Debat

Dansk Erhverv: Gas er ikke en grøn investering

Hvis EU-kommissionens forslag om en taksonomi skal fungere, skal den baseres på klimavidenskaben for at være troværdig. Derfor er det ikke ideelt, at kommissionen nu foreslår at klassificere gas som en bæredygtig energiløsning, skriver klimapolitisk chef i Dansk Erhverv, Ulrich Bang. 

Hvis EU-kommisionens taksonomi skal fungere og sende korrekte prissignaler til markedet, skal den selvsagt opfattes som et troværdigt værktøj for investorer, skriver Ulrich Bang. 
Hvis EU-kommisionens taksonomi skal fungere og sende korrekte prissignaler til markedet, skal den selvsagt opfattes som et troværdigt værktøj for investorer, skriver Ulrich Bang. Foto: Fabian Hamacher/Reuters/Ritzau Scanpix
Ulrich Bang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hele verdens øjne så mod Danmark, da klimaminister Dan Jørgensen på COP26 i Glasgow for nylig lancerede Beyond Oil and Gas Alliance, som er en alliance imod brug af og investeringer i olie og gas. Lande og delstater søgte mod alliancen, mens journalisterne flokkedes om klimaministeren.

Nu venter det første vigtige slag mod gas i Bruxelles inden for de kommende uger og måneder. Og den danske regering har alle tiders mulighed for at blive europæisk klimahelt.

Ny temadebat: EU's grønne taksonomi

Skal vi ændre EU's målestok for grønne investeringer?

EU's "grønne taksonomi" - målestokken for, hvilke investeringer der må kalde sig grønne – er i denne måned blevet taget op til debat i EU Kommissionen.

Og spørgsmålet deler vandene. Er atomkraft eksempelvis grønt? Hvad med naturgas?

I en ny temadebat spørger Altinget derfor, hvad der skal til for, at en investering må kaldes grøn? Hvad skal med og hvad skal for alt i verden ikke med? Hvorfor er det vigtigt? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten om den grønne taksonomi? Indlæg kan sendes til [email protected].

Problematisk, hvis gas klassificeres som bæredygtigt

Begyndelsen først: Hvis vi skal nå det europæiske klimamål om at reducere udledningerne med 55 procent i 2030 og være klimaneutrale i 2050, er grønne investeringer helt afgørende. Rigtig store investeringer.

Derfor har EU-kommissionen lavet den såkaldte "taksonomi", som er en fælles klassificering af bæredygtige investeringer med det sigte, at grønne investeringer dermed kan få billigere finansiering end sorte investeringer. Taksonomien spiller dermed en vigtig rolle i den markedsdrevne grønne omstilling, fordi den hjælper med at guide kapital hen mod bæredygtige løsninger på fair vis.

Hvis taksonomien skal fungere og sende korrekte prissignaler til markedet, skal den selvsagt opfattes som et troværdigt værktøj for investorer. Det kræver, at den er baseret på objektive kriterier og saglig klimavidenskab.

Når det kommer til gas, er videnskaben entydig: Gas er et fossilt brændstof, der både udleder CO2, når det brændes, og enorme metan-udspil, når det udvindes.

Ulrich Bang
Klima- og energipolitisk chef, Dansk Erhverv

Når det kommer til gas, er videnskaben entydig: Gas er et fossilt brændstof, der både udleder CO2, når det brændes, og enorme metan-udspil når det udvindes. Derfor er det særdeles problematisk, at EU-kommissionen nu foreslår at klassificere gas som en bæredygtig energiløsning – og dermed indirekte støtte gas. Det er og bliver ”green washing” af fossile brændsler.

Taksonomien skal bygges på fakta

Man kan i dag snildt bygge nye gaskraftværker og gasledninger, hvis man ønsker det. Det kan man naturligvis også fremover, selvom gas ikke klassificeres som et grønt brændsel i taksonomien. Men gas skal selvfølgeligt ikke subsidieres - hverken direkte eller indirekte. Det vil betyde flere investeringer i gasinfrastruktur, som vil låse os fast i sort energi i årtier. Det vil gøre det meget dyrere at komme ud af sort energi på et senere tidspunkt, og det vil dermed spænde ben for den grønne omstilling.

Dansk Erhverv bakker varmt op om taksonomien som et redskab til at skubbe på for grønne investeringer. Men taksonomien skal være funderet på fakta, så vi skaber troværdige investeringsrammer, hvor de bedste idéer, teknologier og virksomheder driver den grønne omstilling. Det kræver, at gas ikke bliver klassificeret som en grøn investering.

Derfor vil vi varmt opfordre den danske regering til at bygge videre på succesen fra Glasgow og gå forrest i kampen for en taksonomi, der ikke ”green washer” gas og andre fossile brændsler.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00