el.

Kommissionens retorik anerkender el som fremtidens energibærer. Men det er, som om skridtet ikke tages fuldt ud. Eksempelvis ønsker vi mere vedvarende energi i varmeforsyningen. Men Kommissionens egen analyse af VE-direktivet viser, at det vil betyde en større stigning i anvendelsen af gas end af grøn el.

En anden sten på vejen. Blandt andet lægger Kommissionens forslag op til, at den såkaldte primære energifaktor – det vil sige hvor tungt man vægter elektricitet i forhold til eksempelvis kul og gas – stadig straffer, at vi skifter til den el, der netop er løsningen. Det hænger ikke sammen.

El er oftest det grønnere alternativ. Både i bygninger, i industrien og i transportsektoren, hvor en elbil kører omkring tre gange længere per joule end en benzinbil. Det må vi indrette energipolitikken efter.

Danmark trækker resten af Europa med
Danmark har ét af Europas grønneste og bedste elsystemer. Og ulig vores nordiske naboer er vores elproduktion især baseret på vind. Det kræver et stadigt fokus på innovation og udvikling i de lokale distributionsnet. Derfor skal vi fortsat skabe økonomisk råderum til nytænkning og fleksibilitet i forsyningen. Sådan kan Danmark også gå foran og udvikle de løsninger, der bliver behov for, når Europa følger trop.

I trekløverregeringens grundlag står, at Danmark skal være et samfund baseret på grøn strøm. Det er en ambitiøs og fornuftig vision, der viser den rigtige vej frem.

Nu må vi påvirke resten af Europa til at indrette politikken, så elforbrug ikke ses som synderen – men som frelseren, der kan reducere vores energiforbrug ned, vores CO2-emissioner og importafhængighed og gøre aktive elforbrugere til centrum i et grønt og konkurrencedygtigt energisystem.

Det betyder, at vi i Danmark som i EU skal tænke på energisystemet i sit hele og ikke kun som enkeltdele. Vi skal se på, hvordan de enkelte dele kan spille bedre sammen og berige hinanden. Her spiller el en helt central rolle som brobygger. Det er næsten ligesom med et ur.

Det har langt større værdi, når urmageren som brobygger sammensætter uret, frem for blot at udlevere urets enkeltdele.

På samme måde binder el systemet sammen og skaber et langt mere værdifuldt urværk.