Dansk Erhverv: Nu bør vi se på de øvrige skæve afgifter

DEBAT: Der er flere energiafgifter, som skaber skævheder i dansk industri, end blot PSO-afgiften. Selv om en ligestilling af afgifterne formentlig vil medføre provenutab i statskassen, bør behovet for en fair afgiftsstruktur have forrang, skriver Søren Büchmann fra Dansk Erhverv.

Af Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef i Dansk Erhverv

Med sin 2025-plan vil regeringen gennemføre en gradvis afskaffelse af PSO i perioden 2017-2022. Det er godt for dansk erhvervsliv, og det vil medføre et tiltrængt bidrag til væksten i Danmark.

Politikerne skal dog huske, at det nuværende energiafgiftssystem - også efter et eventuelt farvel til PSO’en - fortsat rummer skæve og forvridende afgifter, som ligeledes bør være på radaren i forbindelse med vækst- og fremtidsplanerne.

Ændring af PSO-systemet har været en bunden opgave for energi-, forsynings- og klimaministeren, fordi EU-Kommissionen har erklæret det nuværende PSO-system traktatstridigt.

Dansk Erhverv ser frem til at sige farvel til PSO’en. Det nuværende PSO-gebyr medfører et nationaløkonomisk velstandstab, som skyldes, at afgiften forvrider energiforbruget og skader erhvervslivets konkurrenceevne.

Skatteministeriet har i sin tilskuds- og afgiftsanalyse estimeret dette velstandstab, og selv skønner regeringen i 2025-planen, at en afskaffelse af PSO vil medføre et positivt plus til det årlige BNP på halvanden milliarder kroner.

Ved at overføre omkostningerne til udbygningen af vedvarende energi til finansloven og fjerne PSO-gebyret fra el-forbrugernes regninger opstår der den sidegevinst, at omkostningerne til VE-udbygningen kommer direkte på politikernes bord.

Fra at have været en lidt fjern teknikalitet hos Energinet bliver finansieringen af den vedvarende energiudbygning et finanslovsemne, og det vil givetvis styrke omkostningsbevidstheden i forhold til de politiske beslutninger om omstilling af energisystemet.

Stor overlevelsesevne til skæve afgifter
En lignende forvridningsproblematik gør sig gældende for andre energiafgifter. Dele af dansk erhvervsliv rammes af uforholdsmæssigt høje afgifter på grund af sondringen mellem rum- og procesenergi i det danske energiafgiftssystem.

Energiafgiften er således mange gange større for de virksomheder, hvis energiforbrug består af rumvarme, sammenlignet med virksomheder, der betaler den langt lavere afgift på procesenergi.

Sammenholder man energiafgifterne for typiske serviceerhverv som hoteller og detailhandel med tilsvarende virksomheder i udlandet, er afgifterne for danske virksomheder ligeledes væsentligt højere.

De højere afgifter på rumvarme påvirker generelt omkostningsstrukturen, fordi de forplanter sig mellem erhvervene og bidrager til det høje omkostningsniveau i Danmark.

For flere erhverv er udfordringen meget direkte, fordi der er overvægt af rumvarme i de pågældende virksomheders energiforbrug. Det gælder blandt andet turismeerhvervet, der, sammenlignet med konkurrenterne i udlandet, oplever væsentligt højere afgifter på energi.

Selvom de økonomiske problemer med skævhederne i energiafgiftssystemet er åbenlyse - og både Skat og afgiftsteorien er rørende enige om, at differentierede afgifter er uhensigtsmæssige - har de skæve afgifter udvist en imponerende overlevelsesevne.

En af årsagerne er formentlig, at en ligestilling af energiafgifterne umiddelbart vil medføre et provenutab for statskassen.

Her bør hensynet til vækst og lige vilkår dog overtrumfe statskassens vogtere, der skal huske, at høje og differentierede afgifter forvrider og skader Danmarks konkurrenceevne.

Forrige artikel LA: Danmark skal ikke føre grøn stormagtspolitik LA: Danmark skal ikke føre grøn stormagtspolitik Næste artikel Concito: Her er fem grønne ting, der burde være med i 2025-planen Concito: Her er fem grønne ting, der burde være med i 2025-planen
Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

FEATURE: Eventyret om Samsøs transformation fra oliehungrende lokalsamfund i knæ til hele verdens grønne solstrålehistorie kan ikke fortælles uden Søren Hermansen. Hans opskrift på den grønne omstilling handler om lokal forankring og medejerskab. Politik giver han til gengæld ikke meget for.