Debat

Dansk Erhverv: Ensartet klimaskat og lempet erhvervsskat er vejen til at nå klimamålene

Det er afgørende, at politikerne hurtigst muligt fastlægger niveauet for afgiften frem mod 2030. Virksomheder har lange investeringshorisonter og har behov for kende deres fremtidige vilkår, skriver Jes Brinchmann Christensen.

Det&nbsp;er&nbsp;afgørende, at&nbsp;politikerne hurtigst muligt&nbsp;fastlægger&nbsp;niveauet&nbsp;for drivhusgasbeskatningen frem mod 2030.&nbsp;Virksomheder har lange investeringshorisonter og har behov for kende&nbsp;deres&nbsp;fremtidige&nbsp;rammevilkår, skriver&nbsp;<a target="" rel="">Jes Brinchmann Christensen.</a>
Det er afgørende, at politikerne hurtigst muligt fastlægger niveauet for drivhusgasbeskatningen frem mod 2030. Virksomheder har lange investeringshorisonter og har behov for kende deres fremtidige rammevilkår, skriver Jes Brinchmann Christensen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jes Brinchmann Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimakrisen er en udfordring, vi som samfund skal løse med samme energi, vi alle har kastet os ind i løsningen af covid-19-krisen. Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 70 procent inden 2030.

Det er vi alle enige om, ikke mindst politikere og erhvervsliv, ud fra devisen om, at politikerne skal sætte rammerne, mens virksomhederne bruger deres handlekraft til at finde løsningerne. 

I Dansk Erhverv fremlagde vi i september 2020 vores konkrete bud på, hvordan Danmark på en omkostningseffektiv måde kan nå de 70 procent med en ambitiøs grøn skattereform. 

Her tager vi udgangspunkt i, at virksomheder og borgere er bedst til at træffe fornuftige og langsigtede beslutninger om, hvordan de hver især bedste kan bidrage til at reducere deres udledninger. Lad os kalde det den markedsbaserede vej til 2030. 

Jo før, jo bedre
Politikernes opgave er til gengæld at sætte klare rammevilkår op i form af en CO2-beskatning, så virksomhederne i god tid kan planlægge og foretage investeringer i den nødvendige grønne omstilling af produktion, service og landbrug. 

Med en ensartet CO2-afgift sikrer markedet, at vi når både 2030- og 2050-målet på den mest omkostningseffektive måde.  

Jes Brinchmann Christensen
Underdirektør, Dansk Erhverv, medlem, Det Miljøøkonomiske Råd

Hver dag foretager virksomheder og borgere nye investeringer i maskiner, apparater og udstyr. Jo før virksomhederne kender klimaafgiften frem til 2030, jo bedre kan virksomheder og borgere træffe det rette grønne valg.  

Det ser vi som en langt bedre vej, end den man kunne kalde den bureaukratiske vej til 2030. Den tager udgangspunkt i, at bureaukrater og politikere skulle være bedre i stand til at udpege fremtidens vinderteknologier end ingeniørerne.

Bedømme kommercielle potentialer end investorerne. Og beregne risici og omkostninger end virksomhederne. Ad denne vej udsteder politikerne forbud og påbud, giver tilskud og fradrag, samt udstikker tilladelser og undtagelser. 

Det Miljøøkonomiske Råd slår i en dugfrisk rapport om dansk klimapolitik frem til 2030 fast, at netop den markedsbaserede model er klart den mest omkostningseffektive model. Rådet foreslår at indføre en ensartet beskatning af drivhusgasser, som omfatter alle sektorer i økonomien. 

Ifølge vismændenes beregninger vil den bureaukratiske vej være op til fire gange dyrere end den markedsbaserede vej med den ensartede klimaafgift. Helt konkret vil det koste 10-15 milliarder kroner mere, da det samfundsøkonomisk velfærdstab vil stige fra 4-7 milliarder til 18-22 milliarder. Det man kan få rigtig mange sygeplejersker, politibetjente og pædagoger for. 

Alle skal være med 
Samtidig viser en grøn CO2-afgift ikke kun vejen til 2030, men faktisk helt til 2050, hvor Danmark skal være klimaneutral. Med andre ord kommer vi ikke til at stå over for at skulle opfinde nye støtteordninger og indføre hårde restriktioner og forbud, når vi skal til at plukke højthængende frugter efter 2030. 

Med en ensartet CO2-afgift sikrer markedet, at vi når både 2030- og 2050-målet på den mest omkostningseffektive måde.  

Da vi i Dansk Erhverv mener, at det ikke skal være dyrere, men derimod nemmere at drive virksomhed i Danmark, så skal der samtidig ske minimum en tilsvarende lempelse af erhvervsbeskatningen.

Jes Brinchmann Christensen
Underdirektør, Dansk Erhverv, medlem, Det Miljøøkonomiske Råd

Det er dog en forudsætning, at alle sektorer og alle drivhusgasser er med i den grønne skattemodel. Hvis nogle undtages, så vil andre brancher skulle samle regningen op. Og det er en regning, som kan eksplodere til det firdobbelte. 

Det er afgørende, at politikerne hurtigst muligt fastlægger niveauet for drivhusgasbeskatningen frem mod 2030. Virksomheder har lange investeringshorisonter og har behov for kende deres fremtidige rammevilkår.

Erhvervsbeskatningen skal lempes
Når dette niveau er fastlagt, vil det formentlig betyde en form for afgiftsstigning. Da vi i Dansk Erhverv mener, at det ikke skal være dyrere, men derimod nemmere at drive virksomhed i Danmark, så skal der samtidig ske minimum en tilsvarende lempelse af erhvervsbeskatningen.

Det er nødvendigt, for ellers skader det konkurrenceevnen, produktiviteten og jobskabelsen i dansk erhvervsliv. 

Den ypperste økonomiske sagkundskab er enig med Dansk Erhverv: lad os nu få en aftale om fremtiden med en ensartet klima-beskatning af hele økonomien. Det er den bedste og billigste vej til 2030. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00