Debat

Dansk Erhverv: Den grønne skattereform skal baseres på tillid til danskerne

DEBAT: Den grønne omstilling kan enten gennemføres med tillid til danskerne eller ved at lade politikere og embedsmænd detailstyre processen. Dansk Erhverv tror på det første, skriver Ulrich Bang, der her fremlægger ti skridt på vejen mod et CO2-neutralt samfund. 

Danmark skal bruge erhvervslivets handlekraft i den grønne omstilling, skriver Ulrich Bang. 
Danmark skal bruge erhvervslivets handlekraft i den grønne omstilling, skriver Ulrich Bang. Foto: Dansk Erhverv
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ulrich Bang
Klima- og energichef i Dansk Erhverv 

Det danske velfærdssamfund er bygget på reformer og tiltag, der bringer os på forkant med kommende forandringer og potentielle udfordringer.

De reformer, der er kommet bedst fra land, er alle forankret i en fælles forståelse og via samarbejde, der ligger meget langt fra grøftegravning og kompromisløshed.

Det er den danske model på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedets parter tager ansvar og forhandler blandt andet løn og pension. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Et ansvar, hvor snævre egeninteresser ikke sker på bekostning af andre virksomheder, andre faggrupper, specifikke aldersgrupper, uddannelsesretninger og så videre. 

Det er i den ånd, vi i Dansk Erhverv er kommet med et udspil til en grøn skattereform.

I Dansk Erhverv tror vi på danskerne og handlekraften i virksomheden og ser derfor store muligheder i en grøn skattereform, som den primære drivkraft i den grønne omstilling

Ulrich Bang
Klima- og energichef i Dansk Erhverv 

Det er en reform, hvor det kort fortalt skal være dyrere at forurene samt billigere at være dansker og billigere at drive virksomhed og skabe arbejdspladser. Det er også den balance, som et stort flertal i Folketinget har vedtaget i klimaloven.

Tillid eller detailstyring
Der er groft sagt to veje i klimapolitikken.

Den ene vej handler om at gøre det dyrere at forurene, og så lade til være op til virksomheder, landmænd og borgere at træffe det tiltag, som nedbringer klimabelastningen.

Det bygger på innovationskraften i danske virksomheder til at finde på nye løsninger og tillid til, at vi danskere kan træffe de rigtige valg.
 
Den anden vej handler om politisk detailstyring, hvor embedsmænd og -kvinder i styrelser og ministerier sammen med politikere definerer, hvilke teknologier og løsninger, der skal fremmes, støttes eller forbydes - samt hvornår dette skal ske.

Vi tror på danskerne
I Dansk Erhverv tror vi på danskerne og handlekraften i virksomheden og ser derfor store muligheder i en grøn skattereform, som den primære drivkraft i den grønne omstilling og realisering af 70 procents klimamålet.

Vi vil ændre adfærd og stimulere til grønne investeringer ved at:

  • Lade forureneren betale ved at indføre klimaafgift i 2024 som opjusteres gradvist til 1.000 kr. pr. ton CO2e i 2030.
  • Sikre balancen ved at halvere energiafgifterne og nedsæt elafgiften for husholdninger med 10 øre per kWh.
  • Sikre konkurrenceevnen ved at lette selskabsskattesatsen gradvist med tre procentpoint til 19 procent frem mod 2024, så der er råderum til de grønne investeringer.

10 principper
Helt konkret har vi opstillet ti principper for en grøn skattereform:

  1. Indføre klimaafgift på 180 kroner per ton CO2e fra 2024, som opjusteres gradvist til 1.000 kroner per ton CO2e i 2030.
  2. Indføre klimaafgift for landbruget, når retvisende bedriftsregnskaber er udviklet.
  3. Give et bundfradrag for særligt konkurrenceudsatte brancher – herunder landbruget med stor udledning af drivhusgasser.
  4. Indføre klimaafgift for anvendelse af ikke-klimaneutral biomasse.
  5. Målrette dele af de eksisterende tilskudspuljer til særligt konkurrenceudsatte brancher.
  6. Reducere elafgiften for husholdninger med 10 øre per kWh.
  7. Reducere energiafgifter (bortset fra benzin og diesel samt elafgift til husholdninger) med 50 procent under hensyntagen til EU’s energibeskatningsdirektiv.
  8. Indfase klimaafgiften for benzin og diesel i takt med, at afgifterne i vores nabolande forhøjes.
  9. Lette selskabsskattesatsen gradvist med tre procentpoint til 19 procent frem mod 2024.
  10. Danmark skal arbejde for et ambitiøst EU-klimamål og gå i front i EU for et ambitiøst CO2-kvotesystem samt en CO2-grænsetilpasningsmekanisme.

Der skal investeres nu
Danske virksomheder står nu i en svær økonomisk krise grundet covid-19 og de globale dønninger, denne har. Men det er også nu der skal investeres effektivt i den grønne omstilling.

Dansk Erhvervs grøn skattereform vil skabe trygge rammer for investeringer med en langsigtet klimafgift.

Så kan virksomhederne trygt planlægge investeringer de næste fem til ti år. Samtidig vil lempelsen af selskabsskatten til 19 procent frem mod 2024 give medvind til investeringerne, så vi gennem omstilling og udvikling når 70 procent målet.

Vores principper til en grøn skattereform beskatter kort fortalt det, vi vil have mindre af, og letter skatten på det vi vil have mere af.

Det er tid til grøn handling. Danmark skal bruge erhvervslivets handlekraft.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal afgiften på CO2-udledning se ud?

Da klimaaftalen for energi og industri faldt på plads kort før sommerferien, var det med løftet om, at regeringen i løbet af dette efterår vil præsentere et udspil til en grøn skattereform. 

Her vil et hovedelement være en "ensartet CO2e-afgift", der skal gøre skattereformen til en hovedmotor i omstillingen til et grønnere samfund.

Men skattereformen er underlagt stramme krav fra aftalepartierne: Den må hverken gå ud over konkurrencekraften, de offentlige finanser, beskæftigelsen, velfærdssamfundet, sammenhængskraften eller den sociale balance.

Samtidig har klimaminister Dan Jørgensen (S) kaldt Klimarådets forslag om en CO2-afgift for ren Georg Gearløs, idet en så omfattende CO2-afgift ifølge ministeren vil være et globalt nybrud.

Derfor tager Altinget Energi & Klima nu debatten om CO2-afgiften og inviterer en stribe af eksperter og interesseorganisationer til at bidrage med deres bud på, hvordan afgiften kan se ud. 

Hvilke hensyn bør politikerne tage? Hvordan får afgiften den ønskede effekt?

Kan og skal afgiften indrettes, så den undgår at blive dyrest for de fattigste? Og hvordan undgår vi, at produktion og CO2-udledning blot rykker uden for landets grænser, når afgiften rammer? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrich Bang

Underdirektør, Dansk Erhverv, markedschef for klima, energi og miljø, Dansk Erhverv, medlem, Rådet for Energieffektiv Omstilling, Klimarådets Dialogforum, rådgivningsgruppemedlem, KU Science
cand.techn.soc. (RUC 2000)

0:000:00