Dansk Energi: Vi må ikke stirre os blinde på 2030-mål

DEBAT: Det lyder ambitiøst med et skrapt og konkret klimamål i 2030. Det vigtige er dog ikke 2030-målet, men en varig og klog omstilling til vedvarende energi, skriver Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi.

Af Stine Leth Rasmussen 
Afdelingschef, Dansk Energi 

Det danske energisystem var indtil for få år siden helt domineret af fossile brændsler – både i el, varme og transport.

Derfor var mål og midler i klima- og energipolitikken relativt enkle. Mere vedvarende energi var lig mindre kul og mindre gas. Energibesparelser var lig mindre kul og mindre gas.

Og mindre kul og gas var lig færre CO2-udledninger. Stort set alle skub til det eksisterende – hvad enten det var højere energiafgifter eller skrappere energikrav – trak i en grøn retning. 

Men når vi i 2020 skal have en ny energiaftale, står vi i en markant anderledes situation. En situation, hvor vedvarende energi forventes at kunne dække op imod 80 procent af vores el- og fjernvarmeforbrug. Det er et virkelig godt udgangspunkt for næste fase i den grønne omstilling.

Grøn omstilling bliver mere kompleks
At vi er nået så langt, kræver dog også, at vi meget nøje overvejer, hvilke mål der bedst kan guide de næste skridt.

For eksempel kan et unuanceret energisparemål føre til, at man fremmer udskiftning af gamle oliefyr til nyere oliefyr, som ganske rigtigt bruger mindre energi, men også låser os fast i olieforbrug og drivhusgasudledninger i mange år frem. Vi får en effekt her og nu, men ikke den rigtige langsigtede retning. 

Min påstand er, at vi er kommet så langt i den grønne omstilling, at opgaven fremadrettet er så kompleks, at det udfordrer mange af de gængse klima- og energipolitiske målestokke. Den store udfordring bliver nu at binde et grønt energisystem sammen.

Det handler ikke kun om at producere mere vedvarende energi eller få et mindre slutforbrug af energi. Det handler om at bruge den vedvarende energi til at erstatte fossile brændsler – ikke kun i el- og varmesystemet, men også i transporten og i industrien.

Eksempelvis ved at få mere af den grønne el ind i vores transport og opvarmning. Eller ved at sikre, at fast biomasse primært anvendes til kraftvarme, hvor den giver mest værdi til både el- og varmesystemet – og ofte udgør eneste alternativ til kul. Den type sammenhænge opnår vi ikke, hvis vi sætter mål uden blik for helheden. 

2030-mål ikke nødvendigvis klogt
Her er det også værd at udfordre diskussionen om et samlet 2030-mål for CO2-udledning, som bl.a. den grønne tænketank Concito også gør. For selvom det lyder besnærende enkelt og ambitiøst med et skrapt klimamål i et konkret år, så er det ikke nødvendigvis et særlig klogt mål.

For det første garanterer et bestemt måltal i et enkelt år ikke, at man har den rigtige retning. Eller at man opnår en blivende effekt. For eksempel vil et dyk i industri- eller landbrugsproduktionen i året 2030 give CO2-reduktioner, men næppe gøre noget godt for den langsigtede grønne omstilling – eller for dansk økonomi.

Den anden udfordring er, at et samlet mål for reduktion af CO2-udledninger i Danmark ikke spiller særlig godt sammen med den europæiske klimapolitik, vi er en del af.

Vi står til at få en markant forpligtelse i 2021-2030 til at skære i vores nationale drivhusgasudledninger fra transport, olie- og gasfyr, landbruget og dele af industrien (de ikke-kvoteomfattede områder). Hvorimod el- og varmeproduktion og større industri reguleres gennem det europæiske kvotehandelssystem.

Her er det allerbedste håndtag en høj kvotepris, som fremmer konkurrenceevnen for de mindst forurenende teknologier, ikke nationale CO2 mål.

Det er ikke nogen let sag at finde nye kloge indikatorer, der både kan favne klimaeffekt, forsyningssikkerhed og grønne vækstmuligheder, og bruges til at måle om hastigheden, prisen og kursen på den grønne omstilling er passende.

Det kræver en grundig debat. Så tag dette som en opfordring til, at vi bruger tiden frem mod den næste energiaftale til en konstruktiv, fordomsfri, bred og åben debat om, hvordan vi sikrer ambition og rigtig retning frem mod det ultimative mål om uafhængighed af fossile brændsler og et lavemissions samfund. 

Forrige artikel Oliebranche: Husk på, hvordan det gik Better Place Oliebranche: Husk på, hvordan det gik Better Place Næste artikel Olsen Dyhr: Lavere el-afgift giver mere klimaforurening Olsen Dyhr: Lavere el-afgift giver mere klimaforurening
Regeringen nedjusterer forventning til populært klimatiltag

Regeringen nedjusterer forventning til populært klimatiltag

LANDBRUG: Udtag af landbrugets klimaskadelige jorde har slet ikke den håbede effekt, erkender regeringen i sit nye klimaprogram. Det er da ærgerligt, siger klimaminister Dan Jørgensen. Nøgleaktører deler ikke regeringens vurdering.